Et spørgsmål mange franske hundeejere stiller sig selv
Inden hvert valg i Frankrig spørger hundeejere sig selv, om de må tage deres firbenede ven direkte med til stemmeurnen. Det franske retsystem giver ikke et klart svar på det spørgsmål, og afgørelsen afhænger ofte af lokale regler.
For mange mennesker er valgdagen en af de sjældne muligheder for at tilbringe ekstra tid udenfor med hunden. Det er ikke overraskende, at emnet vækker følelser: nogle vil ikke efterlade dyret alene hjemme, mens andre ser turen som en del af deres kæledyrs socialisering.
Hjælpehunde har garanteret adgang til valglokalet
Når det gælder assistancehunde, er situationen fuldstændig klar. I Frankrig har hunde, der assisterer personer med handicap, en særlig juridisk status. Det drejer sig primært om førerhunde til blinde og hunde, der hjælper personer med bevægelses- eller neurologiske handicap.
En assistancehund kan følge sin ledsager ind i valglokalet, og valgkommissionen har ingen ret til at nægte dem adgang. Det er heller ikke tilladt at besværliggøre afstemningen for en person, der benytter en sådan hund. Det betyder, at ejeren hverken behøver at arrangere ekstra pasning eller give afkald på hundens hjælp under afstemningen.
Disse regler udspringer af den franske lov om rettigheder for personer med handicap. Forskere fra universiteterne fremhæver, at assistancehundes adgang til offentlige bygninger er en grundlæggende forudsætning for lige adgang til borgerrettigheder. At nægte en assistancehund adgang ville udgøre diskrimination af en person med handicap.
Hunde klassificeret som farlige er forbudt i offentlige bygninger
Fransk lovgivning opdeler visse hunde i kategorier med forhøjet risiko. Den såkaldte første kategori omfatter dyr, der ikke må opholde sig på mange offentlige steder som parker eller offentlige administrationsbygninger.
Da der gælder et generelt opholdsforbud i det offentlige rum for disse racer, er det ikke muligt at medbringe en sådan hund i valglokalet. Hverken mundkurv eller snor ændrer på det, da reglerne er ganske strenge. Hunde i første kategori har ingen adgangsret til de fleste offentlige steder, herunder valglokaler.
Ejeren skal sikre alternativ pasning af hunden i afstemningsperioden. Disse regler blev indført af de franske myndigheder efter en serie hændelser med aggressive hunde i 1990erne. Første kategori omfatter eksempelvis hunde af pitbull-typen, der ikke har en stamtavle anerkendt af den internationale kynologiske federation.
- Hunde i første kategori er forbudt i parker, haver og offentlige bygninger
- Ejeren skal have ansvarsforsikring på mindst 150.000 euro
- Hunden skal være permanent mærket med chip eller tatovering
- Ejeren skal have et avlsegnethedscertifikat
- Salg og bortgivning af disse hunde er forbudt i Frankrig
- Hunden skal bære mundkurv og føres i snor udendørs
Den almindelige familiehund i valglokalet er en gråzone
Hvad med den helt almindelige familiehund, der hverken er assistancehund eller tilhører en race betragtet som farlig? Her begynder hverdagspraksis, for loven giver ikke noget entydigt svar.
I valgloven mangler der en udtrykkelig bestemmelse, der direkte tillader eller forbyder at medbringe hunde i valglokalet. Som konsekvens heraf har lokale og kommunale forskrifter, regler for selve bygningen (eksempelvis en skole eller et rådhus) samt formanden for kommissionen i det pågældende valgsted ofte det afgørende ord.
Ønsker du som hundeejer at undgå stress på valgdagen, er det klogt at ringe til kommunen på forhånd eller direkte til dit valgsted, hvis nummeret er tilgængeligt. Et kort spørgsmål som “Må jeg komme ind med en lille hund i snor?” er nok til at afklare den lokale praksis. Valgreteksperter fra det parisiske universitet Sorbonne anbefaler denne fremgangsmåde som den mest fornuftige måde at undgå ubehagelige overraskelser på.
Valgkommissionen er forpligtet til at sikre ro og værdighed under afstemningen. Det handler primært om at sikre hygiejniske forhold i valglokalet, undgå forstyrrende lyde under afstemningen, beskytte vælgere der måske er bange for hunde, og forhindre situationer hvor et dyr kan forstyrre afstemningens forløb.
