En af Italiens mest ukendte kyster gemmer sig langs det joniske hav
Dybt blinkende blåt vand, øde strande og middelalderborge næsten nedsunket i havet – sådan ser en af de mindst kendte dele af det sydlige Italien ud. Her finder du stadig brede sandstrande uden parasollerne og landsbyer, der hænger på klippeskrænterne som malerier.
Det drejer sig om Kalabriens østkyst, der strækker sig fra grænsen til Basilicata og ned mod Reggio di Calabria. Undervejs støder du på spor af det antikke Grækenland blot få minutters kørsel fra stranden.
Kalabriens joniske kyst: vild natur og tre ting på én gang
Den joniske del af Kalabrien løber over hundredvis af kilometer. På den ene side havet med sin intense farve, på den anden side bjerge og grønne højsletter, der næsten når ned til kysten. I stedet for rækker af hoteller finder du spredte små byer, fiskerihavne og strækninger af næsten forladt kystlinje.
Det joniske Kalabrien kombinerer tre ting, man normalt ikke kan få på én gang: vidde og åbenhed, rent vand og autentiske småbyer med deres eget tempo. Regionen er opdelt i flere afsnit med markant forskellig karakter – den rolige nordlige del med brede sandstrande, den midterste del med fyrreskov og en marin reservat samt den mere dramatiske sydlige del, hvor borge og antikke ruiner rejser sig bag strandene.
Den nordlige joniske kyst: kilometervis af strand og middelalderlige byer
Helt oppe i den nordlige ende af den joniske kyst, tæt ved grænsen til Basilicata, ligger en kyststrækning, der er skabt til dem, der hader trængsel. Rocca Imperiale Marina strækker sig langt og skifter fra lys sand til glatte sten og klippefragmenter. Vandet er krystalklart og hurtigt dybt nok til dem, der elsker at svømme langt ud og snorkle.
Over det hele troner den middelalderlige bebyggelse Rocca Imperiale, der ligger omkring to hundrede meter over havoverfladen. Stenborgene kigger direkte ned over bugten, og om aftenen i det røde lys fra solnedgangen ligner den lille by en kulisse fra en historisk film. Et par minutters kørsel derfra ligger Roseto Capo Spulico – et af de steder, der regelmæssigt ender på postkort fra Kalabrien. Hvide, runde sten, turkisblåt vand og en fæstning på klippen lige over bølgerne giver et stærkt indtryk, allerede set fra vejen.
Lidt længere sydpå, ved Amendolara, skifter kystlinjen karakter. Her dukker en blanding af sand, farvet grus og fine sten op, og vandet forbliver usædvanligt rent. Der er moderne badeanlæg med liggestole og barer, men imellem dem er det stadig ikke svært at finde sin egen stykke fri strand. Den gamle by Amendolara ligger højere oppe på skråningen, og fra de smalle gader kan man se både havet og bølgende marker med olivenlunde – et typisk, lidt barsk kalabrisk landskab.
Villapiana Lido regnes for et af de bedste steder på denne del af kysten for familier med børn. Sandet er lyst og blødt, og indgangen til vandet er gradvis uden pludselige dyb. Lige bag stranden vokser et tæt bælte af fyrretræer, hvor man kan gemme sig fra solen med tæppe og bog. Bag Trebisacce bliver landskabet mere råt: sandet forsvinder gradvist, større sten dukker op, vandet bliver dybere, og havfarven skifter fra lysegrøn til intens mørkeblå.
I Sibari-området finder du en af de bredeste strande på den joniske kyst
I Sibari-regionen ligger en af de bredeste strande på den joniske kyst. Nogle steder er afstanden fra vandkanten til fyrreskovens kant op mod hundrede meter. Guldfarvet sand, en rolig indgang til vandet og masser af plads gør det lettere at finde sit eget hjørne af stranden her end på Italiens mere kendte kyster – selv i højsæsonen.
Selve Sibari ligger på en af de sjældne sletter i Kalabrien, tæt ved naturreservatet ved mundingen af floden Crati. Her findes et stort turistkompleks med et system af kunstige laguner, en marina og kanaler, hvor små både sejler rundt. I Sibari-området kan man på én dag gå direkte fra stranden ind i en antik by – ruinerne af det oldgræske Sybaris ligger kun få minutters kørsel fra kysten.
