Pille reducerer symptomer på søvnapnø med op til halvdelen: gennembrud i behandlingen

En europæisk klinisk undersøgelse giver håb til millioner

En europæisk klinisk undersøgelse giver nyt håb til de millioner af mennesker, der lider af søvnapnø, men ikke kan tolerere en CPAP-maske. Et eksisterende epilepsimiddel har vist sig at kunne reducere antallet af vejrtrækning­stop om natten markant.

Obstruktiv søvnapnø rammer anslagsvis op til en milliard mennesker verden over. Mange af dem er slet ikke klar over, at de er syge — de vågner trætte, har hovedpine, kæmper med koncentrationen, tager på i vægt, og deres nærmeste klager over høj snorken. Den mest effektive behandling er fortsat CPAP-apparatet, som via en maske pumper luft ind i luftvejene under konstant tryk. Problemet er, at mange patienter ikke kan holde ud at bruge det.

Hvor stort et problem er søvnapnø egentlig?

Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, hvor luftvejene gentagne gange blokeres under søvn, hvilket fører til midlertidige vejrtrækningsstop. Forskere anslår, at hundredvis af millioner er berørt — og det reelle tal kan være endnu højere. Mange opdager aldrig, at deres morgentræt­hed, koncentrations­besvær eller vægtøgning hænger direkte sammen med dårlig søvnkvalitet.

Uden behandling øger søvnapnø risikoen for forhøjet blodtryk, hjerteanfald, slagtilfælde og type 2-diabetes. Daglig søvnighed forringer livskvaliteten og øger risikoen for trafikulykker. Alligevel vælger mange patienter behandlingen fra, fordi den bedste tilgængelige metode — CPAP-apparatet — kræver, at man bærer en maske hver eneste nat.

Undersøgelser blandt patienter viser, at ubehag ved brugen langt oftere er årsagen til at droppe behandlingen end selve manglende effekt. CPAP kan nærmest fuldstændig eliminere apnø, hvis masken bruges regelmæssigt. Klinisk forskning er derfor i stigende grad rettet mod at udvikle lægemidler, der kan erstatte det mekaniske apparat hos en del af patienterne.

Sulthiam reducerede vejrtrækningsstop med 47 procent i klinisk studie

Bemærkelses­værdige resultater kom fra den europæiske kliniske undersøgelse FLOW, som testede effekten af lægemidlet sulthiam hos patienter med moderat til svær obstruktiv søvnapnø. Sulthiam er et ældre, velkendt antiepileptisk præparat, der hidtil primært har været anvendt inden for neurologi. Undersøgelsen så på, om det kunne reducere antallet af apnø-episoder og forbedre blodets iltindhold om natten.

I alt 298 voksne patienter fra fem europæiske lande deltog i studiet. Behandlingen varede 15 uger, og deltagerne blev fordelt i grupper med forskellige doser af lægemidlet eller placebo. Ved de højeste doser reducerede sulthiam det gennemsnitlige antal natlige vejrtrækningsstop med 47 procent og forbedrede samtidig blodets iltmætning under søvn.

Det er en meget markant effekt, taget i betragtning at der hidtil ikke har eksisteret noget oralt præparat, der direkte påvirker apnø-mekanismerne. Alle tidligere forsøg har primært fokuseret på sygdommens følgevirkninger eller på at forbedre tolerancen over for CPAP-masken. Sulthiam er det første reelle farmakologiske alternativ til mekanisk ventilation.

Forskere fra de universitets­afdelinger, der deltog i FLOW-studiet, understreger, at resultaterne skal bekræftes i yderligere kliniske undersøgelser. Indtil videre befinder man sig i fase 2 af testningen, hvor man fastlægger dosisinterval, virknings­mekanisme og sikkerhedsprofil. Inden lægemidlet når ind på de almindelige lægekontorer, er det nødvendigt med en fase 3-undersøgelse med flere patienter og længere opfølgnings­tid.

Sådan virker sulthiam på søvnapnø

Sulthiam tilhører gruppen af carboanhydrase-hæmmere. I forbindelse med søvnapnø er det vigtigste, at det stabiliserer vejrtræknings­kontrollen — altså den måde, hjernen og kroppen reagerer på ændringer i ilt- og kuldioxid­niveauerne. Hos en del patienter med søvnapnø forekommer det, der kaldes et højt loop gain — en tilstand, hvor det vejrtræknings­regulerende system reagerer alt for voldsomt.

