Disse motorer med kædetiming kan overraske bilister gevaldigt

Vis meandmet.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj meandmet.dk til Google

En kæde, der angiveligt holder livet ud – men virkeligheden er en anden

En metalkæde burde i teorien holde hele bilens levetid. Alligevel ender reparationer af disse motorer stadig oftere med regninger på titusindvis af kroner. Uafhængige værksteder og autoriserede servicesteder peger på ganske bestemte modeller, der indebærer en markant forhøjet risiko.

I mange moderne motorer afløste metalkæden den gummidrevne tandrem i ventilstyringen, og i reklamematerialerne blev den nærmest fremstillet som et vedligeholdelsesfrit element. Virkeligheden viste sig at være en helt anden: I bestemte motorserier opstår der gentagne fejl, som kan ødelægge hele drivenheden fuldstændigt. Det er værd at vide, hvilke konstruktioner der regnes for særligt risikable.

Mekanikere fra både uafhængige værksteder og autoriserede forhandlere er enige om, at visse producenter undervurderede belastningen på spændeelementerne – eller forlængede serviceintervallerne for olieudskiftning ud over en forsvarlig grænse. Resultatet er tilfælde, hvor kæden strækker sig eller endda springer over allerede efter halvtreds eller firs tusinde kilometer.

Hvad kæden i ventilstyringen egentlig gør

Kæden i ventilstyringen forbinder krumtapakslen med én eller flere knastakser i en forbrændingsmotor. Det er den, der sikrer, at ventilerne åbner og lukker på præcis det rigtige tidspunkt, mens stemplerne arbejder i koordineret rytme. Når kæden strækker sig, forskydes eller brister, forsvinder hele systemets synkronisering i ét øjeblik.

Selv den mindste forskydning af kæden kan føre til kontakt mellem stempler og ventiler – en ekstremt kostbar fejl, der kræver en komplet udskiftning eller renovering af motoren. Reparationsomkostningerne kan i sådanne tilfælde nemt løbe op i hundrede og halvtreds tusinde kroner eller mere.

I teorien klarer en metalkæde tidens tand bedre end en gummirem. I praksis har svage spændere, dårlige styreskinnehistorier og alt for optimistisk forlængede serviceintervaller vist sig at være det egentlige problem. Resultatet er en lang liste over motorer, som mekanikere i dag kalder “tidsindstillede bomber” netop på grund af fejl i kædeventilstyringen.

Når et premium-mærke ikke hjælper: problemer i BMW-koncernen

Et af de mest omtalte eksempler er motorer fra BMW-koncernen. Fra slutningen af det første årti i det enogtyvende århundrede kæmpede producenten med en serie fejl i ventilstyringen på flere populære motorenheder.

Benzinmotoren 1.6 turbo N14 og dens fætter 1.6 THP fandt vej til modeller som Mini Cooper S R56 og JCW. I modificeret form overtog Stellantis- og PSA-koncernen dem til biler fra mærkerne Peugeot, Citroën, DS Automobiles og Opel. Produktionsperioden strakte sig fra cirka 2006 til 2012.

Det typiske problem var kædespenderen. Risikoen består i, at kæden strækker sig, springer over eller brister, med efterfølgende motorskader til følge. Efter 2013 forbedrede producenterne ventilstyringskonstruktionen – blandt andet ved at installere mere robuste spændere. Ældre eksemplarer cirkulerer dog stadig på markedet for brugte biler, så det er en god idé at kræve dokumentation for reparation eller udskiftning af ventilstyringssættet inden køb.

Dieselerne N47 og N57 fra 16d til 30d bekymrer ligeledes en stor gruppe ejere. BMW-motorerne 2.0 N47 og 3.0 N57 blev monteret i bl.a. biler betegnet fra sekstend til tredived. Her er kæden placeret på gearkassesiden, hvilket gør enhver forebyggende service besværlig. Når den begynder at larme, hører føreren en karakteristisk “raslen” – især ved koldstart. Ignorerede symptomer ender ofte med et kædesvigt og fuldstændig motordestruktion. Mange specialister anbefaler på det varmeste at udskifte ventilstyringen forebyggende på disse enheder, inden det værste sker.

