Et banebrydende eksperimentelt system har givet en patient med en alvorlig rygmarvsskade evnen til delvist at genvinde både motorik og følesans. Efter flere år uden at kunne løfte armene fra sin kørestol, er Keith Thomas nu i stand til at spise selv og løfte et glas med drikkevare.
Manden, der er bosat i New York, blev lam fra brystet og ned efter et uheldigt udspring i vandet tilbage i juli 2020. Den brækkede nakkehvirvel berøvede ham dengang næsten fuldstændig muligheden for at bruge sine overekstremiteter.
Gennembruddet indtraf, da han blev udvalgt til at deltage i et særligt klinisk studie under ledelse af Feinstein Institutes for Medical Research. Her indopererede et specialiseret lægeteam bittesmå elektroder direkte i de områder af hjernen, der styrer bevægelse og sanseindtryk. Dette har skabt en helt unik forbindelse, som medicinske eksperter betegner som en dobbelt neural bypass.
Selve processen bygger på et dybt fascinerende biologisk princip. Når patienten blot tænker på at udføre en bestemt bevægelse, registrerer det indopererede udstyr øjeblikkeligt den specifikke hjerneaktivitet. Disse nervesignaler ledes derefter elegant uden om det beskadigede område af rygmarven, hvorefter målrettet elektrisk stimulation får musklerne i armene til at reagere præcis som ønsket.
Men systemet virker ikke kun den ene vej – feedback-mekanismen er mindst lige så afgørende for succesen. Der er placeret ultrasmå sensorer på patientens hånd, tommelfinger og øvrige fingre. Disse måler det fysiske tryk ved berøring af objekter og sender lynhurtigt impulserne direkte tilbage til hjernens sensoriske centre.
Gennem denne tovejskommunikation får brugeren en langt mere præcis fornemmelse af, om et objekt rent faktisk berøres, og hvor hårdt grebet er. Uden en sådan vital taktil respons er det nemlig utroligt svært at justere gribestyrken korrekt, hvilket især er en stor udfordring ved håndtering af skrøbelige eller meget lette genstande.
Intensiv genoptræning skabte forbløffende fremskridt
Med dette avancerede teknologiske system gennemgik patienten et intenst træningsforløb, der strakte sig over hele 35 uger. De indsamlede data afslørede en enorm udvikling: Styrken i hans højre arm steg med bemærkelsesværdige 86 procent, mens den venstre arm opnåede en fremgang på 62 procent.
Kombinationen af langvarig rehabilitering og innovativ teknologi har dermed givet ham evnen til ubesværet at føre hænderne op til ansigtet, spise uden hjælp og holde fast om et krus. Under de nøje overvågede testforløb beviste han endda, at han sikkert og succesfuldt kunne manipulere ekstremt skrøbelige ting.
Senere i forløbet valgte forskerholdet at rette fokus mod hans højre håndled, som havde været fuldstændig følelsesløst lige siden den skæbnesvangre ulykke. Eksperterne kortlagde hans hjerneaktivitet, mens han udelukkende forestillede sig at blive rørt. De identificerede mønstre blev efterfølgende brugt til at skabe en perfekt synkroniseret elektrisk stimulering af både hud, rygmarv og hjerne.
Denne nyskabende metode, der i fagtermer kaldes kortikal spejling, stod på i 25 uger. Da denne fase var overstået, vendte en del af den naturlige følesans faktisk tilbage i det ellers fuldstændigt følelsesløse område af hånden.
Professor Chad Bouton, som var overordnet leder af det omfattende forskningsprojekt, lagde ikke skjul på sin entusiasme og beskrev de opnåede milepæle som decideret fantastiske. En nylig opfølgning har tilmed bekræftet, at patienten har fastholdt de flotte fremskridt mere end to år efter selve indgrebet, hvilket videnskabsfolkene betragter som yderst lovende for fremtiden.
Særligt opsigtsvækkende er observationen af, at manden formåede at bibeholde en del af sine nyvundne motoriske færdigheder, selv når selve implantatet var slukket. Dette peger kraftigt i retning af, at den gentagne stimulering reelt har været i stand til at ombygge og reparere måden, hvorpå de forskellige dele af hans nervesystem kommunikerer med hinanden.
Det præcise omfang af disse varige neurologiske ændringer undersøges fortsat grundigt af det medicinske hold. Samtidig er det vigtigt at understrege, at dette pionereksperiment indtil videre kun er udført på en enkelt patient.
Fremtidige kliniske studier vil i sidste ende afgøre, om et lignende succesfuldt resultat kan opnås hos mennesker med andre former for rygmarvsskader. Den næste store opgave for forskerverdenen bliver at videreudvikle teknologien, så den en dag kan anvendes trygt og pålideligt ude i patienternes egne hjem.
