Arkæologer afdækker forsvundet verdensvidunder i Middelhavet: Fundet efter 1600 år! - image 3

Arkæologer afdækker forsvundet verdensvidunder i Middelhavet: Fundet efter 1600 år!

Vis meandmet.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj meandmet.dk til Google

Et enestående arkæologisk gennembrud

I Middelhavets dyb har arkæologer gjort et enestående fund: resterne af et af oldtidens syv verdensvidundere, som har været forsvundet i over 1600 år. Dette skete på et tidspunkt, hvor Romerriget stadig var en magtfaktor, og romerne beboede den Iberiske Halvø. Det drejer sig om de længe savnede levn fra fyrtårnet i Alexandria.

En international ekspertgruppe har afdækket enorme arkitektoniske blokke fra fyrtårnets oprindelige konstruktion. I århundreder har dette fyrtårn været omgivet af myter og legender, dets ruiner skjult under havoverfladen. Disse elementer har ligget under vandet i Egyptens østlige havn i over tusind år.

Alexandria, beliggende længst mod vest i Nilens delta, er Egyptens næstvigtigste by efter den nuværende hovedstad, Kairo. Byen blev grundlagt af Alexander den Store i 331 f.Kr. og udviklede sig til et af oldtidens mest betydningsfulde kulturelle centre.

Med sin strategiske placering ved Middelhavet er Alexandria et af verdens mest historiske steder, rig på monumenter og bygninger opført gennem århundreder. Blandt disse var det berømte Bibliotek i Alexandria, der blev grundlagt for at samle al verdens viden og skabe et førende videnscenter. Men byens største attraktion var uden tvivl fyrtårnet i Alexandria, en af datidens højeste konstruktioner, som guidede skibe sikkert i havn.

I dag anerkendes fyrtårnet i Alexandria som et af oldtidens syv verdensvidundere. De øvrige er den Store Pyramide i Giza (Egypten, den eneste bevarede), Semiramis’ Hængende Haver i det nuværende Irak, Artemistemplet i Efesos og Mausoleet i Halikarnassos i Tyrkiet, samt Kolossen på Rhodos og Zeusstatuen i Olympia i Grækenland.

Fyrtårnet i Alexandria: Et forsvundet verdensvidunder genopdaget

Fyrtårnet i Alexandria stod majestætisk i over tusind år efter sin opførelse under Ptolemæus II’s regeringstid. Men en række kraftige jordskælv, der ramte Egypten mellem det 13. og 14. århundrede, førte til dets endelige ødelæggelse. Selvom nogle af dets rester blev genbrugt til opførelsen af Qaitbay-citadellet, har en stor del af fyrtårnets elementer indtil nu ligget begravet under havets overflade.

Scroll to Top