En stor dansk befolkningsundersøgelse har afsløret en bekymrende sammenhæng
Patienter, der i lang tid tager antidepressiva, har en markant forhøjet risiko for pludselig hjertestop. Risikokurven stiger kraftigst hos mennesker i den yngre og mellemste aldersgruppe.
Psykiatriske lidelser og de lægemidler, der bruges til at behandle dem, forbindes typisk med bivirkninger som vægtøgning, træthed eller nedsat sexlyst. Derimod tales der betydeligt sjældnere om, at visse antidepressiva også kan påvirke hjertets funktion og hjerterytmen. Alligevel er risikoen for pludselig hjertedød markant forhøjet hos patienter med alvorlige psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning.
Forskere fra danske universiteter analyserede data fra en befolkning på fire millioner og fandt, at risikoen for pludselig hjertestop hos personer med psykiatriske diagnoser er op til seks gange højere end hos andre. Resultater offentliggjort i faglige tidsskrifter viser, at varigheden af antidepressiv behandling spiller en afgørende rolle. Særligt alarmerende er risikostigningen hos mennesker under tres år, som har taget medicinen i mere end seks år.
Hvad sker der egentlig ved pludselig hjertedød
Pludselig hjertedød er en tilstand, hvor hjertet uden forudgående advarsel holder op med at slå. Hjernen og lungerne fratages ilt, personen mister bevidstheden og ophører med at trække vejret. Kredsløbsstop kan opstå både under fysisk anstrengelse og i hvile – og i alle aldersgrupper.
Hos yngre voksne skyldes det oftere en strukturel fejl i hjertmusklen eller et problem med de elektriske impulser i hjertet. Hos ældre dominerer forsnævrede kranspulsårer, altså iskæmisk hjertesygdom. På tværs af alle aldersgrupper skiller én undergruppe sig dog tydeligt ud: mennesker med psykiske lidelser.
Hos personer med alvorlige psykiatriske diagnoser er den gennemsnitlige risiko for pludselig hjertedød mindst dobbelt så høj som i den raske befolkning. Det gælder især patienter med bipolar affektiv lidelse og skizofreni, men også en del mennesker med svær depression. Kardiovaskulære komplikationer i denne gruppe forbliver desværre ofte overset.
Hvilke data fremkom i den danske undersøgelse
Et forskerhold fra universiteterne i København og Aarhus gennemgik alle dødsfald blandt beboere i alderen 18 til 90 år i løbet af ét kalenderår. De benyttede registreringer af dødsårsager og obduktionsprotokoller til at identificere tilfælde af pludselig hjertedød og kontrollerede efterfølgende, hvem af disse der havde fået ordineret antidepressiva.
Som en person i antidepressiv behandling regnede de enhver, der mindst to gange inden for tolv år forud for det pågældende år havde fået udskrevet et sådant lægemiddel på recept. På dette grundlag skelner undersøgelsen mellem to patientgrupper:
- Patienter med en eksponeringsperiode for antidepressiva på ét til fem år
- Patienter, der havde taget disse lægemidler i seks år eller længere
- I alt 643.999 personer ud af en befolkning på 4,3 millioner havde en historik med antidepressiv behandling
- I det pågældende år døde 45.703 mennesker
- Heraf udgjorde 6.002 tilfælde pludselig hjertedød
- I denne gruppe var 1.981 personer med historik for brug af antidepressiva
Analysen viste, at antidepressiva i næsten alle alderskategorier er forbundet med en forhøjet risiko for pludselig hjertedød. Den eneste undtagelse var den yngste gruppe fra 18 til 29 år, hvor den statistiske sammenhæng ikke var signifikant. I alle øvrige aldersgrupper var forskellen tydelig.
Hvorfor er længerevarende behandling mere belastende for hjertet
De mest bekymrende resultater vedrører varigheden af antidepressiv behandling. Sagt enkelt: hjertet tåler ikke årelang påvirkning fra disse lægemidler, især ikke hos mennesker i den yngre og mellemste alder. Forskellene mellem kortere og længere behandling er størst hos personer under tres år.
Hos ældre stiger risikoen også, men ikke så dramatisk, fordi aldersrelaterede hjertesygdomme begynder at spille en mere dominerende rolle. Den samlede forekomst af pludselig hjertedød hos psykiatriske patienter var 1,79 til 6,45 gange højere end i befolkningen uden sådanne problemer. Selv efter korrektion for alder, køn og andre sygdomme forblev risikoen markant forhøjet hos farmakologisk behandlede personer.
De højeste værdier registrerede forskerne hos patienter med skizofreni. I deres tilfælde var risikoen for pludselig hjertedød mere end fire gange højere end hos mennesker uden psykiatriske diagnoser. Ved bipolar lidelse og svær depression var stigningen lavere, men stadig statistisk signifikant.
Er det sygdommen selv eller medicinen, der er synderen
Dette spørgsmål optager både læger og patienter mest. De danske forskere understreger, at undersøgelsens design ikke giver mulighed for entydigt at udpege den primære årsag. Flere indbyrdes forbundne faktorer spiller ind og påvirker hjertehelbredet samlet set.
Svær depression øger i sig selv risikoen for hjertesygdom med cirka 60 procent. Mennesker med psykiske lidelser ryger oftere, har dårligere kostvaner og bevæger sig mindre. De opsøger læge for fysiske symptomer senere, hvilket medfører forsinket opstart af kardiologisk behandling.
