Dette køkkengrej sluger strøm i det skjulte – og kører døgnet rundt

De fleste husstande holder øje med varme og belysning – men i køkkenet gemmer der sig en utrættelig strømsluger, der arbejder dag og nat uden pause.

Når folk kigger på deres elregning, tænker de typisk på radiatoren, den lange brusebadesession eller måske det gamle fjernsyn. Men i mange hjem sidder den egentlige synder et helt andet sted – summende lavmælt, aldrig i hvile og ofte ignoreret i årevis.

Stigende elpriser – og husholdningsapparaterne spiller en stor rolle

I en gennemsnitlig husstand udgør elektricitet en mærkbar del af de samlede energiudgifter. Den driver belysning, køkkenudstyr, underholdningselektronik og til tider også varmtvandsberedning.

Analyser fra sammenligningsportaler viser, at omkring 17 procent af en husstands samlede energiforbrug går til strøm. Det løber hurtigt op til cirka 1.300 euro om året – afhængigt af boligsituation, tarif og adfærd kan det blive endnu mere.

Den klart største udgiftspost er stadig opvarmning med omkring 70 procent af energiomkostningerne. Varmt vand og madlavning følger med hver cirka 6 procent. Alligevel er det umagen værd at se nærmere på de enkelte elektriske apparater, for de arbejder stille i baggrunden dag efter dag og tærer løbende på budgettet.

Den, der kender sine dyreste strømslugende, kan spare tre cifrede beløb over et år med blot få enkle ændringer.

Den hemmelige topscorer: køle-frysekombinationen

Den største strømsluger blandt husholdningsapparaterne er hverken fjernsynet eller tørretumbleren. Det er et apparat, der bogstaveligt talt aldrig holder pause: kombinationen af køleskab og fryserum.

En ovn varmer kun op, når nogen laver mad. En opvaskemaskine kører måske én gang om dagen – eller kun hvert andet. Køle-frysekombinationen derimod arbejder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, hele året rundt.

I gennemsnit bruger dette apparat omkring 346 kilowatttimer (kWh) om året. Regner man med en strømpris på cirka 30 cent pr. kWh, ender de rene elomkostninger for dette ene apparat på over 100 euro om året – udelukkende for at holde maden kold.

I de fleste køkkener er køle-frysekombinationen dermed klart det mest energiforbrugende apparat. Lige bag ved følger andre velkendte strømslugende apparater.

De største strømslugende apparater i husstanden – en sammenligning

Mange mennesker vurderer fordelingen helt forkert. De forestiller sig ofte, at computere, konsoller eller det store fjernsyn er de store syndere. Set over et helt år ligger disse apparater dog klart bagefter køkkenets utrættelige kontinuerlige brugere.

Et typisk eksempel: Den, der erstatter en ældre TV-model med et nyere og mere energieffektivt apparat, kan sagtens spare nogle titusinder kroner om året – helt uden komfortforringelse, alene takket være bedre teknologi.

Derfor bruger køleskabet så meget strøm

Den primære årsag til det høje forbrug er den konstante drift. Selv hvis et moderne apparat kun trækker lidt effekt, løber det op over 8.760 timer om året.

Dertil kommer en række andre faktorer:

• Apparatets alder: Modeller, der er 15 år eller ældre, bruger ofte betydeligt mere strøm end nye apparater med god energiklasse.
• Størrelse: Et overdimensioneret side-by-side-køleskab til en enkeltpersonsbolig arbejder ofte helt unødvendigt hårdt.
• Placering: Står apparatet direkte ved siden af ovnen eller et varmeapparat, må kompressoren arbejde hårdere.
• Temperaturindstilling: At indstille koldere end nødvendigt driver strømforbruget i vejret uden nogen reel fordel.
• Isbelægning: Et tykt islag i frysedelen isolerer og forringer effektiviteten drastisk.

Hvert grad mindre i køleskabet eller fryseren sparer penge – uden at det går ud over madens kvalitet.

Simple vaner, der sparer penge med det samme

Mange husstande i det tysksprogede område har allerede taget de første skridt mod at spare strøm. LED-pærer er i dag standard, kortere badetider er blevet normalt for mange, og varmen skrues en anelse ned i forhold til tidligere.

