En tidligere flyselskabsansat overlever på en parkeringsplads nær Paris
Roger, en tidligere medarbejder hos Air France, mistede sit hjem efter en familiekonflikt. I dag klarer han sig på en beskeden pension, sover på forsæderne i sin bil og gentager igen og igen, at hvis han vandt i lotteriet, ville han ikke købe en villa — han ville købe en helt almindelig campingvogn, hvor han endelig kunne strække benene ud ordentligt.
Alt hvad han ejer, befinder sig i bagagerummet på en bil parkeret mellem supermarkedet Carrefour og indkørslen til en parkeringsplads i Thiais tæt på Paris.
Fra et lille hus med have til en bil på en parkeringsplads
Rogers historie begynder ganske ordinært. I mange år arbejdede han for den store flyselskab Air France. Efter pensionering lejede han et lille hus med have i regionen Loiret for 480 euro om måneden. Det var en beskeden, men overskuelig udgift. Han havde sin daglige rytme, sin have og sine naboer — et enkelt, men ordnet liv.
Det ændrede sig alt sammen, da ejeren besluttede at sælge ejendommen. At købe sin egen bolig var udelukket, da hans pension simpelthen ikke rakte til det. Han valgte derfor at flytte ind hos sin mor i forstaden L’Haÿ-les-Roses. Lejligheden var lille, men den gav ham tag over hovedet og en følelse af tryghed.
Arvestrid og udsættelse fra hjemmet
Den relative ro varede ikke længe. Efter moderens død opstod spørgsmålet om arv. Arvesagen førte til en skarp konflikt med Rogers børn. I stedet for familiemæssig opbakning fik den ældre herre at vide, at han skulle flytte. Således endte han på gaden uden reelle alternativer og med et meget begrænset budget.
Roger havde ingen opsparing, der ville gøre det muligt at leje en ny lejlighed i Paris-området. Huslejerne var steget så kraftigt, at det heller ikke med hjælp fra kommunen lykkedes at finde en bolig inden for hans økonomiske rammer. Søgningen endte gang på gang i skuffelse, og på et tidspunkt holdt han helt op med at tjekke annoncer. Kommunale embedsmænd forsøger at finde en løsning, men støder ind i lejemarkedets virkelighed: høje priser og lange ventelister til kommunale boliger.
En midlertidig løsning der blev permanent
Roger valgte en parkeringsplads ved et indkøbscenter i Thiais nær Paris som sin “adresse”. Han kender stedet fra 1970’erne, da det netop var ved at blive til. For ham er dette betongulv med bomanlæg næsten lige så velkendt som det familiegårdspladsen engang var. Folk strømmer forbi hver dag — nogle for at handle i Carrefour, andre for at spise frokost i selvbetjeningsrestauranten Flunch. Han blev der permanent.
Som han selv siger, føler han sig relativt tryg på denne parkeringsplads. Vagterne kender ham, og personalet i butikkerne og restauranterne ved også, hvem den ældre herre i den udtjente bil er. Han opsøger ikke konflikter, drikker ikke og laver ikke ballade. Han forsøger at glide ind i mængden og samtidig være tilpas synlig, så ingen forsøger at jage ham væk.
- Indkøber mad i supermarkedet i indkøbscentret
- Varmer færdigretter op i kantinerestauranten
- Klarer hygiejnen ved hjælp af offentligt tilgængelige toiletter
- Tilbringer hele dage mellem bilen og butiksgalleriet
- Kender vagtpersonalet og de ansatte — og de kender ham
- Forsøger hverken at være usynlig eller iøjnefaldende
Det, der for andre er et kort stop i forbindelse med indkøb, er for ham blevet et fast opholdssted. Og det har stået på i fem år nu.
Livet i bilen: ingen varme, ingen radio, intet privatliv
Rogers bil er ikke en campingvogn, men et almindeligt personkøretøj. Der er ingen seng, bruser eller køkken i den. Sæderne fungerer som madras, og bagagerummet som garderobe og opbevaring af dokumenter. Den ældre mand indrømmer, at “ingenting fungerer længere”: motoren nægter at starte, radioen spiller ikke, og varmeanlægget er holdt op med at varme. De seneste dage har bilen stået fuldstændig stille, ude af stand til at bevæge sig en eneste meter.
I sådan en “bolig” er det svært at tale om normal søvn. Roger sover i en halvt siddende stilling med bøjede ben. Han kan hverken rette sig ud eller vende sig komfortabelt. Med tiden er de helbredsmæssige konsekvenser begyndt at vise sig. Det ene ben er kraftigt hævet, huden er rød og stram. Lægerne kan ikke med sikkerhed fastslå årsagen, men de er ikke i tvivl om, at de forhold, han lever under, bidrager til en forværring af hans tilstand. Langvarig søvn i en bil er ikke blot ubehagelig — det er konkrete ledsmerter, kredsløbsproblemer og risiko for alvorlige komplikationer.
