Når vinteren slipper sit tag, starter haven forfra
Efter måneder med gråt og bart kan en håndfuld strategisk plantede knolde forvandle både altan og have til en farverig sommerpragt. Det kræver ikke meget – men det kræver de rigtige planter på det rigtige tidspunkt.
Den der griber spaden i foråret, lægger fundamentet for frodige blomster, fyldte krukker og farvesprudlende bede midt i højsommeren. Hemmeligheden ligger i flerårige knolde og løg, der ikke bare glæder én sæson, men vender tilbage år efter år – forudsat at placering og pleje er i orden.
Hvorfor flerårige sommerknolde er det smarteste valg nu
Mange forbinder blomsterløg med tulipaner og påskeliljer, der plantes om efteråret. Men for en spektakulær sommer er det en helt anden gruppe planter, der gælder: varmekrævende knolde, der sættes i den sene forårsjord og når deres højdepunkt i juli og august.
Den der planter mellem februar og maj, kan allerede samme år glæde sig over fyldte bede, frodige krukker og en lang blomstringsperiode.
Disse planter oplagrer energi i selve knolden eller løgkroppen. En del af den energi går til blomstringen, resten forbliver som reserve til næste sæson. Det gør dem ideelle for alle, der ønsker varig effekt i haven uden at bruge al deres tid på det.
Det rigtige tidspunkt og den rigtige jord
Så snart risikoen for kraftig frost er overstået, kan man gå i gang. I de fleste egne er det fra marts, i koldere områder snarere fra april. Senest ved udgangen af maj bør alle knolde være i jorden, så de har tilstrækkelig tid til at vokse sig stærke.
- Periode: cirka februar til slutningen af maj
- Placering: løs, veldrænet jord så vidt muligt
- Vigtigt: undgå absolut stillestående vand om vinteren
Tung, våd jord får knolde til at rådne. Sand, grus eller et lag fin jord hjælper med at regulere fugtigheden og holde rødderne sunde.
Sådan planter du knolde rigtigt – i bed og krukke
Uanset om der er tale om knolde, løg, rhizomer eller knoldstammer – grundprincippet ved plantning er nogenlunde det samme. Og det er langt enklere, end mange forestiller sig.
Trin-for-trin vejledning
- Grav et hul, løsn jorden, og arbejd eventuelt lidt sand i.
- Læg knolden med spidsen opad.
- Dæk med fin jord, tryk let til, så der ikke opstår luftlommer.
- Vand godt, så jord og knold får god kontakt med hinanden.
Plantedybden afhænger groft sagt af knoldens størrelse. Som tommelfingerregel gælder to til tre gange knoldens højde. Det er bedre at plante en smule for lavt end for dybt – så kommer skuddene nemmere igennem.
Særlige hensyn ved krukkekultur
På altan og terrasse betaler det sig at lægge et lag lecasten, grus eller skår i bunden af krukken. Det beskytter effektivt mod stillestående vand. Ovenpå kommer god krukkeplantemuld blandet med lidt sand. Store beholdere er en god investering: jo mere jordvolumen, desto mere stabilt og langvarigt blomstrer planten.
Disse 10 knolde gør sommerhaven ukendeligt smuk
Den der virkelig vil imponere, kombinerer blomstrende stjerner med dekorativt løv. Disse ti arter byder på en enorm variation – fra tropiske effektbede til romantiske altaner.
1. Amaryllis (Hippeastrum) – eksotiske kæmpeblomster
Den Amaryllis, vi kender fra stuen, kan sagtens flytte udenfor om sommeren. I bedet eller i krukken elsker den masser af sol og veldrænet jord. De store tragtformede blomster sidder på solide stilke og bringer nærmest et tropisk præg ind i haven.
2. Anemoner – lette farvesky
Anemoner er ideelle til forreste bedrande eller som et luftigt blomsterdække mellem stauder. Deres fine blomster sidder på slanke stilke og virker som svævende farvestænk. Plantet i grupper danner de ægte farvesky, der holder sig i lang tid.
3. Knoldbegonier – blomstervidunder i skyggen
Den der har en skyggefuld altan, behøver ikke give afkald på blomster. Knoldbegonier trives i halvskygge til fuld skygge og leverer frodige blomster i månedsvis. Om efteråret tages knoldene op af jorden, tørres og opbevares frostfrit – for eksempel i kælderen.
4. Caladium – bladplante med wow-effekt
Her er det ikke blomsten, men bladet, der er i fokus. Caladier bringer store, farverigt tegnede blade i lyserødt, rødt, hvidt og grønt. Knoldene kan godt lide varme og sættes bedst i krukker, der står beskyttet om sommeren. Om vinteren opbevares knoldene tørt og relativt varmt.
