I Madagaskar kan man opleve et usædvanligt syn: en motorcykelparade anført af Ruslands chargé d’affaires. Unge mænd med både russiske og madagaskiske flag suser gennem gaderne for at markere Ruslands sejrsdag den 9. maj, men også for at signalere et nyt og stærkt venskab mellem de to nationer.
Dette nye partnerskab opstod i kølvandet på politisk uro. Sidste efterår fyldte unge fra Generation Z gaderne i hovedstaden Antananarivo i protest mod en regering, de anså for korrupt og ude af stand til at levere basal elektricitet.
Protesterne var så massive, at landets præsident, Andry Rajoelina, blev alvorligt presset. Mens han forsøgte at imødekomme de unges krav, så militæret sit snit til at gribe ind. Et kup blev en realitet, og præsidenten måtte efter sigende flygte landet med fransk assistance.
Militærjuntaer har ofte svært ved at opnå international anerkendelse. Selvom kup er blevet mere almindelige, især i Afrika, vægrer det internationale samfund sig ved at samarbejde med dem. Rusland udgør dog en markant undtagelse og har gjort det til en del af sin strategi at række hånden ud til de regimer, som andre vender ryggen til.
Tilbageslag for Rusland i Vestafrika
I årevis har Rusland haft en stærk tilstedeværelse i Vestafrika, herunder i lande som Burkina Faso, Niger og især Mali. Det hele startede med den berygtede Wagner-gruppe, da dens leder, Jevgenij Prigozjin, var en nær allieret af Kreml og udførte dets mere lyssky operationer.
Da Prigozjins fly styrtede ned, blev Wagner-gruppens aktiviteter gradvist overtaget af det officielle russiske Africa Corps. De fortsatte med at levere våben og lejesoldater til regionen. Rusland blev en afgørende partner for Mali, efter kupmagere overtog styringen i 2020. De nye ledere smed prompte franske og danske styrker ud af landet og inviterede i stedet Wagner-gruppen ind for at bekæmpe islamistiske oprørere i Sahara.
For nylig led de maliske kupmagere og deres russiske allierede dog et alvorligt nederlag. En chokbehandling, der rystede dem i deres grundvold.
Den al-Qaeda-tilknyttede gruppe JNIM, en af Afrikas mest potente terrororganisationer, slog sig sammen med separatister fra det nordlige Mali. I et koordineret angreb blev Malis forsvarsminister dræbt, og russiske soldater blev tvunget på en kaotisk flugt fra byen Kidal. Dette efterlod Mali mere sårbart end nogensinde.
Det russiske forsvarsministerium forsøgte at omskrive det sviende nederlag til en sejr. De påstod, uden antydningen af beviser, at de havde afværget et kupforsøg støttet af Ukraine. Det er svært at se Ruslands engagement i Mali som andet end en fiasko.
Det eneste reelle resultat af den russiske tilstedeværelse har været en opblusning af antikoloniale stemninger, som effektivt har skubbet den tidligere kolonimagt, Frankrig, ud i kulden. Men for befolkningen i Mali, Burkina Faso og Niger har det russiske “venskab” desværre kun medført mere vold og ustabilitet.
Madagaskar: En ny strategisk partner
I modsætning til Sahel-landene står Madagaskar ikke over for de samme massive terrorudfordringer. At være kupmager på den store ø ud for Afrikas sydøstkyst virker som en mere overskuelig opgave, især hvis man kan finde en villig international partner. Her trådte Rusland hurtigt til.
Kort efter kuppet var en realitet, meldte Rusland sin ankomst. Den russiske ambassades Telegram-kanal bugner nu med opslag, der viser, hvordan Rusland leverer både våben og fødevarehjælp til Madagaskar. Videoer af unge mænd på knallerter med russiske flag er blevet et almindeligt syn – en velkendt taktik for at vinde folkets gunst og vende dem mod tidligere kolonimagter.
Madagaskar er, ligesom Mali, en tidligere fransk koloni. Ironisk nok kommunikerer russerne stadig på fransk i deres forsøg på at promovere det nye, tætte venskab mellem de to lande.
- Den russiske ambassade i Madagaskar dokumenterer aktivt det tætte samarbejde, herunder en nylig våbenleverance.
- Leverancerne har blandt andet bestået af pansrede mandskabsvogne til det madagaskiske militær.
- Pakken fra Rusland inkluderer også hjelme, rifler og humanitær fødevarehjælp.
En intensiveret kamp om indflydelse
Hele verden er i et kapløb om at sikre sig adgang til kritiske mineraler og metaller, hvoraf mange findes i den afrikanske undergrund. Dette har ført til en intensiveret magtkamp på kontinentet.
USA anvender en direkte, transaktionsbaseret tilgang, mens europæiske lande forsøger at fremme partnerskaber, hvor en større del af værdien bliver i Afrika. Rusland har en anden metode. Hvad de mangler i kontanter, opvejer de med våben. I modsætning til vestlige partnere stiller Rusland ingen krav om overholdelse af menneskerettigheder eller bekæmpelse af korruption.
Resultatet er dog ofte, at de lande, der lader sig omfavne af Rusland, ender i dyb ustabilitet. Gevinsterne for både regimerne og især deres befolkninger er yderst tvivlsomme.