Den arkæologiske park rummer resterne af en af de rigeste græske kolonier fra for over to tusind år siden. I nærheden findes også huler med svovlholdigt vand, der bruges til bad – populært blandt dem, der kombinerer strandferie med en enkel form for spa-ophold. Ifølge forskere og arkæologer var det oldgræske Sybaris berømt for sin luksus og rigdom, hvilket understreges af fund af keramik, smykker og arkitektoniske elementer.
Den midterste kyst: fyrretræer, vin og Italiens største marine reservat
Kører du videre sydpå, møder du en strækning kaldet Costa dei Saraceni. Over de brede sandstrande rejser sig de grønne skråninger af Sila Greca-massivet. Stranden Lido Sant’Angelo ved Rossano har lys sand blandet med fine sten, og havet er roligt og velegnet til lange badeture.
Fra de nærliggende badeanlæg fører stier ind i landet mod nåleskove og beplantning, der dufter af de urteagtige planter, der er typiske for denne del af Middelhavet. Rossano har bevaret mange spor af sin byzantinske fortid, herunder et berømt illumineret manuskript, der tiltrækker kunsthistorisk interesserede. En anden vigtig lokalitet på denne strækning er Cariati Marina.
Stranden her strækker sig over ti kilometer med en blanding af lyst sand og sten, og langs den er der placeret både betalings-badeanlæg og gratis afsnit. I årevis har børnelæger fremhævet regionen og tildelt den et grønt flag for gode forhold for børn. Der er endda afsat et særligt område til hvile med hunde, hvilket letter planlægningen for rejsende med kæledyr.
Endnu længere sydpå, i provinsen Crotone, finder man Cirò Marina. Stedet er forbundet med både lange sandstrande og produktionen af en af Italiens mest genkendelige røde vine. Den mest populære del af kysten her, Punta Alice, består af lave klitter begroet med aromatisk vegetation og gamle oliventræer. Bag klitterne vokser en fyrreskov med sandstier – ideel til en skyggerig gåtur.
Isola di Capo Rizzuto og Le Castella: hjemsted for landets største marine reservat
Strækningen ved Isola di Capo Rizzuto betragtes som det mest spektakulære afsnit af den midterste kyst. Hele området er indskrevet i en stor beskyttet zone, der har til formål at bevare den rige havbund og klippekysterne. Kysten er her meget varieret: rødgylden fin sand ligger side om side med klippefulde afsnit, hvor det dybe blå vand begynder med det samme.
Det er et drømmested for dykkere med flasker eller snorkel – sigtbarheden er fremragende, og bunden er fuld af klipper og havplanter. Ifølge eksperter i marin biologi hører disse farvande til de rigeste på hele den joniske kyst i Italien. Symbolet for denne del af Kalabrien er borgen Le Castella, der rejser sig på en klippeø forbundet med fastlandet af et smalt jordstrimmel.
Efter mørkets frembrud spejler de oplyste mure og tårne sig i havet og skaber et karakteristisk syn, som mange betragte som et af de mest fotogene motiver i Kalabrien. Mellem Capo Rizzuto og forbjærget Capo Colonna strækker sig omkring fyrre kilometer beskyttet kyst. Forskere overvåger her bestande af fisk, koraller og andre marine organismer som led i langsigtede økologiske studier.
Den sydlige joniske kyst: bugter, livlige badebyer og græske spor
I området omkring Squillace-bugten i provinsen Catanzaro bærer kysten navnet Costa degli Aranci. En af de mest karakteristiske strande på denne strækning er Caminia – en lille bugt klemt mellem to klippeskråninger. Sandet er meget lyst, og vandet er klart og som regel roligt takket være den naturlige læ mod vind.
Mellem klipperne gemmer sig små grotter, der kan nås ved at svømme eller tage en pedalbåd. Bunden dykker hurtigt ned, så havfarven skifter brat fra turkis til en mørk, næsten koboltblå nuance. Nogle få kilometer derfra, i Soverato, er stemningen anderledes. Det er i praksis den vigtigste ferieby på denne del af Kalabrien. Meget lyst sand, turkisblåt hav og en lang strandpromenade fuld af barer, restauranter og klubber sørger for, at livet pulserer her selv efter solnedgang.
De lokale strande modtager regelmæssigt priser for vandrenlighed og gode faciliteter for familier. Endnu længere sydpå begynder Riviera dei Gelsomini, der løber langs en del af provinsen Reggio di Calabria. Stranden ved Roccella Ionica er et langt bælte af lyst sand blandet med fine sten. Vandet har i godt vejr en intens turkisfarve, og i horisonten ser man ofte små både.