Dobbelt kæde: Ingenium-dieselen i Jaguar og Land Rover

Fejl rammer heller ikke kun ældre konstruktioner. I den 2.0 Ingenium dieselmotor, der anvendes i Jaguar og Land Rover, valgte producenten hele to kæder i ventilstyringen. Løsningen ser ambitiøs ud på papiret, men har i praksis skabt mange problemer.

I eksemplarer produceret omtrent mellem 2015 og 2019 rapporterede ejere og værksteder om fejlindstilling af ventilstyringen og risiko for alvorlig motorskade. Blandt modellerne på den sorte liste finder man bl.a. den populære Range Rover Evoque. Ved køb af en brugt bil med denne motor er det nødvendigt at gennemgå servicehistorikken og eventuelle afhjælpende tiltag hos autoriserede forhandlere.

Jaguar Land Rovers ingeniører designede et system med en primær og en sekundær kæde, og det var netop den sekundære kæde, der viste sig at være det svage led. Hvis den svigter, er konsekvenserne lige så kostbare som ved alle de tidligere nævnte konstruktioner.

Mazda og 2.2 diesel: når kæden giver signal i tide

Motoren 2.2 diesel MZR-CD R2 med ydelserne 150 og 175 hestekræfter, som bruges i Mazda – herunder modellen 6 fra årene 2008 til 2013 – kan også give anledning til bekymring. Her har ventilstyringskæden en tendens til at strække sig over tid.

En fordel ved denne konstruktion er, at motorens styreenhed normalt ret hurtigt opdager uregelmæssigheder og tænder “check engine”-advarselslampen, hvilket giver føreren tid til at reagere. Når kontrollampen lyser og bekymrende lyde opstår fra ventilstyringen, kan det godt betale sig at udskifte hele ventilstyringssættet hurtigst muligt – kæde, spændere og styreskinne inkluderet. Tøven kan ende lige som hos de øvrige beskrevne enheder: med en kapitulationsreparation af motoren.

Forskere fra tekniske universiteter bekræfter, at dieselmotorer generelt stiller højere krav til ventilstyringssystemet end benzinmotorer. Det højere kompressionstryk og dieselens hårdere gang accelererer den mekaniske slitage på alle komponenter – kæden inkluderet.

Små benzin- og dieselmotorer: problemer ikke kun i bybiler

Den populære turbobenzinmotor 1.2 med betegnelsen TCe eller DIG-T – produktionsbetegnelsen H5F – arbejdede i mange modeller fra Renault, Nissan og Mercedes. Ydelsesintervallet lå på ca. hundrede til hundrede og tredive hestekræfter, og produktionen faldt i perioden ca. 2012 til 2019.

Det hyppigst nævnte problem drejer sig om utætheder og et overdrevent olieforbrug. Faldende olieniveau påvirker ventilstyringens funktion direkte – kæden kan strække sig, springe over og i yderste tilfælde briste. Ejere, der sjældent tjekker oliestanden, er særlig udsatte med denne konfiguration.

I Opel Corsa blev der bl.a. monteret benzinmotoren 1.2 Twinport Ecotec med en ydelse på 85 hestekræfter – fra ca. 2006 til 2015. Denne enhed er kendt for en tendens til for tidlig løsning af ventilstyringskæden. Omvendt er problemet hos de nyere 1.6 CDTi-diesere med betegnelserne B16DTU og B16DTE på ca. 110 hestekræfter fra 2015 til 2018 typisk en defekt styreskinne til kæden. Når den brister, mister kæden sin korrekte bane og ødelægger motoren.

Multijet, Yaris og TSI: overraskelser i vidt forskellige biler

Den lille 1.3 Multijet SDE-diesel opnåede enorm popularitet og fandt vej til bl.a. følgende biler:

  • Fiat Panda, 500 og Grande Punto
  • Opel Corsa, Astra og Combo
  • Lancia Ypsilon og Musa
  • Suzuki Swift og SX4
  • Ford Ka og Fusion

Versioner produceret omtrent i perioden 2008 til 2014 er ramt af fejl i ventilstyringskæden. Kædesvigt i disse motorer er langt fra sjældent og ender ofte med, at hele enheden sætter sig fast. Renoveringsomkostningerne løber da op i titusindvis af kroner – og det kan somme tider betale sig bedre at købe en brugt erstatningsmotor fra et ophugningsanlæg.