Derfor gælder der selv der, hvor hunde lokalt accepteres, typisk enkle regler: snor, rolig adfærd og forbud mod at gå ind i stemmeboksen på en måde, der vanskeliggør andre personers afstemning. Det franske indenrigsministerium udsendte i 2022 anbefalinger til kommunerne om tydeligt at kommunikere deres regler på hjemmesiden eller i informationsfoldere.
Praktiske løsninger franske hundeejere vælger
Hvad gør indbyggere i Frankrig, der ønsker at opfylde deres borgerpligt uden at udsætte hunden for stress? I praksis støder man på tre hyppige scenarier.
Ejeren stemmer alene, og hunden bliver hjemme i kort tid. To personer tager afsted sammen — én venter udenfor med hunden, mens den anden stemmer, og så bytter de. Hunden følger med til valglokalet men går ikke indenfor — den venter ved indgangen, i snor og under opsyn af en bekendt.
For dem der ikke ønsker at efterlade hunden alene, er det sædvanligvis den mest fordelagtige løsning. Lokale myndigheder ser ofte med uformel velvilje på hunde, der roligt venter ved døren, forudsat at de ikke blokerer indgangen eller skræmmer øvrige vælgere. En undersøgelse foretaget blandt borgmestre i mindre franske kommuner viste, at 80 procent tolererer hunde, der venter udenfor valglokalet.
Det mest fornuftige scenarie i Frankrig ser sådan ud: ring først til kommunen for at få information, og beslut derefter om hunden kun skal med til valglokalet eller også indenfor. Dyrlæger anbefaler, at hunden under alle omstændigheder får tilstrækkelig motion inden valget og ikke udsættes for lang ventetid i sol eller varme.
Den britiske kontrast viser, at det kan gøres anderledes
I Storbritannien er det at stemme med hund ligefrem blevet en lille social tradition. På valgdage oversvømmes de sociale medier af billeder af firbenede følgesvende foran valglokaler, ofte med hashtags der opfordrer til valgdeltagelse.
Interessant nok kommer briterne ikke kun med hunde til valgsstederne. På internettet kan man finde fotos af vælgere med katte, kaniner og endda mere eksotiske kæledyr. Det centrale er fortsat ro og sikkerhed — opfører dyret sig dårligt, kan personalet ved valglokalet bede om, at det ikke kommer indenfor.
For en fransk hundeejer kan denne britiske stil virke meget afslappet. Forskellen skyldes både tilgangen til dyr i det offentlige rum og forskellige traditioner for valgafvikling. Den britiske valgkommission i London offentliggør jævnligt statistikker over, hvor mange hunde der er fotograferet ved valglokaler — ved de seneste parlamentsvalg drejede det sig om over 20.000 billeder.
- Britiske vælgere møder op med labradorer, terrierer og puddelhunde
- Kampagnen Dogs at Polling Stations har hundredtusindvis af følgere
- Katte og kaniner bydes også velkommen ved valgstederne
- Medier bruger dyrebilleder til at fremme valgdeltagelsen
- Ingen lov begrænser dyrs adgang til valgslokalerne
- Personalet kan kun afvise et forstyrrende dyr
- Traditionen opstod spontant på de sociale medier
- Statskundskabere mener, at dyr øger valgdeltagelsen blandt unge
Hvad kan danske læsere og hundeejere tage med sig
Selv om beskrivelsen handler om Frankrig, er problemstillingerne meget lig dem, som mange hundejere kender: hvordan forener man sine borgerpligter med et ansvarligt forhold til sin hund. Det franske eksempel viser, at fraværet af klare regler ofte overlader beslutningen til lokale myndigheder og de enkelte kommissioner.
For dyreejere er den mest fornuftige tilgang proaktiv: afklar reglerne i god tid, planlæg pasning af hunden, og undgå situationer, hvor dyret efterlades bundet alene foran valglokalet uden opsyn. En sådan situation kan ende med stress for både hunden og de personer, der frygter hunde.
I praksis gælder det, at jo bedre hundeejere forbereder sig på valgdagen, desto roligere forløber selve afstemningen. Og diskussionen om, hvorvidt en hund må krydse tærsklen til valglokalet, bliver et interessant udgangspunkt for en bredere debat om dyrs plads i det daglige borgerliv — ikke kun ved Seinen, men overalt.
