Nye studier og ernæringseksperters udtalelser peger på, at et moderat indtag af frugt sikrer vigtige antioxidanter og kan mindske risikoen for diverse sygdomme. Når det kommer til kaffe, er tilberedningsmetode, tilsatte ingredienser og tidspunkt på dagen afgørende for at opnå de positive sundhedsfordele.
Kaffe har længe været genstand for debat, men nyere forskning viser, at denne populære drik ikke blot er ufarlig, men faktisk gavnlig for helbredet på mange måder.
Ifølge adskillige videnskabelige kilder og citerede eksperter er kaffe en betydelig kilde til antioxidanter i kosten, hvilket bidrager markant til at bekæmpe inflammation og reducere risikoen for lidelser som hjertesygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer.
Dertil kommer nye, omend endnu ikke endelige, data, der indikerer, at et moderat koffeinindtag potentielt kan forebygge Alzheimers sygdom og demens.
Professor Tim Spector, ekspert i epidemiologi og ernæring, fastslår, at “kaffe er gavnligt for de fleste mennesker”. Han forklarer, at “hovedårsagen er polyfenoler, som nærer tarmens mikrobiota og fremmer udviklingen af et mikrobielt samfund, der er kendt for at forbedre metabolisk sundhed, reducere inflammation og mindske risikoen for sygdomme”.
Spector fremhæver desuden, at “kaffe også er en overraskende god kilde til fibre: 1,5 g per kop; så hvis du drikker tre kopper om dagen, får du 4-5 g fibre”.
En af de mest udbredte misforståelser har været, at tilsætning af mælk mindsker kaffens antioxidante effekt på grund af interaktionen mellem mælkeproteiner og polyfenoler. Nyere forskning fra Københavns Universitet viser dog det modsatte: denne kombination kan faktisk fordoble den antiinflammatoriske virkning.
Ernæringsterapeut Clarissa Lenher forklarer: “Den videnskabelige viden om tilsætning af mælk til kaffe har ændret sig. Tidligere studier antydede, at mælkeproteiner kunne binde sig til kaffens polyfenoler og reducere deres antioxidante aktivitet.”
De seneste undersøgelser har dog givet modstridende resultater. Der er ingen overbevisende beviser for, at en lille mængde mælk i kaffen ophæver dens gavnlige egenskaber. “Hvis du nyder en latte, får du stadig masser af antioxidanter, og du neutraliserer dem selvfølgelig ikke,” bemærkede hun.
Lenherr advarer også om, at “nogle plantebaserede mælkeprodukter, herunder populære havremælk-mærker, indeholder tilsætningsstoffer, der neutraliserer kaffens gavnlige egenskaber”. Hun tilføjer et råd vedrørende latte: “At drikke tre eller fire kopper om dagen er sandsynligvis skadeligt for helbredet. Meget få mennesker drikker fire store kopper mælk om dagen, men de kan sagtens drikke fire latte-kaffer.”
Tilberedningsmetoden spiller en yderst vigtig rolle. Kaffe tilberedt i en populær stempelkande indeholder kaffeolier som kahweol og cafestol.
Ifølge professor Spector “indeholder kaffe tilberedt i en stempelkande kahweol og cafestol, som er olieagtige forbindelser, der bliver i drikken”. Han understregede, at “det er påvist, at disse forbindelser hæver niveauet af LDL-kolesterol (‘det dårlige’); derimod indeholder filtreret kaffe ikke disse forbindelser”.
På den anden side påpeger Spector, at “instant kaffe stadig er kaffe, men den kan indeholde færre polyfenoler og har ofte mere fiber”. Lenherr tilføjer, at “forskning viser, at fremstillings- og filtreringsprocessen for instant kaffe frigiver forbindelser, der hæver LDL-kolesterol”.
Desuden bemærker hun, at “den indeholder mindre koffein end kaffe tilberedt i en stempelkande, så hvis du ønsker at drikke kaffe senere på dagen, kan instant kaffe være et lidt bedre valg”.
Undgå overdrivelse og unødvendige tilsætningsstoffer
Fristelsen til at forvandle kaffe til en dessert ved at tilsætte søde sirupper, fløde eller stærkt sødet mælk er udbredt, men eksperter advarer om, at denne vane gør drikken til en fjende for den metaboliske sundhed. “Den værste måde at drikke kaffe på for helbredet er, når den holder op med at være kaffe og bliver til en dessert,” siger professor Spector.
“Tilsætning af sirupper, sødet mælk og store mængder sukker eller endda flødeskum forvandler det, der burde være en forøgelse af polyfenolindholdet, til en betydelig stigning i blodsukkeret. Nogle kommercielle kaffedrikke indeholder flere tilsætningsstoffer og sukker end sodavand,” tilføjer han.
Professor Spector forklarer også, at “en højere pris ikke nødvendigvis betyder, at kaffen er sundere”. Han uddyber, at værdien typisk bestemmes af oprindelse, dyrkningsområde, ristningsproces, smagsegenskaber og mærke, men filtreret sort kaffe – uanset om det er en billig blanding fra supermarkedet eller en højkvalitetskaffe fra et enkelt område – kan tilbyde lignende polyfenolfordele for tarmen.
Lenherr påpeger til gengæld, at “højkvalitets økologiske bønner generelt indeholder færre pesticidrester og potentielt mindre skimmel”, da de typisk opbevares under mere gunstige forhold.
Ristning og krydderier: En vindende kombination
Hvad angår ristningsgraden, hævder professor Spector, at “lysere ristede produkter typisk bevarer mere klorogensyre [CGC] og andre polyfenoler, som nærer tarmens gavnlige bakterier”.
Han bemærkede også, at “ved mørkere ristning går nogle af disse forbindelser tabt under den længere ristningsproces, hvilket dog ikke betyder, at mørkristet kaffe er dårligt; den indeholder stadig mange gavnlige forbindelser”.
For dem, der søger en sukkerfri sød nydelse, anbefaler Spector: “Både kanel og kakao er ekstremt rige på unikke polyfenoler, hvilket fordobler kaffens ernæringsværdi. I vores fødevaresammensætningsdatabase er kanel en af de rigeste kilder til polyfenoler per gram. Kakao indeholder flavonoider, hvis gavnlige virkninger på vaskulær sundhed er blevet grundigt undersøgt.”
Lenherr er enig: “Kanel er fremragende at tilføje til kaffe. Men husk, at mange varianter, der sælges på caféer, er sødet med en smule sukker.”
Hvornår og hvordan: Timingen er afgørende
“At nyde kaffe før frokost forhindrer koffeinets negative indvirkning på søvnkvaliteten i de efterfølgende timer, og søvn er en nøglefaktor for at opretholde en god metabolisme og generel sundhed,” siger Spector.
En nylig undersøgelse offentliggjort i European Heart Journal bekræfter antagelsen om, at de, der drikker kaffe om morgenen, har en lavere dødelighed i det følgende årti.
I den forbindelse er “morgen det bedste tidspunkt at nyde kaffe på, da det stemmer overens med kroppens døgnrytme, hvor kortisolniveauet naturligt stiger, og kaffens koffein kan forstærke denne kortisolreaktion,” ifølge Lenherr.
