Udskyder du konstant arbejdet – og føler dig dårlig over det?
Psykologer tegner nu et helt andet billede af prokrastination end det, vi er vant til. Nye studier tyder på, at kroniske prokrastinerende personer ofte klarer sig fremragende inden for kreativ tænkning og håndterer frustration bedre end dem, der går i gang med det samme.
I årevis gjaldt prokrastination som produktivitetens fjende nummer ét. Virksomheder kæmpede imod den med kurser, og selvhjælpsbøger var fyldt med motivationstricks. Men et forskerhold ledet af psykolog Lauren Saling præsenterede et langt mere nuanceret syn, og resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet New Ideas in Psychology.
Divergent tænkning: Prokrastinatorernes hemmelige styrke
Deltagere i undersøgelsen, der hyppigt udsatte opgaver, klarede sig markant bedre i tests, der krævede såkaldt divergent tænkning. Det er den type mental aktivitet, hvor målet ikke er én korrekt løsning, men derimod flest mulige svar. Sådanne tests er en god indikator for kreativt potentiale og evnen til at betragte problemer fra uventede vinkler.
I forsøgene fandt prokrastinerende deltagere usædvanlige og effektive løsninger og tålte bedre den frustration, der fulgte med opgavernes begrænsninger. Sammenlignet med personer, der gik i gang med det samme, viste de en større tolerance over for ubehag. De kunne sidde længere med et uløst problem uden impulsivt at gribe den første mulighed, der bød sig.
Ikke alle, der venter, er dovne
Forskerne påpeger, at en del af de mennesker, der tøver, slet ikke flygter fra handling. Tværtimod arbejder deres hjerne meget intenst – bare ikke nødvendigvis på en måde, der er synlig udefra. I stedet for at starte med det samme scanner de mulige scenarier, sammenligner dem og opbygger flere varianter i hovedet.
Denne reaktionsstil minder lidt om børn, der grundigt kigger alle hylder igennem, før de vælger en legetøj. Voksne, der kaldes hurtige udøvere, griber typisk det første, de får fat i – og begår statistisk set flere fejl, selv om de ser mere organiserede ud.
Øjeblikkelig handling kan give indtryk af kontrol, men fører sommetider til forhastede beslutninger og flere fejl. Giver du dig tid til at overveje alternativer, forbinder hjernen ofte tilsyneladende urelaterede informationer og finder mere kvalificerede løsninger.
To typer prokrastination: Aktiv og passiv
Psykologien skelner i dag mellem mindst to former for opgaveudskydelse. Forskellen er afgørende, fordi kun den ene reelt hænger sammen med de værdifulde ressourcer, forskningen taler om.
Passiv prokrastination opstår, når angst blokerer dig. En person med denne stil udskyder, fordi de føler sig overvældet. Tankerne kører i ring: “Jeg kan ikke klare det”, “jeg ødelægger det igen”. Opgaven vokser til et monster i bevidstheden. Skam, spænding og en klump i halsen opstår, og kroppen går i “frys”-tilstand – ingen aktivitet, en voksende skyldfølelse.
Typiske signaler på passiv prokrastination:
- beslutningslammelse – selv det første lille skridt er svært at tage
- konstant gentagelse af egne fejltagelser i tankerne
- flugt ind i serier, oprydning eller scrolling i stedet for at konfrontere opgaven
- stærke samvittighedsnag og nedsat selvtillid
- undgåelse af telefonopkald eller mails relateret til opgaven
- en følelse af at være dårligere end andre
- fysiske stresssymptomer ved tanken om arbejdet
- opfattelsen af at opgaven fuldstændig overstiger dine evner
I sådanne tilfælde bliver udskydelsen et symptom på andre vanskeligheder: præstationsangst, perfektionisme eller overbelastning. Her er strategier, der styrker den følelsesmæssige balance nødvendige – og sommetider professionel hjælp.
Aktiv prokrastination: En bevidst strategi
Aktiv prokrastination er derimod et bevidst spil med tiden. Disse mennesker lader bevidst en opgave ligge til senere, fordi de ved, at de arbejder bedre på den måde. Det handler ikke om flugt, men om strategisk udnyttelse af tiden op til selve starten.
For dem er “perioden uden aktivitet” overhovedet ikke tom. I hovedet foregår stille planlægning: associationer opstår, nye idéer dukker op, forbindelser skabes mellem tilsyneladende fjerntliggende emner. Først når materialet er “modnet”, går disse personer i gang – ofte i en meget koncentreret tilstand med et fremragende resultat til sidst. Den aktive prokrastinator flygter ikke fra opgaven, men forhandler med tiden for at presse mest mulig kvalitet ud af sin hjerne.