Det skaber et mønster med skiftende perioder med meget hurtig, dyb vejrtrækning efterfulgt af fuldstændigt vejrtrækningsstop. Sulthiam hjælper med at “berolige” dette system, så vejrtrækningen om natten bliver mere jævn. I tidligere, mindre studier beskrev forskere også, at lægemidlet forbedrer spændingen i svælgets muskler. Luftvejene kollapser dermed sjældnere, hvilket mindsker risikoen for blokering under søvn.

Specialister fra neurologiske og lungemedicinske afdelinger påpeger, at sulthiam kun retter sig mod én af fire centrale mekanismer bag obstruktiv søvnapnø. Hos patienter, hvor ustabil vejrtræknings­kontrol er det primære problem, har sulthiam gode chancer for at virke godt. Er svælgets anatomi og kropsvægt derimod det største problem, kan effekten være mere beskeden.

I kortere, tidligere studier observerede forskere for eksempel ikke nogen mærkbar reduktion af dagsøvnighed eller forbedring af livskvalitet, selvom antallet af apnø-episoder faldt. Det tyder på, at lægemidlet ikke passer lige godt til alle patienttyper. Der arbejdes derfor nu på diagnostiske redskaber, der på forhånd kan afgøre, hvem der har størst chance for at profitere af behandling med sulthiam.

Bivirkninger og sikkerhed ved langtidsbrug

Under FLOW-studiet forekom bivirkninger relativt hyppigt, men i de fleste tilfælde var de milde og fortog sig af sig selv. Oftest optrådte paræstesier — en følelse af følelsesløshed, prikken eller “elektrisk strøm” i fingrene eller omkring munden. Dette fænomen hænger sammen med carboanhydrase-hæmmernes virknings­mekanisme og kræver normalt ikke afbrydelse af behandlingen.

De hyppigste bivirkninger var forbigående og ufarlige:

• Paræstesier i fingre og omkring munden
• Let følelsesløshed i huden
• Smagsforstyrrelser eller ændret smagsoplevelse
• Lejlighedsvise hovedpiner
• Milde mave-tarm-problemer
• Mundtørhed
• Træthed i den tidlige behandlingsfase
• Sjældent søvnforstyrrelser eller uro

Behandlingen blev overvåget med hensyn til tolerance ved forskellige doser. Forskerne fulgte nyrefunktionen, da carboanhydrase-hæmmere kan påvirke udskillelsen af salte og væsker. En fuldstændig vurdering af langsigtet sikkerhed vil kræve yderligere studier med opfølgning over måneder til år.

Nogle specialister fra universitets­centre for søvnforstyrrelser minder om, at sulthiam har været anvendt i neurologi i flere årtier, så den grundlæggende sikkerhedsprofil er relativt velkendt. Det åbne spørgsmål er, hvordan lægemidlet opfører sig ved langtidsbehandling af apnø-patienter, der ofte også lider af hypertension, fedme eller diabetes.

Andre lægemidler i klinisk udvikling: farmakologiens æra inden for søvn er begyndt

Sulthiam er ikke den eneste kandidat til oral behandling af obstruktiv søvnapnø. Flere farmaceutiske virksomheder arbejder aktivt på andre molekyler rettet mod forskellige aspekter af sygdommen. I stedet for den ene løsning — “CPAP-apparat med maske til alle” — er der ved at tage form en mere præcis tilgang, hvor behandlingen vælges ud fra den enkelt patients sygdoms­mekanisme.

Virksomheden Apnimed har meddelt, at den agter at indgive en registrerings­ansøgning til det amerikanske FDA for præparatet AD109. Det drejer sig om en kombination af to kendte stoffer — aroxybutynin og atomoxetin. Dette par er beregnet til at forbedre den neuromuskulære funktion i de øvre luftveje, altså øge deres spænding og modstandsdygtighed over for kollaps om natten. AD109 sigter dermed mod en anden mekanisme end sulthiam — frem for at stabilisere vejrtræknings­kontrollen styrkes de strukturer, luften passerer igennem.

