Kantabrien er pludselig blevet centrum for en af årets mest opsigtsvækkende palæontologiske opdagelser. Forskere har fundet en hidtil ukendt art af forhistorisk hveps, bevaret i rav i omkring 105 millioner år. Fundet stammer fra El Soplao i det nordlige Spanien og giver ny indsigt i livet i kridttiden.
Opdagelsen er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Palaeoentomology og omhandler arten Cretevania orgonomecorum. Ifølge forskerne har insektet en række anatomiske træk, som ikke passer med nogen tidligere kendt art. Det kan få betydning for forståelsen af hele denne gruppe af fossile hvepse.
Rav fra El Soplao bevarer detaljer, som fossiler normalt mister
El Soplao er kendt for rav af usædvanlig høj kvalitet. I modsætning til almindelige fossiler, hvor ofte kun knogler eller hårde dele bevares, fungerer rav som en naturlig tidskapsel.
Her kan forskerne studere:
- Bløde væv
- Farvepigmenter
- Fine vingedetaljer
- Mikroskopiske strukturer
Til analysen anvendte forskerne blandt andet konfokal mikroskopi og avancerede 3D-scanninger. Det gjorde det muligt at undersøge insektets antenner, brystparti og ben i meget høj opløsning.
Selvom hvepsen tilhører slægten Cretevania, som tidligere er kendt fra blandt andet Kina og Myanmar, adskiller den spanske art sig markant. Den er større og har flere anatomiske karakteristika, som forskerne aldrig tidligere har registreret. Derfor kan fundet ændre den nuværende klassifikation af gruppen.
Bag projektet står forskere fra flere internationale institutioner, herunder:
- Spaniens Geologiske og Mineinstitut (IGME-CSIC)
- Universiteterne i Barcelona og Valencia
- Det Kinesiske Videnskabsakademi
- Oxford University Museum of Natural History
Et vindue til Europa for 105 millioner år siden
Da denne hveps levede, så Europa helt anderledes ud end i dag. Store dele af kontinentet var dækket af tropiske have, mens den Iberiske Halvø bestod af en række øer.
Her levede primitive krybdyr side om side med de første blomstrende planter og et rigt insektliv.
Netop hvepse fra familien Evaniidae er særligt værdifulde for forskerne, fordi de fungerer som såkaldte ledfossiler. Deres forekomst hjælper geologer med at bestemme alderen på de bjergarter, de findes i.
En mine blev til et arkiv over en forsvunden verden
El Soplao blev opdaget ved et tilfælde under minedrift i begyndelsen af 1900-tallet. Navnet stammer fra et mineudtryk, der beskriver den luftstrøm, som opstår, når to tunneler forbindes.
Siden da er der registreret mere end 1.500 fossile indeslutninger i områdets rav.
Fundene omfatter blandt andet:
- Insekter
- Planter
- Svampe
- Små rester af hvirveldyr
Forskere har allerede beskrevet mere end 30 nye arter fra El Soplao. Det varme og fugtige kystmiljø i kridttiden skabte ideelle forhold for store mængder harpiks, som senere blev til rav.
Værdien af Cretevania orgonomecorum rækker langt ud over beskrivelsen af én enkelt insektart. Ravet fra El Soplao bevarer hele øjebliksbilleder fra en verden, der forsvandt for over 100 millioner år siden – fra pollen på insektben til spor af svampe på blade. Hvert nyt fund hjælper forskerne med at forstå, hvordan livet udviklede sig på Jorden længe før menneskets tid.
