Jorden vil gennemgå en utrolig forvandling om 250 millioner år, og verdenskortet vil slet ikke ligne det, vi kender i dag. Forskere forudser dannelsen af et enormt superkontinent, hvor nutidens Frankrig vil placere sig tæt på Nordpolen og fungere som et af de få steder, hvor liv stadig kan trives.
Selv de mest fantasifulde sci-fi-film kan ikke måle sig med de barske scenarier, som moderne geologer arbejder med. Vores velkendte kontinenter vil uundgåeligt støde sammen, Atlanterhavet vil forsvinde, og både Europa, Afrika samt Nordamerika og Sydamerika vil smelte sammen til én gigantisk landmasse. I dette fremtidige layout vil Frankrig få en helt særlig placering ved at rykke helt op mod nord, hvilket gør regionen til et af de absolut mest tålelige miljøer på planeten.
Det nuværende verdenskort er reelt set kun et mikroskopisk øjebliksbillede i en lang geologisk film, der har spillet i milliarder af år. For omkring 200 millioner år siden var alt land samlet i kæmpekontinentet Pangea. De tektoniske pladers konstante bevægelser rev det i stykker og skabte vores nuværende geografi. Disse ufatteligt langsomme pladeryk er aldrig stoppet; de er blot for subtile til, at vi kan mærke dem i et almindeligt menneskeliv.
Geologen Christopher Scotese, der er hovedmanden bag projektet PALEOMAP, har udviklet avancerede computersimuleringer for at afsløre fremtidens geografi. Disse massive datamængder viser, at klodens landmasser vil samles endnu engang om cirka 250 millioner år. Forskermiljøet har døbt denne nye, kolossale formation for Pangea Ultima – et superkontinent, der kan blive det sidste af sin slags. Prognoserne peger på en verden med kun ét sammenhængende stykke land omkranset af et globalt ocean, hvor kystlinjer og klimazoner er fundamentalt forandrede.
Sådan opstår det nye superkontinent Pangea Ultima
Denne voldsomme geologiske ombygning sker naturligvis ikke natten over. Drevet af ufattelige kræfter og varmestrømme i jordens kappe snegler de tektoniske plader sig afsted med nogle få centimeter årligt. Resultatet over millioner af år bliver dog fatalt, når Amerika kolliderer frontalt med Eurasien og Afrika. Samtidig vil Atlanterhavet lukke sig helt i, og Det Indiske Ocean vil skrumpe ind til at ligne et beskedent indlandshav.
Verden over overvåges disse processer konstant af videnskabsfolk via fintfølende satellitmålinger og analyser af klippeprøver. Det er solidt dokumenteret, at Nordamerika netop nu driver væk fra Europa med en hastighed, der nærmest svarer til, hvor hurtigt et menneskes negle vokser. Selvom det lyder som en usynlig detalje, vil denne bevægelse over hundreder af millioner af år resultere i en fuldstændig forvandling af kloden.
Processen med at samle alt land igen vil desuden fremprovokere en ekstrem vulkansk aktivitet og resultere i gigantiske, nye bjergkæder. Lige præcis der, hvor kontinenterne kvaser sammen, vil bjergtinderne rejse sig til højder, der langt overgår Himalaya i dag. De ufattelige gnidninger mellem masserne vil desuden udløse jordskælv af en styrke og brutalitet, som menneskeheden heldigvis aldrig har været i nærheden af at opleve.
Farvel til Atlanterhavet og nye geologiske naboer
Når Pangea Ultima er en realitet, vil de geografiske begreber og landegrænser, vi navigerer efter i dag, være slettet. Simuleringerne peger på radikale og bizarre ommøbleringer på landkortet:
- Atlanterhavet vil gradvist blive klemt ud af eksistens, i takt med at Nordamerika og Sydamerika støder direkte ind i Eurasien og Afrika.
- Det Indiske Ocean vil forvandle sig til et kæmpemæssigt indlandshav, der er muret inde af fastland fra alle sider.
- Cuba vil vokse sammen med USA og integreres i en enorm, sammenhængende blok.
- Korea vil kile sig voldsomt ind mellem Kina og Japan og danne en utrolig kompakt landzone.
- Grønland vil klistre sig fast til Canada, hvilket permanent vil ændre farvandene mod nord.
- Middelhavet fordamper og forsvinder, når Afrika med enorm kraft skubbes ind i Europa.