5. Canna – tropisk stemning i bedet
Canna, også kaldet blomsterrør, minder med sine store blade og farverige blomsterstande om ferie ved havet. Den passer perfekt ind i solrige bede og store krukker. Om efteråret løftes rhizomerne op og overvintres køligt og frostfrit.
6. Crocosmia – flammende farvekast
Disse elegante planter sætter levende accenter med deres orange til røde blomsterklaser uden at blive for dominerende. I milde egne kan Crocosmia blive i jorden, så længe pladsen dækkes godt med løv eller mulch.
7. Dahlier – sensommerens stjerner
Næppe nogen sommerpflante er så alsidig som Dahlia: udvalget spænder fra små pomponformer til enorme, fyldte blomster. De elsker sol, næringsrig jord og regelmæssig vanding. Om efteråret tages knoldene op, får lov at tørre og opbevares køligt og frostfrit.
8. Gladioler – perfekte snittblomster
Gladioler imponerer med lange, rette blomsterstande, der er som skabt til vasen. Den der sætter nye knolde hver anden uge, forlænger blomstringstiden langt ind i sensommeren. En solrig og vindbeskytt placering er en fordel, så de høje stilke ikke knækker.
9. Liljer (Lilium) – fornemme og ofte stærkt duftende
Liljer hører til havens mest bestandige løgformer. Mange sorter bliver på samme plads i årevis og bliver smukkere fra sæson til sæson. De foretrækker dyb, løs jord og tåler ikke at stå i vedvarende fugtig jord.
10. Tuberoses – berusende duft til aftentimerne
Tuberoses er frem for alt kendte for deres intense duft, der driver hen over terrassen på varme aftener. De trives bedst varmt og beskyttet. Knoldene tages op igen i den sene efterår og opbevares frostfrit.
Hvilken knoltype passer til hvilken placering?
Hver plante har sine præferencer. Den der vælger pladsen klogt, behøver efterfølgende at gøre langt mindre og kan til gengæld nyde sunde planter i længere tid.
- Canna, Dahlia, Gladioler, Lilium, Tuberoses – fuldt solbeskinnede bede eller store krukker; overvintres frostfrit, i milde egne tidvis i jorden
- Knoldbegonier, Caladium, Anemoner – halvskygge til skygge, under buske eller på nordvendt altan; knolde graves op om efteråret og opbevares køligt og tørt
- Crocosmia – sol til let halvskygge; dæk med mulch eller tag knoldene op
Til fuldt solbeskinnede bede kan man med fordel kombinere Canna, Dahlier, Crocosmia, Gladioler, Liljer og Tuberoses. I krukker på en sydvendt altan virker blandingsplantninger særligt spændende: høje Gladioler bagerst, buske Dahlier i midten og mindre Anemoner eller Begonier forrest.
Sådan kommer knoldene godt igennem vinteren
I varmere egne kan visse arter blive i jorden, så længe frosten ikke trænger dybt ned. I koldere områder er det sikreste at grave knoldene op om efteråret.
De vigtigste punkter:
- Opbevar kun sunde knolde – fjern beskadigede dele.
- Lad dem tørre grundigt, inden de lægges til opbevaring.
- Frostfri opbevaring ved få grader over nul, for eksempel i kælderen.
- Opbevar tørt, men ikke knastørt – lidt luftfugtighed skader ikke.
Den der mærker hver enkelt knold med en lille etiket ved indlagringen, har straks overblikket om foråret og slipper for at gætte på, hvilken sort der ligger i æsken.
Praktiske råd for en lang blomstrende sommer
Den der planlægger klogt, forlænger blomstringstiden betydeligt. Et lille trick: plant Gladioler eller Dahlier i etaper. Så starter den første gruppe tidligt, mens den sidste stadig bringer blomster, når efteråret banker på døren.
Efter blomstringen betaler det sig at fjerne de visne blomsterstande. Planterne leder derved mere energi til knolden i stedet for til frødannelse. Lidt flydende gødning hver par uger understøtter denne effekt og sikrer endnu kraftigere skud det følgende år.
Godt at vide: mange af disse sommerblomstrende planter tiltrækker insekter. Især Dahlier, Crocosmier og visse Lilium-sorter besøges flittigt af bier og sommerfugle. Den der vælger udfyldte sorter, giver insekterne lettere adgang til nektaren og forbinder haveoplevelsen med et bidrag til den biologiske mangfoldighed.
