Farver på himlen, spændte forskere og nervøse amatørastronomer
I disse marsnætter kan Tyskland opleve et sjældent lysshow på himlen. Flere udbrud på solen sender massive plasmaskyer i retning mod Jorden, og hvis dette solbrag rammer vores planets magnetfelt på det rette tidspunkt, vil nordlys tænde himlen over Tyskland.
Et særligt fænomen omkring forårsjævndøgnet gør, at timingen denne gang kan passe bemærkelsesværdigt godt.
Hvorfor nordlys over Tyskland er muligt netop nu
Normalt skal nordlysentusiaster rejse langt mod nord – eksempelvis til Norge eller Island – for at opleve fænomenet. I disse dage kan det være nok at kigge op mod sin egen nattehimmel. Forklaringen er enkel: Solen er i øjeblikket usædvanligt aktiv og har kastet flere koronale masseudstød, såkaldte CME'er, ud i rummet.
Disse CME'er består af enorme skyer af plasma og magnetfelter, der breder sig med hundredvis af kilometer i sekundet. Når de rammer Jordens magnetfelt, begynder ladede partikler at strømme langs magnetfeltlinjerne mod polarområderne – og der får atomer i den øvre atmosfære til at lyse.
Flere plasmaskyer og en hurtig partikelstrøm fra solen overlapper hinanden – resultatet kan blive vedvarende geomagnetiske storme, der bringer nordlys langt sydpå.
Den amerikanske vejrmyndighed NOAA forventer geomagnetiske storme af kategori G2 – tidvist også G3 – i perioden omkring den 19. til 21. marts. På skalaen fra G1 (svag) til G5 (ekstrem) betegnes G2-storme allerede som "moderate", og nordlys kan i teorien ses i breddegrader som New York. Ved G3 rykker Tyskland markant tættere på.
Russell-McPherron-effekten: Perfekt timing ved jævndøgnet
Soludbruddet alene er ikke nok til pålideligt at bringe nordlys til Mellemeuropa. Det afgørende løft leveres af et fysisk fænomen, der kun virker særlig kraftigt på bestemte tidspunkter af året: Russell-McPherron-effekten.
Omkring jævndøgnet – i marts og september – er Jordens akse vinklet i forhold til solen på en måde, der stiller Jordens magnetfelt gunstigt ind mod solvindens magnetfelt. Magnetfelterne kan derefter lettere forbinde sig med hinanden (fagudtryk: "magnetisk rekonnektion"). Det åbner i en vis forstand en dør for solvinden ind i Jordens magnetfelt.
- Jævndøgn: Dag og nat er omtrent lige lange
- Solens og Jordens magnetfelter er særlig gunstigt placeret
- Flere partikler trænger ind i Jordens magnetosfære
- Nordlys opstår hyppigere og kan nå længere sydpå
Selv relativt moderate soludbrud kan i denne konstellation fremkalde langt kraftigere reaktioner i Jordens magnetfelt. Det øger sandsynligheden for, at farvede buer, diffuse slør eller lodrette "gardiner" dukker op på himlen over både Nord- og Mellemtyskland.
Usikkert timing: Hvornår er det værd at kigge op?
Det store spørgsmål er: Ankommer bølgen af solplasma, mens det stadig er mørkt herhjemme? Ankomsttiden for CME'er kan selv med moderne modeller kun forudsiges med en usikkerhed på flere timer.
NOAA forventede de første kraftigere effekter af det aktuelle hændelse i de tidlige morgentimer den 19. marts. Andre tjenester, herunder det britiske Met Office, beregner hovedfasen til at ligge delvist senere. Netop denne usikkerhed spiller nordlysfans i Europa i hænderne: Stormen kan skabe aktivitet både i anden halvdel af natten og i den efterfølgende nat.
Da flere plasmaskyer ankommer efter hinanden, kan den forhøjede geomagnetiske aktivitet vare 24 til 48 timer eller længere – det øger chancen for et tidsvindue i mørket.
For observatører i Tyskland betyder det, at ikke blot én enkelt nat er interessant, men flere aftener i den forudsagte periode. Den, der har mulighed for det, bør regelmæssigt tjekke nordhorisonten efter solnedgang og særligt i tidsrummet omkring midnat.