Hvornår bliver udskydelse en fordel?
Psykolog Susan Krauss Whitbourne understreger, at udskydelse kan fungere til vores fordel, hvis vi begynder at arbejde bevidst med den. Nøglen er at opbygge en struktur, der bevarer plads til, at idéer kan modne, men som ikke fører til en fristkrise.
En af de enklere teknikker består i at indføre to deadlines. Den første – en intern, tidligere – giver dig tid til fri tænkning, noter og skitser. Den anden – den endelige – bruges kun til at udføre de planlagte skridt.
Deadline nummer ét er fasen for dataindsamling, inspiration og rolig overvejelse af muligheder. Deadline nummer to er produktionsfasen – færdiggørelse, udformning og implementering af beslutningen. På den måde udnytter du fordelene ved udskydelse, nemlig større kreativitet og flere varianter, og begrænser samtidig risikoen for at arbejde på kanten af en katastrofe.
Hjernen har manøvrerum, men har ikke fuldstændig frit spil til kaos. Denne metode fungerer særligt godt ved projektopgaver, hvor løsningens kvalitet vejer tungere end leveringshastigheden. Erfaringer fra kreative bureauer og forskerteams viser, at en “inkubationstid” inden udarbejdelsen ofte frembringer mere innovative resultater end øjeblikkelig eksekvering.
Hvad signalerer din tøven egentlig?
Eksperter anbefaler, at du ikke udelukkende betragter prokrastination som en karakterfejl. En mere præcis tilgang er at se enhver udskydelse som feedback om opgaven eller om dine ressourcer. Hvis du bemærker, hvad der præcist driver dig til at tøve, kan du gøre det til et redskab – et signal om, at du skal præcisere målet, bede om støtte eller organisere opgaven anderledes.
Hyppige årsager bag “det gør jeg senere”:
- opgaven giver dig ingen mening – du ser ikke forbindelsen til dine vigtige mål
- du frygter bedømmelse, afvisning eller tab af omdømme
- instrukserne er uklare, og du ved ikke præcis, hvad der forventes af dig
- du har for lidt energi, og hjernen modstår yderligere belastning
- du mangler et konkret første skridt at begynde med
- omgivelserne distraherer dig eller tilbyder ikke ro til koncentration
Psykologer fra Harvard University fandt, at mennesker, der fører en prokrastinationsdagbog og noterer konkrete udløsere for udskydelse, inden for en måned kan reducere den passive form for tøven markant. Samtidig bliver de bedre til at genkende situationer, hvor udskydelse faktisk hjælper dem til et bedre resultat.
Sådan bruger du prokrastinatortalentet i hverdagen
Mennesker med en tendens til at udskyde kan vinde meget ved at betragte sig selv ikke som “evigt forsinkede”, men som personer med en bestemt profil for mentalt arbejde. En sådan profil, der er godt tæmmet, er meget værdifuld i kreative, projektbaserede eller strategiske miljøer.
I praksis betyder det nogle konkrete greb. Planlæg bevidst opgaver med en tidsmæssig buffer til at “bære idéen med dig”. Nedskriv de frie associationer og indfald, der dukker op imellem andre aktiviteter. Del store projekter op i korte etaper for at undgå angstkomponenten i udskydelsen. Fortæl andre om din arbejdsstil – så undgår du nemmere stemplet som uansvarlig.
Det er også værd at observere, ved hvilke opgaver din udskydelse forvandler sig til en blokade, og ved hvilke den bringer et resultat i form af bedre og mere interessante løsninger. Dette kort giver dig mulighed for at skelne situationer, hvor du har brug for disciplin, fra dem, hvor det er klogere at give dig selv lidt mere tid til at tænke.
Forskere fra University of California, Berkeley fulgte arbejdsvaner hos programmører og designere. De, der tillod sig en vis grad af udskydelse inden de begyndte at kode eller designe, kom med færre fejl og mere elegante løsninger end kolleger, der gik i gang med det samme efter at have modtaget opgaven.
Prokrastination er i sig selv hverken en dyd eller en synd. Sommetider signalerer det overbelastning – men andre gange er det en mekanisme, der giver hjernen ro til at afprøve forskellige scenarier, inden den vælger det bedste. Forskellen ligger i, om du bruger tøven som et redskab, eller om den bruger dig. Når du bevidst begynder at sætte tidsmæssige grænser og lytter til, hvad din udskydelse vil fortælle dig, bliver det langt nemmere at forvandle denne “fejl” til en ganske nyttig fordel.