Visse antidepressiva kan ændre den elektriske ledning i hjertet, forlænge QT-intervallet på elektrokardiogrammet og øge tilbøjeligheden til arytmier. Andre lægemidler fremmer vægtøgning, udvikling af metabolisk syndrom og forhøjet blodtryk. Hjertets risiko hos en patient med depression er ofte en kompleks blanding af sygdommens eget bidrag, livsstil og lægemidlernes bivirkninger.
Undersøgelsen skelner ikke mellem typer af antidepressiva eller doseringer og analyserer heller ikke forskelle mellem kvinder og mænd. Forfatterne understreger, at fremtidig forskning netop bør fokusere på disse aspekter. Vi har brug for at vide, hvilke specifikke antidepressiva der udgør den største risiko, og hos hvilke patientgrupper.
Hvad siger kardiologer om behandling af depression
Selv om overskrifterne kan skræmme personer, der tager antidepressiva, dæmper lægerne bekymringerne. Eksperter minder om, at ubehandlet depression også forkorter livet – og ikke kun på grund af selvmordsrisiko, men netop på grund af hjertet. Kardiovaskulære komplikationer hos depressive patienter uden behandling er hyppige.
Kardiologer påpeger, at effektiv psykiatrisk behandling kan være det første skridt mod en bedre livsstil. En patient, der kommer ud af sengen igen og genvinder appetitten og motivationen, holder oftere op med at ryge. Vedkommende bliver i stand til at motionere og tage blodtryk- og kolesterolmedicin regelmæssigt.
Vellykket behandling af depression kan paradoksalt nok reducere en del af de kardiologiske risici, fordi det letter indførelsen af sundere vaner. Eksperter understreger derfor, at undersøgelsens resultater ikke er en opfordring til selv at stoppe med tabletterne. Brat ophør med antidepressiva kan udløse tilbagefald, kraftige abstinenssymptomer og i ekstreme situationer øge risikoen for selvmordsadfærd.
Hvad kan en patient i langtidsbehandling med antidepressiva gøre
En person, der løbende tager antidepressiva, er ikke magtesløs over for disse data. Det er værd at tale med sin psykiater og – hvis det er relevant – også med en kardiolog. Det er særligt vigtigt ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer: forhøjet blodtryk, fedme, diabetes, rygning eller hjertesygdom i familien.
I praksis kan lægen foreslå en række tiltag:
- Kontrol-EKG med vurdering af QT-intervallet ved opstart eller ændring af medicin
- Monitorering af kropsvægt, blodtryk og blodsukker
- Overvejelse om skift til et præparat med mindre indvirkning på hjertet, hvis det er muligt
- Inddragelse af psykoterapi med henblik på at reducere den farmakologiske dosis over tid – altid under specialistens kontrol
- Regelmæssige konsultationer med lægen om den samlede helbredstilstand
- Justering af livsstil, herunder kost og motion
Alle bekymrende symptomer skal rapporteres til lægen: hjertebanken, fornemmelse af “hoppende” slag i brystet, åndenød, besvimelse eller brystsmerter. Det er signaler, som en specialist bør vurdere – ikke et internetforum. At ignorere disse symptomer kan få alvorlige konsekvenser.
Hvorfor er yngre voksne særligt udsatte
Data fra Danmark viser en overraskende høj risikostigning i gruppen fra 30 til 39 år. For mange mennesker er det alderen, hvor man er fuldt aktiv og ofte tilsyneladende fri for synlige fysiske sygdomme. Netop derfor virker disse oplysninger som et koldt gys. Hos en del yngre patienter begynder mangeårig depression allerede i teenageårene.
Kroppen fungerer i årevis under kronisk stress. Hertil kommer en stillesiddende livsstil, uregelmæssig søvn, alkohol og cigaretter. Når årelang brug af lægemidler, der påvirker hjerterytmen, lægges oveni, bliver hjertets manøvrerum stadig smallere. Det betyder ikke, at enhver trediveårig på antidepressiva er en “tikkende bombe”.
Data taler om en statistisk risiko, der stiger på befolkningsniveau. For det enkelte menneske vil de individuelle belastninger, lægemiddeldoser, præparattype og lægelig kontrol være afgørende. Forebyggende kardiologiske undersøgelser hos yngre patienter i langvarig psykiatrisk behandling burde være en selvfølge – men er desværre ofte undervurderet i praksis.
Hvordan forstår en almindelig patient sådanne undersøgelser
Det er værd at have nogle grundlæggende principper for øje. For det første: statistik er ikke en dom, men et advarselssignal. Det informerer læger om, hvor der er behov for at give patienten ekstra opmærksomhed. For det andet: enhver behandlingsbeslutning er en afvejning af fordele og risici, og i psykiatrien er det ofte selve livet og personens grundlæggende funktion, der er på spil.
For det tredje er medicin kun ét element i det samlede sundhedspuslespil. En patient kan meget reelt reducere sin hjertebelastning ved sideløbende at prioritere regelmæssig fysisk aktivitet tilpasset helbredstilstanden, kontrol af blodtryk, lipider og glukoseniveau samt regelmæssige besøg hos den behandlende læge frem for at afbryde behandlingen ved bedring i humøret.
I praksis giver tværfaglige teams de bedste resultater: psykiater og praktiserende læge, psykiater og kardiolog. I takt med det stigende forbrug af antidepressiva i udviklede lande kan en sådan fælles tilgang til hjertet hos en depressionspatient i de kommende år blive afgørende for det reelle antal reddede liv. Behandling af psykisk helbred behøver ikke stå i modsætning til hjerteplejen – tværtimod bør de to gå hånd i hånd.
