En stigning på næsten 300 procent i afinstallationer tvang OpenAI til handling
Da det daglige antal afinstallationer af ChatGPT-appen nærmede sig en stigning på 300 procent, indså OpenAIs ledelse, at militærkontrakter kunne koste virksomheden brugernes loyalitet. Ændringerne i kontrakten kom i løbet af få dage.
Hele AI-sektoren fulgte med stor interesse, hvor hurtigt emnet om militær brug af kunstig intelligens kunne vække almindelige brugeres vrede. OpenAI underskrev først en kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium og måtte derefter i al hast revidere den, da statistikkerne over afinstallationer af ChatGPT skød i vejret med næsten 300 procent. Pentagon presser samtidig virksomheder på at give dem flest mulige muligheder, mens nogle af dem sætter hårde etiske grænser.
Eksperter fra Center for American Progress advarer om, at private virksomheder ikke selv bør fastsætte de etiske grænser for militær anvendelse af AI. Ifølge forskere fra Oxfords Universitet svækker det at udelukke de mest forsigtige aktører – som Anthropic – sikkerheden i hele økosystemet. Denne sag illustrerer, hvor skrøbelig brugernes tillid er, når teknologivirksomheder kommer i kontakt med militære strukturer.
For den almindelige bruger er det et øjeblik, der viser, om virksomheder bag ChatGPT, Claude eller andre AI-assistenter vælger transparensens side – eller giver efter for presset fra militærkontrakter. De beslutninger, der i dag træffes i Washington og Silicon Valley, vil direkte påvirke funktionerne i mobilapps om få år.
Hvordan Anthropic afviste Pentagon og endte på en sort liste
Historien begynder hos Anthropic, skaberne af modellen Claude, som modtog et lignende samarbejdstilbud fra Pentagon. Forsvarsministeriet ønskede at integrere deres AI i systemer, der i realtid analyserer enorme datamængder – fra satellitbilleder til efterretningsrapporter – for at fremskynde beslutningstagningen på slagmarken.
Anthropic satte imidlertid to meget hårde etiske grænser. For det første måtte Claude ikke understøtte udviklingen af fuldt autonome våbensystemer – altså systemer, hvor maskinen selv træffer beslutninger om magtanvendelse. For det andet måtte modellen ikke medvirke til masseovervågning af almindelige borgere på amerikansk territorium.
Disse betingelser viste sig at være uacceptable set fra militærets perspektiv. Ifølge mediekilder satte Donald Trumps administration Anthropic på en sort liste over enheder uden adgang til offentlige kontrakter. Virksomheden opbyggede et ry som “kompromisløst etisk” – men mistede et potentielt lukrativt marked.
Situationen kompliceres yderligere af, at Claude ifølge mediekilder alligevel til tider anvendes i operationer forbundet med spændingerne mellem USA, Israel og Iran – på trods af virksomhedens formelle udelukkelse fra udbud. Pentagon har ikke kommenteret disse oplysninger, hvilket efterlader en række ubesvarede spørgsmål.
OpenAI underskriver det, som Anthropic afviste
Da Anthropic siger nej, træder OpenAI til. En fredag underskrives en kontrakt, der i praksis udfylder hullet efter konkurrenten. ChatGPT skal rettes mod forsvarsapplikationer, og detaljerne i kontrakten forbliver delvist hemmelige.
Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI, offentliggør dagen efter en erklæring, hvori han hævder, at de forhandlede beskyttelsesforanstaltninger angiveligt er strengere end dem, Anthropic var villig til at acceptere. Denne meddelelse skal forsvare virksomheden, men fremstår i mange menneskers øjne som et forsøg på at profitere på rivalens “principfasthed”.
Brugernes reaktion er øjeblikkelig. Data fra Sensor Tower viser, at det gennemsnitlige daglige antal afinstallationer af ChatGPT-appen stiger med 295 procent sammenlignet med normalen. På sociale medier dukker anklager op om forræderi mod erklærede værdier og salg til militærkontrakter.
- Anthropic afviste fuldt autonome våbensystemer
- Pentagon udelukkede Anthropic fra offentlige udbud
- OpenAI underskrev kontrakten på en fredag
- Sam Altman hævdede, at beskyttelsen var strengere end hos Anthropic
- Afinstallationer af ChatGPT steg med 295 procent
- Brugere lancerede en kampagne under hashtagget CancelChatGPT
- Claude-appen nåede førstepladsen i App Store
- OpenAI lovede ændringer i kontrakten mandag
I løbet af få dage forvandlede ChatGPT sig i mange menneskers bevidsthed fra et symbol på “ansvarlig AI” til et redskab forbundet med det militære apparat. Altman påtager sig mandag rollen som “den skyldige, der bekender”. Han erkendte offentligt, at kommunikationen var forhastet og uforberedt, og at hele sagen fremstod rent opportunistisk. Samtidig annoncerede han ændringer i kontrakten med forsvarsministeriet.
Hvad OpenAI konkret lovede at ændre
Under pres fra den offentlige mening og en voksende boykot indarbejdede OpenAI flere meget konkrete bestemmelser i kontrakten. De vigtigste vedrører overvågning af amerikanske borgere og efterretningstjenesters adgang til modellerne.