Ekstreme temperaturer og svækket immunforsvar
Roger fortæller, at bilens indre om sommeren bliver til en ovn. Temperaturen kan nå op på halvtreds grader. Det er svært bare at trække vejret, end sige sove. Om vinteren er det omvendt — stive hænder, ånde der damper og tøj der aldrig tørrer. Fraværet af varme gør, at enhver køligere aften er en udfordring i sig selv.
De seneste uger er han blevet ramt af en virus. Han mistede appetitten og havde problemer med at indtage mad. Når man lever på en lav pension og hvert måltid er en udgift, er et par dage uden ordentlig ernæring ikke blot et sundhedsspørgsmål, men også et økonomisk. Hjælpen kom fra et sundhedsteam fra Røde Kors. Den læge, der undersøgte ham, diagnosticerede degenerative øjenforandringer, der er typiske for alderen — den såkaldte tørre form for aldersrelateret makuladegeneration. Det er endnu et brikke, der viser, hvor skrøbelig hans selvstændighed er blevet.
Når drømmene skrumper til en campingvogns størrelse
I samtaler spøger Roger ofte med, at kun en lottogevinst ville forandre hans skæbne. Det overraskende er, hvad han nævner som det første, han ville købe. Ingen luksus, ingen eksotiske rejser. Han vil simpelthen bare have en ordentlig campingvogn — et lille hjem på hjul, hvor han kan rette sig ud, lægge sig i en rigtig seng og have et par skabe til sine ting.
For mange mennesker er en campingvogn et symbol på ferie og frihed. For ham repræsenterer den en fuldgyldig bolig. Med sit eget komfur, varme og badeværelse. Et sådant hjem kræver ingen lejekontrakt, intet depositum og ingen kreditvurdering. Det kræver blot en parkeringsplads — helst lidt mere rolig end den foran et indkøbscenter. I hans tanker ville det være en campingvogn af mærket Fiat eller Peugeot — intet luksuriøst, blot et funktionelt rum med en seng og et lille bord.
- Køkkenkrog med gaskomfur
- Fungerende varme til vinteren
- Lille badeværelse med toilet
- En seng, han kan strække sig ud i
- Skabe til tøj og dokumenter
- Vinduer med rullegardiner for privatliv
- Vandbeholder til grundlæggende hygiejne
- Elektrisk installation til opladning af telefon
En ensom pensionist i skyggen af stigende huslejer
Rogers historie er ikke enestående i Europa. Aldrende samfund, stigende boligpriser og lave pensioner hos en del af befolkningen betyder, at stadig flere ældre befinder sig på kanten af hjemløshed. Én uheldig begivenhed er nok: en ejer der sælger sin lejlighed, sygdom, en familiekonflikt.
I hans tilfælde har disse elementer smeltet sammen til et sammenhængende, trist billede. Først tabet af det lejede hjem, derefter flytningen til moderen og siden arvestriden med egne børn. Når familierelationerne brister, er man alene med det, pensionen rækker til. Og når den ikke rækker — er der bilen tilbage. Sociologer, der beskæftiger sig med fattigdom, advarer om, at lignende tilfælde er på vej op, særligt i omegnen af store byer som Paris, Lyon og Marseille.
Hvad Rogers historie fortæller os om alderdommen i praksis
Den 75-årige mands situation sætter fokus på en række fænomener, der normalt kun diskuteres i abstrakte vendinger. For det første — problemet med adgang til boliger for personer med lav pension. Selv om staten udbetaler ydelser, følger muligheden for at betale husleje i en større by sjældent med. For det andet — familierelationernes skrøbelighed, som ofte afgør, om en ældre person har et sted at bo.
For en del pensionister udgør bilen den sidste barriere mod et liv på fortovet. Udefra ser det ud som en midlertidig løsning, men i praksis kan sådan et “midlertidigt” vare i årevis. For hvert år der går, er det sværere at bryde med denne situation — helbredet svækkes, lysten til at klare praktiske formaliteter aftager, og kræfterne til at flytte er simpelthen ikke der. Eksperter i socialpolitik understreger, at lignende tilfælde vil fortsætte med at stige i antal, medmindre der sker systemiske ændringer på området for tilgængelige boliger.
Det er værd at have in mente, når man tænker over sin egen alderdom og støtten til sine nærmeste. Simple handlinger — at tjekke om nogen i familien har problemer med huslejen, hjælpe med kommunikation med myndighederne eller rådgive ved underskrivelsen af en lejekontrakt — kan forhindre situationer, hvor det eneste tilflugtssted er et forsæde på en evigt oplyst parkeringsplads. Måske havde lidt mere opmærksomhed i tide været nok til at forhindre, at parkeringspladsen ved Carrefour blev et hjem i fem år?