Toyota er berømt for sin pålidelighed, men benzinmotoren 1.3 VVT-i 2NZ med 87 hestekræfter, monteret i Yaris-modellen fra 2005 til 2011, har oplevet dokumenterede tilfælde af kædesvigt. Førere, der ignorerer en metallisk “klapren” ved start, risikerer, at kæden springer over med flere tænder eller simpelthen brister.

I Volkswagen-koncernen – altså hos VW, Audi, SEAT og Škoda – var der meget snak om benzinmotorerne 1.2 og 1.4 TSI eller TFSI fra EA111-familien, produceret ca. fra 2005 til 2013. Problemet ligger primært i spændere og styreskinne til kæden, som tillader, at hele systemet løsnes.

På 1.4 TSI-motoren indførte producenten ændringer fra ca. 2011 og opgav gradvist den problematiske kædeløsning til fordel for en rem. På 1.2 TSI-enheden dukkede forbedringer op frem til 2015. På 2.0 TSI EA113-aggregatet er den typiske fejl vanskelighed ved koldstart – hvilket paradoksalt nok somme tider beskytter motoren mod fuldstændig ødelæggelse, fordi fejlen viser sig, inden kæden forvolder større skade under kørslen.

Sådan genkender du problemer med ventilstyringskæden

Man behøver hverken smøregravsadgang eller specialværktøj for at opfange de første signaler om, at kædeventilstyringen ikke har sine bedste dage. Det kan betale sig at holde øje med disse symptomer:

  • Metallisk lyd eller “raslen” ved første start af en kold motor
  • “Check engine”-lampen tænder, og fejlkoder vedrørende knastakselsynkronisering optræder
  • Ujævn tomgangskørsel, nedsat ydelse, rykning
  • Markant olieforbrug, pletter under bilen, spor af lækager
  • Forringet gasrespons, problemer med koldstart

Ved sådanne symptomer er det bedre ikke at udskyde et besøg hos en mekaniker. I mange af de beskrevne motorer er omkostningerne til udskiftning af ventilstyringssættet høje – men stadig klart lavere end renovering eller udskiftning af hele enheden efter et kædesvigt.

Eksperter fra bilinstitutter og uafhængige mekanikere er enige om, at det at ignorere advarselssignaler fører til en lavineagtig stigning i skaderne. En kæde, der kun er sprunget én tand over, kan inden for få hundrede kilometer fuldstændigt ødelægge ventilstyringen, stemplerne og cylindertoppen.

Køb af brugt bil med kæde – hvad skal du spørge sælgeren om

Den enkleste regel lyder: stol ikke blindt på sloganet “kæden holder livet ud”. I praksis afhænger “levetiden” af konstruktionens kvalitet, kørselsstil og vedligeholdelse. Ved inspektion af et køretøj er det en god idé at:

  • Undersøge, om der eksisterer kendte servicekampagner for den pågældende motor
  • Bede om fakturaer fra tidligere udskiftninger af ventilstyring eller spændere
  • Starte en kold motor og lytte til den med åben motorhjelm
  • Kontrollere oliestanden og -tilstanden og lede efter tegn på tab
  • Søge erfaringer med den konkrete motortype på specialiserede fora
  • Skaffe kontakt til et værksted med erfaring inden for det pågældende mærke

Ved risikable enheder er det fornuftigt at indregne et beløb på flere titusinde kroner i budgettet til en eventuel udskiftning af ventilstyringssættet i det første ejerår. Det er en kostbar post – men somme tider den eneste vej til at sove roligt om natten.

Det er også værd at huske, at kædens blotte tilstedeværelse ikke gør en motor uforgængelig. Kortere olieudskiftningsintervaller, rolig opvarmning af motoren og undgåelse af for lange serviceintervaller – disse enkle vaner forlænger reelt hele ventilstyringens levetid. I mange biler kan en gammel, men jævnligt serviceret motor med rem vise sig at give færre problemer end et moderne aggregat “med kæde for livet”. I sidste ende handler det mest om ejerens omhyggelighed og kvaliteten af de anvendte reservedele – og ikke kun om, hvorvidt motoren bruger kæde eller rem.

Scroll to Top