Over den lille by dominerer middelalderborgen Principi Carafa, hvortil der fører en udsigtssti. Gamle Roccella består af smalle gyder, der klatrer op ad bakken, og stenhuse, der i skumringen skaber en stemningsfuld scene over det oplyste kystbælte. Nogle kilometer derfra, i Locri, har stranden en blandet struktur – lyst sand med indblanding af grus. Rundt om vokser buske, enebær, rosmarin og fyrretræer, og over hele strækningen svæver den tunge duft af middelhavsk vegetation.
Den største overraskelse ved Locri ligger lige bag kystbæltet: et stort arkæologisk område med den antikke græske by, hvor fragmenter af templer og helligdomme stadig står. Besøgende kan se resterne af en tempel i jonisk stil, bygninger forbundet med dyrkelsen af frugtbarheds- og landbrugsgudinder samt fragmenter af de tidligere befæstninger. Mange kombinerer her en morgenvandring blandt ruinerne med en eftermiddagstur i havet – det siger meget om karakteren af det joniske Kalabrien som helhed: stranden ligger næsten altid side om side med historien.
Sådan planlægger du en rejse langs det joniske Kalabrien
Hele den joniske kyst i Kalabrien følges af en statsvej, der løber meget tæt på havet. Det er den vigtigste akse, der giver dig mulighed for nemt at springe mellem strande og byer. Bilen giver mest frihed – den lader dig stoppe ved en lille uskiltet bugt eller køre op til en højere liggende borgo.
Flyrejsende kan vælge lufthavnen i Lamezia Terme eller Reggio di Calabria, samt lufthavne i de tilstødende regioner. Videre kan man skifte til tog, der for en stor del kører tæt langs kysten. Togene stopper ved de større lokaliteter som Soverato, Roccella Ionica, Locri og Sibari. Til de mere afsides strande er bus, lejet bil eller cykel mere praktisk.
I praksis vælger mange af de faste besøgende juni eller september – et kompromis mellem feriestemning og færre turister. Om foråret er størstedelen af strandene næsten tomme, hvilket er ideelt til gåture og stille besøg på de arkæologiske udgravningssteder eller bjergstier. Hele den kalabriske del af kysten mod det joniske hav er stærkt præget af fisk og skaldyr.
I havnene og de små trattorier hersker friturestegte små fisk, grillede blæksprutter, sværdfiskeretter og lokalt konserveret tun eller ansjoser. Hertil kommer stærke smagsaccenter med den berømte kalabriske peberfrugter og en meget aromatisk olivenolie fra de lokale lunde. En god vane er at spørge i de små spisesteder om dagens tilbud. Mange steder arbejder køkkenet i rytmen med, hvad der netop er kommet ind i havnen eller er modnet på de nærliggende marker – ikke kun det, der står i det faste menukort.
Hvad du kan smage dig igennem:
- Til forret – marinerede fisk, brød med olivenolie og stærke pastaer med peberfrugter
- Til første ret – håndlavede pastaprodukter med fiske- eller grøntsagssauce
- Til anden ret – grillede eller bagte fisk serveret med urter og citron
- Til dessert – søde sager med mandler, honning og sæsonens frugt
- Lokale rødvine fra Cirò Marina-området
- Olivenolie fra lokale olivenlunde
- Stærke kalabriske specialiteter med peperoncino
- Friske skaldyr fra dagens fangst
Det skal du have styr på, før du rejser til denne del af Italien
Det joniske Kalabrien lokker med sin ro, men kræver også lidt forberedelse. I de mindre lokaliteter uden for sæsonen er en del barer og restauranter lukkede, så fleksibilitet i madplanlægningen er en fordel. Det er også værd at huske, at nogle strande har stenede bunde – vandsko kan spare dig for ubehag, når du går ud i havet.
For dem, der kan lide at kombinere forskellige former for afslapning, er regionen et interessant alternativ til de populære ferieresorts. På én dag kan man forene en gåtur blandt antikke ruiner, smagning af lokale vine, et besøg i en stille bugt og en aftensmad på en terrasse med havudsigt. Den slags rytme – afslappet og alligevel fuld af oplevelser – er en god måde at hvile sig fra de overfyldte attraktioner i Italiens mere kendte egne.