Sådan ser chancerne ud i Nord-, Mellem- og Sydtyskland
Hvor langt nordlyset trænger frem, afhænger af stormens reelle styrke og retningen af det interplanetariske magnetfelt. Meteorologer og rumvejreksperter anvender nøgletal som Kp-indekset, der beskriver graden af geomagnetisk forstyrrelse.
| Region | Ved moderat storm | Ved stærk storm (G3) |
|---|---|---|
| Nord (Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Mecklenburg-Vorpommern) | Gode chancer for synligt nordlys ved klar himmel | Meget gode chancer, tidvist også højt på himlen |
| Midt (NRW, Hessen, Sachsen, Thüringen) | Korte fremtræden mulige, oftest dybt over nordhorisonten | Betydeligt bedre synlighed, også som buer eller bånd |
| Syd (Bayern, Baden-Württemberg) | Kun ved særlig gunstig magnetfeltretning | Med lidt held diffuse røde toner eller buer over nordhorisonten |
Skyer kan ødelægge selv det bedste nordlys fuldstændigt. Den, der seriøst håber på nordlys, bør derfor holde øje med den almindelige vejrudsigt – især forekomsten af høje og mellemhøje skyer.
Praktiske råd: Sådan øger du dine chancer for at se nordlys
Med nogle enkle forholdsregler stiger sandsynligheden for virkelig at opleve fænomenet frem for blot at betragte andres fotos bagefter.
- Vælg et mørkt sted: Ud af byen og ud på landet. Undgå gadelygter og kraftigt oplyste industrianlæg.
- Kig mod nord: Grundreglen er at se mod nord. Ved meget kraftige hændelser kan lysfeltet dog dække halvdelen af himlen.
- Planlæg for tålmodighed: Nordlys flimrer ikke konstant som et neonrør. De bedste faser varer ofte kun få minutter.
- Hold kameraet klar: Moderne smartphones med natfunktion opfanger svage strukturer tidligere end det blotte øje.
- Tag varmt tøj på: Især i klare, tørre nætter falder temperaturen markant. Den, der fryser, giver for tidligt op.
Mange observatører undervurderer, hvor uspektakulært nordlys kan tage sig ud i starten. Det begynder ofte med et mælkeagtigt, svagt grønligt slør, der snarere minder om et fjerne daggrys. Først med tiden dannes buer, stråler eller pulserende gardiner.
Hvorfor nordlys aldrig er garanteret
Trods lovende prognoser er der en resterende usikkerhed: Naturen retter sig ikke slavisk efter modelberegninger. Selv kraftige storme kan forblive usynlige i Europa, hvis det interplanetariske magnetfelt er ugunstigt rettet. Fagfolk taler da om en "nordvendt Bz", hvor der overføres mindre energi til Jordens magnetfelt.
Hertil kommer indflydelsen af såkaldte substorme. I korte perioder frigives en del af den energi, der er lagret i magnetfeltet, over blot få minutter. Præcis i disse intervaller kan nordlyset pludseligt blive ekstremt lyst og struktureret – og før og efter sker der ofte ingenting.
Den, der kun kigger ud kortvarigt, rammer hyppigt det forkerte tidspunkt. Længere observationsperioder øger chancerne markant.
Tekniske forstyrrelser er også mulige: Ved G2– til G3-storme rapporterer elnetoperatører om forstærkede udligningsstrømme, og navigationssystemer kan kortvarigt arbejde mindre præcist. Sådanne effekter forbliver normalt moderate, men minder os om, at nordlys er et synligt tegn på en global energioverførsel i det jordnære rum.
Baggrund: Hvad er det egentlig, der lyser?
Nordlysets farver opstår, når energirige partikler fra solvinden eksiterer atomer og molekyler i den øvre atmosfære. Disse afgiver den optagne energi i form af lys. Her spiller især to bestanddele af luften en rolle: ilt og kvælstof.
- Grønt: opstår primært ved ilt i ca. 100 til 150 kilometers højde og er den hyppigste farve i Mellemeuropa.
- Rødt: stammer fra ilt i større højder (over ca. 200 kilometer) og fremstår ofte som et rødligt skær oven over det grønne.
- Violet og blåt: skyldes sædvanligvis kvælstof og optræder oftest ved de nedre kanter af lysbåndene.
I Tyskland opfatter mange observatører svagt nordlys i begyndelsen kun som en sløret lysnende. På fotos – særligt med lang eksponering – fremtræder de typiske grønne og røde toner langt kraftigere. Er du i tvivl om, hvorvidt en lys plet over nordhorisonten virkelig er nordlys, bør du prøve at tage et smartphonebillede med længere eksponeringstid – kameraet afslører ofte farver, som øjet næppe kan se.
For mange mennesker forbliver sådanne nætter uforglemmelige. De minder os om, at solen ikke er en rolig kugle, men en dynamisk stjerne, hvis luner rækker helt ind på vores nattehimmel. Og sommetider endda helt over Tyskland.
