En invasiv trussel mod honningbier i Europa
Om sommeren kan de forvandle et bierhus til en slagmark, og honningbier har ingen chance mod dem uden menneskelig hjælp. Én fransk biavler har dog valgt ikke at stå passivt og ser i stedet til teknologi, der minder om en spionfilm.
Invasive asiatiske hvepse breder sig hastigt over hele Europa og nærmer sig stadigt tættere på danske og tjekkiske grænser. De angriber honningbier, skaber kaos i kuber og kan i ekstreme tilfælde udslette et helt bierhus. En biavler fra Frankrig besluttede imidlertid at vende rollerne om — i stedet for udelukkende at forsvare sine kuber sporer han angriberne helt tilbage til deres reder og fjerner problemet ved roden.
Hvordan det asiatiske hveps angriber
Den asiatiske hveps er en invasiv art, der blev bragt til Europa for femten år siden, og regnes for en af honningbiernes farligste fjender. Videnskabsfolk og entomologer betragter den som en alvorlig trussel mod hele bestøvningsøkosystemet.
Dette rovinsekt angriber på en meget specifik måde: det svæver i luften lige foran fluehullet på kuben og venter tålmodigt. Når en bi vender tilbage med pollen eller nektar, griber hvepsen den lynhurtigt, bider hovedet og bagkroppen af og bærer kun brystet — den proteinholdige del — tilbage til reden for at fodre larverne. For den enkelte bi er det enden. For hele kolonien er det kun begyndelsen på problemerne.
Kuber under konstant angreb fungerer i en permanent alarmberedskab. Bierne forlader kuben stadig sjældnere, reducerer udflyvningerne efter nektar og pollen, og forsyningerne falder hurtigt. Hvis denne tilstand varer ved, går kolonien svækket ind i vinteren — og mange overlever den ikke. Konstant bevogtning fra hvepse foran kuben medfører lavere honningproduktion og reel risiko for, at hele bifamilien ikke overlever sæsonen.
Hvordan en biavler skifter rolle og bliver jæger af invasive hvepse
I regionen Haut-Rhin i det østlige Frankrig besluttede én biavler at vende rollerne om og begynde at jage hvepsene selv. I stedet for udelukkende at fokusere på fælder ved kuberne udviklede han en metode til at lokalisere skadedyrenes reder ved hjælp af elektronik og optik.
Først fanger han en enkelt hveps i nærheden af bierhuset og bedøver den midlertidigt med gas. Når insektet er inaktivt, fastgør biavleren en miniature-sender, der udsender et lyd- eller radiosignal. Hele “mærket” vejer så lidt, at hvepsen efter at være vågnet op ubesværet kan flyve tilbage til sin rede.
Dernæst kommer højteknologisk udstyr i spil: en retningsbestemt antenne, der ligner en tv-antenne, tilsluttet en smartphone. Enheden opfanger signalet fra den lille sender fastgjort på insektet. Biavleren nærmer sig langsomt — ligesom en rævelytter ved radiopejlingskonkurrencer — det sted, hvor indikatoren på telefonen viser det stærkeste signal.
Metoden fungerer som aflytning af hvepsen: den lille elektronik udsender et signal, og biavleren følger sporet til det skjulte rede. Når han har den omtrentlige retning, griber han fat i et andet gadget: et termisk kikkertsigte. Takket være dette finder han lettere selve reden — eksempelvis højt oppe i trækronerne eller under tage — fordi en samling insekter adskiller sig termisk markant fra omgivelserne.
Når konstruktionen er lokaliseret, er der kun én ting tilbage: at neutralisere den sikkert, inden den producerer nye dronninger. Forskere fra universiteter i Frankrig og Spanien bekræfter, at denne tilgang reducerer den lokale population af invasive hvepse markant og beskytter hele biavlingsområder.
Hvorfor det er afgørende at gribe ind mod det første rede i tide
Det afgørende øjeblik er, når man lykkes med at finde det såkaldte primære rede. Det er den første, mindre struktur, der bygges om foråret af én enkelt dronning. Udefra ligner det ofte en lille grå papirkugle, skjult i buske, skure eller under tagrender.
Fra netop dette første rede flyver der sidst på sommeren nye hunner ud, der er i stand til at grundlægge nye kolonier. Hver af dem kan i det følgende år etablere endnu et, langt større bo med titusinder af arbejdere. Overlever det primære rede, vokser problemets omfang lavineagtigt.
Fjernelsen af ét tidligt rede af asiatiske hvepse kan betyde, at der næste år ikke opstår snesevis af nye kolonier med tusinder af individer i området. Fra biavlerens og den lokale naturs perspektiv har en sådan indsats enorm betydning. Hvert afsløret og ødelagt primært rede reducerer presset på nærliggende bierhuse.
