Et internationalt hold af arkæologer, bestående af eksperter fra Ca’ Foscari Universitet i Venedig, Complutense Universitet i Madrid og La Manouba Universitet i Tunesien, har gjort en opdagelse, der forventes at revolutionere vores forståelse af Nordafrikas antikke økonomi.
I Kasserine-regionen, vest for Tunis og tæt på den antikke romerske by Cillium, afdækkede forskerne et hidtil uset industrikompleks dedikeret til produktion af olivenolie.
Romerrigets næststørste olivenolieproduktion afdækket i Tunesien
Tunesien er nu hjemsted for det næststørste dokumenterede område for olivenolieproduktion fra Romerriget.
Hoveddelen af komplekset, kendt som Henchir el-Begar, rummer resterne af et monumentalt torcularium – en olivenpresse – med 12 symmetrisk arrangerede søjler. Dette anlæg var designet til kontinuerlig og storstilet produktion, målrettet de vigtigste handelsruter i det antikke Middelhavsområde.
Ved siden af denne enorme struktur fandt arkæologerne endnu et produktionsområde med yderligere 8 lignende presser. Dette bekræfter forestillingen om, at der her har eksisteret en veritabel “megafabrik” for olivenolieproduktion.
Valget af placering var ikke tilfældigt; Jebel Semmama-bjergkæden tilbød frugtbar jord, adgang til vand og et klima, der var særligt gunstigt for intensiv dyrkning af oliventræer.
Cilliums og oliens strategiske betydning i den proconsulære Afrika-provins
I romertiden var dette område en del af provinsen Africa Proconsularis, som var et af imperiets mest vitale landbrugscentre. Regionen fungerede også som et mødested for numidiere, romerske kolonister og militærveteraner.
Denne sociale og kulturelle smeltedigel afspejles i en inskription fundet nær stedet, som indeholder et senatsdekret fra 138 f.Kr., der tillader afholdelse af et regulært marked.
Olien, der blev produceret på disse anlæg, blev brugt til meget mere end blot madlavning. Den var essentiel for belysning i hjemmene, personlig hygiejne, medicinske formål og en lang række håndværk.
Industriel olivenolieproduktion fortsatte i Tunesien i århundreder
Arkæologiske undersøgelser indikerer, at denne “megafabrik” var i drift fra det 3. til det 5. århundrede e.Kr. Den overlevede endda magtskifter mellem romere, vandaler og byzantinere, hvilket vidner om dens enorme økonomiske stabilitet.
Udover olivenolieindustrien har forskere også dokumenteret eksistensen af stenmøller til formaling af korn, hvilket indikerer en diversificering af landbruget i området.