Et eksplicit forbud mod bevidst brug af OpenAIs systemer til overvågning af beboere i USA er en af de vigtigste ændringer. Virksomheden blokerer også automatisk adgang for efterretningsagenturer som NSA uden en selvstændig og åbent aftalt kontraktændring. Den erklærer desuden, at AI skal støtte analytikere – ikke erstatte mennesket i beslutninger om magtanvendelse.
Det er en delvis tilnærmelse til Anthropics tilgang, men forskellen er tydelig. Anthropic valgte hellere at give afkald på kontrakter end at efterkomme Pentagons krav. OpenAI vælger vejen med tilføjelse af begrænsninger og opretholdelse af samarbejdet.
Forskere fra Oxfords Universitet advarer om, at det at presse den mest forsigtige aktør – Anthropic – ud af forhandlingerne svækker sikkerheden i hele økosystemet. Mariarosaria Taddeo fra samme universitet understreger, at private virksomheder ikke individuelt bør fastsætte etiske grænser, eftersom de altid vil være under pres fra profit og markedsandele.
Hvorfor militæret er så interesseret i kunstig intelligens
Bag denne historie ligger en bredere vision for moderne væbnede styrker. Platforme skabt af blandt andre Palantir integrerer allerede nu data fra mange kilder – sensorer, droner, satellitter og efterretningsrapporter – og præsenterer dem for kommandanter i form af færdige anbefalinger.
Ifølge repræsentanter for branchen muliggør sådanne systemer langt hurtigere analyse af satellitbilleder, automatisk prioritering af efterretningsrapporter og tidlig advarsel om trusler, inden direkte angreb finder sted. Militærembedsmænd med ansvar for AI-projekter inden for NATO understreger, at mennesket i de nuværende systemer formelt altid forbliver i beslutningssløjfen.
Her opstår imidlertid den centrale spænding. Generativ AI er fejlbarlig, lider af “hallucinationer” og kan producere falske informationer med fuldstændig overbevisning. I civile applikationer ender det i værste fald med et pinligt chatsvar. På slagmarken ville det betyde uskyldige menneskers død.
Jo mere avanceret og “sikker” AI er, desto sværere er det psykologisk at anfægte dens anbefalinger – særligt under stress og tidspres. Eksperter fra Center for American Progress advarer om, at uden en lovgivningsmæssig ramme vil virksomheder altid vælge finansiel sikkerhed frem for etiske begrænsninger.
Claude vokser, ChatGPT mister brugere
Mediebraget medførte en øjeblikkelig markedseffekt. Når brugere sletter ChatGPT-appen, leder mange af dem efter et alternativ. Det naturlige valg viser sig at være netop Claude – en model, hvis producent gik i direkte konflikt med Pentagon.
Data fra App Store viser, at Anthropics app lørdag sprang til førstepladsen på downloadlisterne og holdt sig der mindst til torsdag. Amerikanske medier skriver, at Claude overhaler ChatGPT i antallet af nye installationer – noget der blot få uger forinden virkede lidet sandsynligt.
På nettet kører en organiseret preskampagne mod OpenAI. Hashtagsene CancelChatGPT og QuitGPT er blevet populære og opfordrer til permanent at forlade virksomhedens produkter, så længe den samarbejder med forsvarsministeriet. Nogle aktivistgrupper ser det som en test på, om brugerpres reelt kan ændre AI-giganternes adfærd.
OpenAIs imagekrise gav i praksis Anthropic en gratis markedsføringskampagne bygget på ét enkelt slogan: “Vi gav ikke efter.” Sociale medier fyldes med historier fra mennesker, der skifter fra ChatGPT til Claude. Forskere følger nøje, hvor hurtigt én virksomheds etiske beslutning kan flytte hele markedet.
Hvorfor denne sag bør interessere selv almindelige brugere
For den almindelige bruger af ChatGPT eller Claude kan denne militære affære lyde som noget meget fjernt. Alligevel vil de beslutninger, der i dag træffes i Washington og Silicon Valley, direkte påvirke, hvilke funktioner mobilapps vil have om få år.
Hvis sprogmodeller “opdrages” på data fra militære operationer, kan de blive bedre til strategiske analyser – men de kan også tilegne sig de fordomme, der er typiske for den sektor. Hvis private virksomheder erfarer, at forsvarskontrakter er mere modstandsdygtige over for boykot end forbrugernes abonnementer, vil de lettere vælge finansiel sikkerhed frem for etiske begrænsninger.
Det er et godt tidspunkt at undersøge, hvilke betingelser de virksomheder, der tilbyder AI, skriver ind i deres vilkår. Definerer de klart, hvem de samarbejder med? Erklærer de grænser for overvågning og militære applikationer? Markedspres erstatter ikke lovgivning, men det viser virksomhederne, at omdømme er blevet en reel valuta.
Vi ser stadig oftere spændingen mellem innovationshastighed og stabilitet og sikkerhed. Generative modeller udvikles med svimmelhedsindgydende tempo, men deres tilbøjelighed til hallucinationer i militære, medicinske eller finansielle applikationer kan have dramatiske konsekvenser. Grænsen mellem “assistent” og “medbeslutter” begynder at blive udvisket – og netop nu pågår striden om, på hvilken side af den linje AI bør standse.
