Stadig flere unge kvinder forbliver ufrivilligt barnløse – nye tal chokerer

Mange unge par drømmer om familie – men kroppen spænder ben

Mens antallet af mennesker, der ønsker sig børn, er faldende, vokser gruppen af dem, der trods et stærkt ønske ikke kan få et barn. Nye data fra Tyskland viser, at biologiske forhindringer på vejen mod graviditet rammer langt flere kvinder i dag end for blot et par årtier siden – og de opstår tidligere, end de fleste forestiller sig.

Næsten hver tredje kvinde med børneønske kæmper med frugtbarheden

Ifølge aktuelle opgørelser fra Bundesinstitut für Bevölkerungsforschung (BIB) oplever næsten hver tredje kvinde i den fødedygtige alder vanskeligheder med at blive gravid. Fagfolk taler i den sammenhæng om infertilitet: en tilstand, hvor graviditet udebliver eller kun opstår med stor forsinkelse, selv om parret regelmæssigt har ubeskyttet samleje.

Omkring 28 procent af kvinder med børneønske rapporterer om problemer med overhovedet at blive gravide – det er mere end hver fjerde.

Undersøgelsen viser desuden, at ni procent af kvinderne allerede har oplevet én eller flere spontane aborter. Tallet virker måske lille ved første øjekast, men det betyder reelt, at næsten hver ellevte kvinde mindst én gang har mistet en igangværende graviditet.

Fra 35 år eksploderer risikoen for uopfyldt børneønske

Alderens betydning fremgår særdeles tydeligt af tallene. Forskerne ser et markant knæk omkring den 35. fødselsdag. Fra det tidspunkt stiger forekomsten af både befrugtningsproblemer og graviditetstab betydeligt.

Tallene tegner følgende billede:

• Næsten hver anden kvinde fra 35 år og opefter har oplevet ufrugtbarhed eller graviditetstab.
• Kun otte procent af kvinder i denne aldersgruppe har født uden nævneværdige komplikationer.
• I aldersgruppen fra midt i 20'erne til midt i 30'erne formåede 41 procent at få et barn uden problemer.

Det er dermed fastslået, at de biologiske reserver allerede begynder at aftage i den midterste del af 20'erne og de tidlige 30'ere. Netop den periode, hvor familiestiftelse biologisk set er mest oplagt, er paradoksalt nok den fase, hvor mange kvinder stadig er under uddannelse, finder fodfæste karrieremæssigt eller mangler økonomisk stabilitet.

Mødre bliver stadigt ældre – og kroppen følger ikke med

Samtidig er tidspunktet for den første fødsel forsket støt bagud i årtier. I Tyskland er gennemsnitsalderen for mødre ved første barn nu oppe på 30,4 år. Fædrene er i gennemsnit endnu ældre.

En høj alder hos begge partnere er én af de stærkeste risikofaktorer for ufrugtbarhed og spontan abort. Ægcellernes kvalitet falder med årene, kromosomfejl bliver hyppigere, menstruationscyklussen bliver mere uregelmæssig, og hos mænd aftager sædkvaliteten. Alt dette gør det sværere at opnå graviditet og øger samtidig risikoen for, at den ikke forløber intakt.

Hvorfor mange undervurderer den biologiske ur

Mange kvinder og mænd går ud fra, at moderne medicin kan kompensere for enhver aldersmæssig udfordring. Social Freezing, kunstig befrugtning, hormonbehandlinger – mulighederne virker nærmest ubegrænsede. Det er præcis det, fagfolk kritiserer som en falsk tryghed.

Studieforfatter Nadja Milewski påpeger, at der mangler et realistisk blik på kroppens egne biologiske grænser. Den, der regner med ubesværet at kunne udskyde en graviditet til de sene tredivere eller tidlige fyrrere, risikerer at lade sine mest frugtbare år gå til spilde – og efterfølgende stå tilbage med en bitter skuffelse.

Hvad der gemmer sig bag tallene

BIB-tallene gør det klart: Det handler ikke om enkeltstående tilfælde, men om en bred samfundsmæssig tendens. Færre og færre kvinder ønsker sig overhovedet børn, og de, der aktivt vælger at få et barn, støder hyppigere på biologiske begrænsninger.

Blandt de vigtigste årsager finder man:

• Stigende alder ved første graviditet
• Belastninger fra stress, skifteholdsarbejde og psykisk pres
• Forudeksisterende sygdomme som endometriose, PCOS eller skjoldbruskkirtelforstyrrelser
• Livsstilsfaktorer som rygning, svær over- eller undervægt og fysisk inaktivitet
• Miljøfaktorer og mulige skadelige stoffer, hvis indvirkning fortsat forskes i

En del af problemerne opstår desuden, fordi par ofte sent opdager, at det ikke lykkes. Mange venter et eller to år og håber, det ordner sig af sig selv – og spilder dermed værdifuld tid, hvor rådgivning kunne have gjort en forskel.