- Australien vil skubbe sig mod Sydøstasien og opsluge det nuværende indonesiske ørige fuldstændigt.
Vores definition af ordet “kontinent” vil dermed blive et historisk levn. Kloden vil bestå af én massiv platform, hvor det udelukkende er klimazoner og højdemeter, der dikterer miljøet. Samtidig vil planetens helt vitale havstrømme, som Golfstrømmen og El Niño, blive bragt til et brat stop, da deres nuværende motorveje i havene blokeres af de nye landmasser.
Frankrig i centrum for en ny verdensorden
I dette geografiske stiksavspuslespil får Frankrig en utrolig afgørende rolle. Klimamodellerne fastslår, at nationen vil rutsje afgørende mod nord og ende meget tæt på den fremtidige nordpol. I mellemtiden vil bunden af Middelhavet blive tvunget op i luften af Afrikas konstante tryk nordpå mod det europæiske kontinent.
Hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at Frankrig, Spanien, Portugal og Italien pludselig vil sidde limet sammen med det nordlige Afrika. Grænsebomme på fastlandet kan opstå lige dér, hvor der i dag sejler færger. Frankrigs direkte nabolande vil fremover ikke blot inkludere klassiske europæiske naboer, men også gigantiske områder som Marokko, Algeriet og Tunesien.
Den ældgamle adskillelse af Europa og Afrika fordamper fuldstændig, når kontinenterne smelter sammen til et enkelt monstrum. Forskere fra Cambridge Universitet har i en nylig artikel i Nature Geoscience beskrevet, hvordan de massive tektoniske gnidninger vil forløse sig. Nuancerede naturgrænser som Alperne og Pyrenæerne vil opsluges og blive en lille del af et monstrøst bjergsystem, der vil række hele vejen fra ækvator og dybt op i polaregne.
Et ekstremt klima under en skarpere sol
Man skal absolut ikke forestille sig den nye Pangea Ultima som et idyllisk rige. En dybdegående videnskabelig analyse i tidsskriftet Nature advarer om, at det voldsomme sammenstød vil udløse uafbrudt vulkanisme. Kæmpe sletter vil drukne i rødglødende lava, og skyer af aske og gas vil pumpe astronomiske mængder kuldioxid op i den fremtidige atmosfære.
Når en voldsom drivhuseffekt kombineres med superkontinentets massive størrelse, vil temperaturen løbe fuldstændig løbsk. Simuleringerne tegner et dystert billede, hvor gigantiske landområder vil koge under temperaturer på mere end 40 grader over lange, uafbrudte perioder. Indlandet vil blive forvandlet til en knastør ovn, fordi de fugtige, livgivende vinde fra kysterne simpelthen ikke har kræfter til at rejse tusindvis af kilometer ind over land.
Som om det ikke var straf nok, vil selve Solen om 250 millioner år skinne cirka 2,5 procent stærkere, hvilket er en forventet fase i stjernens livscyklus. Denne giftige cocktail af stegetemperaturer og høje kuldioxid-niveauer vil være en direkte dødsdom over størstedelen af nutidens pattedyre. Forskerne taler helt åbent om en storstilet masseuddøen, der især vil ramme dyr og økosystemer, som kræver det milde, tempererede klima, vi tager for givet i dag.
Avancerede klimamodeller udført af Bristol Universitet fastslår, at de brutale ørkener vil sprede sig og æde helt op mod 80 procent af kontinentets overflade. Det er kun en ekstremt smal og heldig bræmme langs kysterne og op mod polerne, der kan tilbyde skyggen af et tåleligt liv. Atmosfærens CO2-niveau vil toppe og sandsynligvis matche det absolut mest rædselsfulde niveau fra Perm-massedøden, der fandt sted for cirka 252 millioner år siden.
Norden som et potentielt klimatisk asyl
På trods af fremtidens barske realiteter blinker der et enkelt grønt håb på geologernes kort. De tunge klimasimuleringer af Pangea Ultima viser nemlig, at territorier, der ligger helt oppe mod nord – tæt på nutidens polarkreds – kan holde stand. Her vil kviksølvet forblive på et mere humant leje, og adgangen til ferskvand vil modstå ørkenens spredning.
I denne redningskrans af “mildere” zoner finder vi atter Frankrig, der netop har formået at skubbe sig afgørende tættere på pol