Gøres det, inden nye dronninger flyver ud, dækker den beskyttende effekt et langt større område. Biologer fra forskningsinstitutter understreger, at forebyggelse i kampen mod invasive arter altid er mere effektiv end efterfølgende bekæmpelse af en allerede udbredt population.
Traditionelle metoder og deres begrænsninger
I mange europæiske regioner bygger bekæmpelsen af den asiatiske hveps på enklere metoder. Der bruges forårsfælder til dronninger, som efter overvintringen søger efter et sted at grundlægge et rede, eller fælder ved kuberne til at fange arbejdere, der angriber bier.
Sådanne løsninger giver en vis effekt, men har også ulemper:
- De fanger ikke kun hvepse, men også nyttigt insekter — herunder hvepe af oprindelige arter og endda humlebier
- De virker ofte for lokalt — de beskytter den enkelte kube, men stopper ikke hele populationens ekspansion
- De kræver regelmæssig vedligeholdelse og genopfyldning, hvilket tager megen tid, især ved mange kuber
- De giver ingen langsigtet løsning på problemet med invasive arter
- De forhindrer ikke nye reder i at opstå i det bredere område
- De fungerer kun som midlertidig beskyttelse uden systemisk effekt
Metoden med spionsender og termisk optik følger en helt anden logik: den fokuserer ikke på at fange enkeltindivider, men på at lokalisere og ødelægge en hel koloni. Dermed falder antallet af angribende arbejdere automatisk, og bierhusene mærker markant lettelse. Eksperter fra franske biavlerforeninger vurderer denne metode som betydeligt mere effektiv end klassiske fælder.
Kan denne metode overføres til Danmark og Tjekkiet?
Den asiatiske hveps er allerede til stede i flere nabolande, og entomologer har længe advaret om, at dens forekomst i Tjekkiet snarere er et spørgsmål om tid end en teoretisk trussel. Enkeltindberetninger om mistænkelige insekter er allerede dukket op, selv om en fast population endnu ikke er bekræftet.
For at indføre den beskrevne metode er der brug for flere ting. For det første en miniature-radiosender med antenne og modtager — samlet set til en pris på omkring femten til tyve tusinde tjekkiske kroner. For det andet et termisk kikkertsigte eller kamera, hvis pris ligger fra tredive til firs tusinde tjekkiske kroner afhængigt af specifikationerne.
For det tredje grundlæggende viden om hvepsenes biologi og evnen til sikkert at håndtere levende individer. For det fjerde koordinering med lokale myndigheder, da ødelæggelse af reder af invasive arter ofte kræver tilladelse eller indberetning.
Udstyret er ikke billigt, men kan benyttes af hele den lokale biavlerforening eller endda af kommunale tjenester, der beskæftiger sig med bekæmpelse af invasive arter. I takt med det stigende pres på afgrøder, der kræver bestøvning, begynder sådanne investeringer at ligne udgifter til forebyggelse snarere end overflødigheder for teknologientusiaster.
Forskere fra Den Tjekkiske Landbrugsuniversitet i Prag advarer om, at forberedelserne til den asiatiske hveps’ mulige ankomst bør begynde nu — inden arten for alvor etablerer sig. Erfaringerne fra Frankrig, Spanien og Belgien viser, at en reaktiv tilgang er langt dyrere end forebyggende foranstaltninger.
Bier som kritisk infrastruktur for landbruget
Den franske biavlers historie illustrerer tydeligt, hvor stærkt skæbnen for én insektart påvirker hele kæden af afhængigheder. Honningbier og vilde bestøvere betjener hundredvis af plantearter — fra frugthaver til dyrkning af grøntsager og olieplanter. Uden deres arbejde falder udbyttet, fødevarepriserne stiger, og landmænd tvinges til at søge dyre alternativer.
Derfor behandles bierhuse i stigende grad som et stykke infrastruktur, der aktivt skal beskyttes. Truslerne er mange: pesticider, klimaforandringer, sygdomme og nu også invasive rovdyr. Teknologi, der for ikke så længe siden primært var forbundet med industri eller militær, begynder at finde vej til biavlernes hænder.
For danske og tjekkiske læsere kan denne historie være både en advarsel og en inspiration. Hvis den asiatiske hveps slår sig permanent ned, er det klogt at have løsninger i beredskab, der allerede er afprøvet andre steder. Samtidig er det værd at huske, at enhver hjælp til bestøvere — fra plantning af nektarplanter som lavendel og basilikum til begrænsning af kemikalier i haven — reducerer risikoen for, at endnu en trussel tipper vægten, og bierne holder op med at klare sig.