Assisteret reproduktion: Muligheder, grænser og omkostninger

Den såkaldte assisterede reproduktionsmedicin – det vil sige metoder som in vitro-fertilisering (IVF) eller hormonstimulation – giver mange par en ny chance. I Tyskland undfanges hvert år titusindvis af børn med medicinsk hjælp.

Alligevel forbliver succesraten begrænset: Sandsynligheden for en fødsel pr. forsøg ligger markant under 50 procent, og selv denne chance afhænger kraftigt af kvindens alder. Hertil kommer, at hormonbehandlinger belaster både krop og psyke, cyklusserne skal planlægges nøje, og ikke alle udgifter dækkes af sygeforsikringen.

Medicinsk hjælp kan udrette meget – men den kan ikke skrue den biologiske ur tilbage, og slet ikke for alle dem, det berører.

Fagfolk kræver derfor bedre oplysning om, hvad reproduktionsmedicinen realistisk set kan præstere, og hvor de klare grænser går. Par skal frit kunne beslutte, om og hvornår de ønsker børn – men på baggrund af realistiske forventninger, ikke ønsketænkning.

Hvad kvinder og par selv kan gøre

Alderseffekten lader sig ikke diskutere væk. Ikke desto mindre er der justeringsskruer, som par kan bruge til at forbedre deres chancer. Det drejer sig på det kropslige plan om en så sund livsstil som muligt, og på det praktiske plan om at tage stilling til familieplanlægning på et tidligere tidspunkt.

Informér dig tidligt – frem for at fortvivle sent

Det kan være fornuftigt allerede i slutningen af 20'erne eller begyndelsen af 30'erne at tage en målrettet snak med sin gynækolog om frugtbarhed. En cykluskontrol, hormonniveauer og eventuelt en ultralydsskanning af æggestokkene giver i det mindste et overordnet billede af situationen. Mænd bør ligeledes ved tvivl få kontrolleret deres sædkvalitet – frugtbarhed er ikke udelukkende et kvindeforhold.

Typiske punkter, der med fordel kan adresseres tidligt:

• Tænk overordnet tidsmæssigt over familieplanlægning: ønsket alder, antal børn og karriereplaner
• Lad forudeksisterende sygdomme som endometriose eller diabetes behandle aktivt
• Reducér risikofaktorer som rygning og ekstremt over- eller undervægt
• Benyt regelmæssige forebyggende helbredsundersøgelser for at opdage uregelmæssigheder tidligt

Når børneønsket forbliver uopfyldt

Bag de nøgterne procenttal gemmer der sig menneskelige skæbner: Par, der oplever enhver menstruation som et nyt tilbageslag; kvinder, der brydes ned af selvtvivl efter en spontan abort; mænd, der bærer på en stille, indre skyldfølelse. Psykiske belastninger som depression og angst er langt fra sjældne i den sammenhæng.

Rådgivningscentre og specialiserede psykoterapeutiske tilbud hjælper med at tale åbent om disse oplevelser. Selvhjælpsgrupper, hvor berørte deler erfaringer, kan ligeledes udgøre en enorm lettelse. For mange er det allerede en trøst at indse, at man ikke er alene med problemet.

Vigtige begreber kort forklaret

For at diskussionen ikke skal strande på fagtermer, er det værd at kaste et blik på de hyppigst anvendte begreber:

• Infertilitet: Vanskeligheder med at blive gravid eller manglende graviditet på trods af regelmæssigt ubeskyttet samleje over mindst ét år.
• Ufrugtbarhed: Et hverdagsligt samlebegreb, der ofte bruges på samme måde som infertilitet, men som nogle gange betegner en permanent manglende evne til at opnå graviditet.
• Graviditetstab: Fællesbetegnelse for spontane aborter og tidlige tab, hvor en graviditet ikke videreudvikler sig.
• Spontan abort: Tab af en graviditet inden uge 24, hvor barnet endnu ikke er levedygtigt.

Et nærmere blik på disse definitioner viser, at mange oplevelser, der tidligere ofte blev fortrængt eller fortiet, i dag får et navn og et ansigt i statistikkerne. Det kan være smertefuldt – men det skaber også rum for åben dialog og politisk debat, eksempelvis om bedre økonomisk støtte til behandlinger, mere familievenlige arbejdsvilkår eller mere oplysning allerede i skoleregi.