Sådanne adfærdsændringer virker måske uspektakulære, men de gør over et år en betragtelig forskel. Den, der holder fast i dem, reducerer sit strømforbrug uden at gå på kompromis med livskvaliteten.

Disse tiltag giver særligt meget

• LED i stedet for glødepære: Moderne LED-pærer bruger op til 80 procent mindre strøm end gamle glødepærer.
• Optimal køleskabstemperatur: Ideelt ca. 7 grader i køleskabet og minus 18 grader i fryseren – koldere kan sjældent svare sig.
• Rigtig placering: Undgå at stille apparatet direkte ved siden af komfuret, varmeapparatet eller opvaskemaskinen.
• Afrim regelmæssigt: Afrim fryserummet i tide, inden der opbygges centimetertykke islag.
• Brug eco-programmer: Lad vaskemaskinen og opvaskemaskinen køre i sparetilstand så ofte som muligt.
• Undgå standby: Sluk fjernsyn, konsol og PC helt via en koblingsbar stikdåse.

Mange forbrugere undervurderer også effekten af energieffektivitetsklassen ved nykøb. Miljømyndigheder påpeger gentagne gange: Et effektivt husholdningsapparat kan reducere strømforbruget med 20 til 50 procent afhængigt af modellen.

Hvornår kan et nykøb betale sig?

En udbredt tankegang lyder: "Mit gamle køleskab virker jo stadig – hvorfor skulle jeg skifte det ud?" Svaret afhænger i høj grad af alder, størrelse og energimærkning.

Et meget gammelt apparat kan sagtens trække 500 kWh eller mere om året. Et moderne apparat med god energiklasse klarer sig ofte med langt mindre. Falder det årlige forbrug eksempelvis fra 500 til 200 kWh, sparer man ved 30 cent pr. kWh omkring 90 euro om året.

Ligger merprisen for et sparsomt nyt apparat på cirka 400 til 500 euro, kan investeringen tjene sig hjem på få år – ganske bortset fra, at et nyt apparat typisk er mere støjsvagt og mere komfortabelt at bruge.

Praktisk tip: Sådan tjekker du dit eget apparat

• Find typeskiltet indvendigt og notér produktionsåret.
• Tjek energimærket eller søg efter modellen online.
• Alternativt kan du bruge et simpelt strømmåleapparat i stikkontakten til at teste det reelle forbrug.

Den, der kender sit apparats faktiske årsforbrug, træffer langt mere bevidste beslutninger om reparation, fortsat brug eller nykøb.

Spar strøm i hverdagen uden at gå på kompromis

Mange tiltag kan integreres i hverdagen, så ingen behøver at føle sig begrænset. Lad ikke køleskabsdøren stå unødigt åben, lad maden køle af inden den sættes på køl, og tør tøj på tørresnoren frem for altid at bruge tørretumbleren – det er små handlinger med en mærkbar effekt.

Digitale hjælpere vinder også frem: Nogle energileverandører tilbyder apps, der viser forbruget i realtid. Den, der kan se, hvor kraftigt forbruget stiger, når bestemte apparater tændes, ændrer typisk sin adfærd helt af sig selv.

Et andet vigtigt punkt er såkaldte standby-tab. Mange apparater trækker strøm, selv om de tilsyneladende er "slukket". Koblingsbare stikdåser eller smarte stikkontakter kan reducere disse skjulte omkostninger betydeligt.

Hvad begreber som kilowattime og energiklasse betyder

En kilowattime (kWh) er den enhed, som din elforsyner afregner efter. Et apparat med 100 watts effekt bruger én kWh på ti timer. På regningen fremgår så prisen pr. kWh – små adfærdsændringer slår derfor direkte ud i kroner og øre.

Energieffektivitetsklassen på mærket giver et billede af, hvor sparsomt et apparat arbejder sammenlignet med lignende produkter. Siden den nye EU-skala trådte i kraft, rækker den fra A (meget sparsomt) til G (meget højt forbrug). Den, der ved køb orienterer sig mod klasserne A til C, ender typisk med markant lavere løbende omkostninger.

Især for apparater, der kører dag og nat, er dette blik særligt umagen værd. Et effektivt køleskab eller fryseskab sparer lidt hver eneste dag – og ved årets afslutning ligger der en mindre elregning i brevkassen.