Et andet projekt er IHL-42X, der udvikles af virksomheden Incannex Healthcare. Også her er der tale om en kombinationsterapi baseret på to velkendte stoffer, der tilsammen skal dæmpe apnø-episoderne. Præparatet er allerede nået til fase 2 i testforløbet.

Vigtige nyheder kom også fra en anden kant. Siden slutningen af 2024 er tirzepatid i form af præparatet Zepbound blevet det første lægemiddel, der officielt er godkendt til behandling af obstruktiv søvnapnø hos personer med fedme. Det virker indirekte — ved at reducere kropsvægten, hvilket mindsker vævs­trykket på luftvejene. Kliniske studier viste, at patienter, der tabte sig takket være tirzepatid, oplevede markant færre apnø-episoder.

Forskere fra medicinske fakulteter og institutioner med fokus på søvnforstyrrelser følger også præparater, der påvirker frigivelsen af neuro­transmittere i hjernestammen. Disse stoffer kan potentielt forbedre koordinationen af vejrtræknings­musklerne og forhindre, at de slapper af under REM-søvnen, hvor apnø er hyppigst.

Hvad kan patienter forvente i de kommende år?

For dem, der hver aften sætter CPAP-masken på og tæller timerne til morgen, lyder visionen om oral behandling meget fristende. Det er dog vigtigt at bevare jordforbindelsen. Hverken sulthiam eller de øvrige nævnte præparater vil erstatte CPAP-apparater fra den ene dag til den anden. Et mere realistisk scenarie er, at lægen om få år vil kunne vælge mellem en bred vifte af metoder — fra den klassiske maske over intraorale hjælpemidler og vægttab til forskellige kombinationer af lægemidler.

Hos en del patienter vil det måske lykkes helt at undgå masken, hos andre at reducere lufttrykket eller brugstiden, hvilket vil øge komforten markant. Der tales i stigende grad om “skræddersyet søvnmedicin”. Det betyder, at patienten gennemgår en grundigere diagnostisk udredning, inden et bestemt lægemiddel ordineres — analyse af apnø-mønsteret, vurdering af svælgets anatomi, kropsvægt og vejrtræknings­centrets reaktion. På det grundlag vælger specialisten en behandling eller en kombination heraf.

Mange mennesker bagatelliserer de karakteristiske symptomer. De hyppigste er høj, uregelmæssig snorken med pauser i vejrtrækningen, en følelse af kvælning eller hikken om natten, morgenhovedsmerter og mundtørhed. Daglig søvnighed, at falde i søvn under en samtale eller foran fjernsynet, koncentrationsbesvær, irritabilitet og nedtrykt humør — alt dette bør føre til en lægebesøg.

Standarden for diagnostik er fortsat polysomnografisk undersøgelse eller forenklede hjemmetest. Uden korrekt diagnostik vil det i fremtiden være vanskeligt at vælge den rette farmakologiske behandling afhængigt af forstyrrelses­typen. I diskussionen om nye lægemidler må man heller ikke glemme livsstilen. Selv den bedste pille fjerner ikke konsekvenserne af udtalt fedme, overdreven alkohol­indtagelse inden sengetid eller rygning.

Sunde vaner øger effekten af enhver behandling

Omhyggelige vaner — at holde en sund kropsvægt, begrænse rusmidler og sørge for regelmæssig søvn — øger chancerne for, at både lægemidler og et eventuelt CPAP-apparat fungerer mere effektivt. Læger fra søvn­forstyrrelses­centre understreger, at farmakologisk behandling sandsynligvis vil virke bedst hos patienter med et body mass index under 30, som ikke lider af svær fedme. Hos stærkt overvægtige forbliver vægtreduktion nøglen til succes.

For lægerne vil de kommende år være en periode med hurtig vidensudvikling og behov for løbende at opdatere tilgangen til apnø-behandling. For patienter er det et godt tidspunkt til ikke at udskyde diagnostik — for jo tidligere diagnosen stilles, desto større er chancen for at kunne drage fuld nytte af oral behandling, når den engang bliver en del af den daglige kliniske praksis.