Jiří Langmajer: Rollerne slugte mig, og livet med mig var uudholdeligt. Men så kom den anden chance
Jiří Langmajer regnes blandt de mest respekterede tjekkiske skuespillere i sin generation. Den fornemme Thálie-prisvinder er netop nået til et rundt livsjubilæum – de tres år – og har i den anledning talt åbent om, hvad skuespillergerningen har kostet ham gennem årene.
Rollerne der slugte ham helt
Langmajer tøver ikke med at indrømme, at grænsen mellem ham selv og de figurer, han gav liv til, til tider var bemærkelsesværdigt tynd. Rollerne fortærede ham indefra – og det kunne folk i hans nære omgangskreds mærke på egen krop. At leve side om side med ham i sådanne perioder var angiveligt langt fra let.
„Figurerne åd mig op, og man kunne ikke holde det ud at bo sammen med mig,” beskriver skuespilleren uden omsvøb. Denne åbenhjertighed rammer desto stærkere, fordi den kommer fra en mand, hvis skuespilpræstationer nyder bred beundring. Bag facaden af succes lå personlige omkostninger, som offentligheden sjældent får indblik i.
Den anden chance, der forandrede alt
På trods af alle de tunge perioder valgte Langmajer ikke at stå stille. Han fik en anden chance – og formåede at gribe den fuldt ud. Han definerer sig selv med en klarhed og overbevisning, der ikke levner rum for tvivl.
„Jeg er skuespiller, jeg er en udøvende kraft,” siger han med en ro, der ikke inviterer til diskussion. Denne selvforståelse er ikke et udtryk for ego, men derimod et vidnesbyrd om et dybt og ufravigeligt forhold til det håndværk, han har viet hele sit professionelle liv.
Seks årtier fyldt med forvandlinger
Tres-års-dagen er for Langmajer en anledning til at se tilbage – ikke til at holde pause. Bag ham ligger snesevis af uforglemmelige teater- og filmroller, Thálie-prisen og et ry som en fortolker, der lægger et stykke af sig selv i enhver figur.
Hans historie er et bevis på, at enestående kunst har sin pris – og at modet til at konfrontere sine egne skygger måske er den allerstørste skuespilpræstation af dem alle.
