Franske Bretagne gemmer på en hemmelighed, der vender op og ned på vores forståelse af stenalderen. På ni meters dybde, lige ud for øen Sein, ligger en kolossal struktur, som forskere aldrig tidligere har set magen til.
Den usynlige mur, der i årevis blev afvist som en fejl på kortet
Fundet er uden fortilfælde. Et hold forskere har opdaget en undersøisk mur på hele 120 meter samt flere mindre menneskeskabte strukturer, der blev opført for omkring 7.000 år siden. Ifølge den franske avis Libération blev fundet gjort i et område, som hidtil blev betragtet som grundigt undersøgt.
Yvan Pailler, professor i arkæologi ved Université de Bretagne Occidentale (UBO), fortæller, at opdagelsen åbner helt nye perspektiver inden for undervandsarkæologi. Allerede i 2017 bemærkede han de mærkelige formationer på batymetriske kort, som var blevet skabt ved hjælp af laserscanning af havbunden med centimeters præcision.
I begyndelsen holdt han fundet hemmeligt, fordi han ganske enkelt ikke troede på sine egne øjne. Han var overbevist om, at der var tale om fejl på kortene forårsaget af tekniske problemer.
Tres dyk for at bekræfte det umulige
Det var langt fra let at få bekræftet fundet. Forskere måtte samarbejde med professionelle dykkere fra Association d’Archéologie et Mémoire Maritime (Samm), som fysisk undersøgte området under vandet. Mellem 2022 og 2024 gennemførte de omkring 60 krævende dykninger.
Resultatet var opsigtsvækkende: elleve granitstrukturer blev identificeret. Den største måler 120 meter i længden og hele 21 meter i bredden ved basen.
Fakta om fundet:
- Mur med en længde på 120 meter
- Elleve separate konstruktioner af granit
- Beliggende cirka 9 meter under havoverfladen
- Dateret til perioden mellem 5800 og 5300 f.Kr.
Området er præget af ekstreme forhold med storme, kraftige bølger og stærke havstrømme. Geologer er overraskede over, at så gamle konstruktioner har overlevet i så god stand i et så barskt miljø. Det er næsten et mirakel, at årtusinders pres fra havet ikke har ødelagt dem.
Neolitiske ingeniørers gåde: fiskefælde eller beskyttelse mod stigende hav?
Strukturerne blev opført på et tidspunkt, hvor havniveauet var betydeligt lavere end i dag. Forskerne arbejder især med to teorier. Enten fungerede anlæggene som enorme fiskefælder langs den daværende kystlinje, eller også var de beskyttelsesmure, der skulle forhindre havet i at oversvømme bosættelserne.
At undervurdere havets stigende niveau på den tid kunne have fået katastrofale konsekvenser for de lokale samfund.
Der er ingen mystik involveret – kun praktisk tænkning og imponerende teknisk kunnen. Konstruktionerne vidner om høj organisatorisk kapacitet og avanceret ingeniørkunst. Udvinding, transport og placering af granitblokke på flere tons krævede sandsynligvis en nøje koordineret indsats fra mange mennesker.
Vægten af blokkene kan sammenlignes med de store megalitter, vi kender fra landjorden. Forskellen er blot, at disse konstruktioner i dag ligger skjult i mørket under havets overflade.
Bretagne udfordrer historien om megalitterne
Forskerne understreger, at der i øjeblikket ikke findes kendte paralleller til disse konstruktioner i Frankrig fra samme periode. Fundet er derfor helt unikt på verdensplan.
Projektets omfang tyder på, at neolitiske kystsamfund var langt bedre organiserede, end historiebøgerne hidtil har antaget. Konstruktionerne har stået på stedet i omkring syv tusinde år som tavse vidnesbyrd om fortidens ingeniørkunst.
Kunne lignende overraskelser også gemme sig på bunden af Østersøen? Hvad tror du?
