Kinesiske forskere har fundet ukendte stoffer i ristet arabicakaffe
Forskere fra Kina har isoleret hidtil ukendte forbindelser fra ristede arabicabønner, som i laboratoriet blokerer et centralt enzym forbundet med type 2-diabetes langt mere effektivt end et almindeligt anvendt lægemiddel. Eksperter understreger dog, at der stadig er et langt stykke vej, inden disse fund kan omsættes til reel behandling.
Den daglige kop kaffe kan have en langt større indvirkning på blodsukkeret, end de fleste regner med. Det har længe været kendt, at regelmæssige kaffedrikkere statistisk set sjældnere udvikler type 2-diabetes. Men forskerne har indtil for nylig ikke kunnet forklare præcis, hvorfor det forholder sig sådan.
Hvorfor forsker man så intensivt i kaffe og diabetes
Type 2-diabetes er en af de hyppigste kroniske sygdomme på verdensplan. Tilstanden kendetegnes ved vedvarende forhøjet glukose i blodet, som over tid skader blodkar, nyrer, øjne og hjerte. Læger anvender ofte medicin, der bremser nedbrydningen af kulhydrater i tarmene, så blodsukkeret stiger langsommere efter måltider.
Hidtil har man primært talt om antioxidanter, koffein og polyfenoler som de ansvarlige stoffer. Nu er der dukket en langt mere præcis kandidat op til at forklare kaffeens beskyttende effekt.
Holdet fra Kunming Institute of Botany anvendte en avanceret strategi til kemisk analyse af kaffe og isolerede tre hidtil ukendte diterpenestere, som de navngav caffaldehyd A, B og C. Disse molekyler blokerer det enzym, der nedbryder kulhydrater, stærkere end et sammenligningslægemiddel inden for diabetologien.
Arabica er en af verdens mest dyrkede kaffevarianter og drikkes dagligt i milliarder af kopper. Forskere har i årevis forsøgt at forstå, hvorfor folk, der drikker kaffe regelmæssigt, har lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Statistiske studier med hundredtusindvis af deltagere bekræfter gentagne gange denne sammenhæng, men den konkrete biologiske mekanisme har været uklar.
Hvad opdagede forskerne præcist i de ristede arabicabønner
Holdet fra Kunming Institute of Botany gennemførte en omfattende analyse, der inkluderede opdeling af ekstrakter i fraktioner, profilering ved hjælp af nuklear magnetisk resonans samt netværksanalyse af data fra massespektrometri. I praksis svarer det til en flerlagset “sigtning” af tusindvis af forbindelser, der er til stede i drikken.
Forskerne identificerede først de fraktioner, der mest effektivt hæmmede aktiviteten af enzymet alfa-glucosidase, som er afgørende for fordøjelsen af stivelse i tyndtarmen. Herefter isolerede de tre ukendte stoffer fra disse fraktioner og underkastede dem detaljeret kemisk analyse. Alle tre molekyler deler den samme grundstruktur, men adskiller sig i længden af den tilknyttede fedtsyrekæde.
Caffaldehyd A, B og C har identisk kemisk grundskellet, men deres biologiske aktivitet varierer markant på grund af små strukturelle forskelle. Disse tilsyneladende ubetydelige variationer påvirker kraftigt molekylernes evne til at binde sig til enzymet i tarmen.
Forskerne målte den såkaldte IC50-værdi, altså den koncentration, der er nødvendig for at hæmme halvdelen af enzymets aktivitet. Jo lavere IC50-værdien er, desto kraftigere er stoffets hæmmende effekt. Caffaldehyd A opnåede en værdi på 45,07 mikromol pr. liter, caffaldehyd B nåede 24,40 mikromol pr. liter, og det mest virkningsfulde caffaldehyd C opnåede blot 17,50 mikromol pr. liter. Til sammenligning blev acarbose, et velkendt lægemiddel til behandling af type 2-diabetes, anvendt som referencepræparat.
Resultaterne viste, at alle tre caffaldehyder hæmmede enzymet stærkere end sammenligningslægemidlet. Under laboratorieforhold fremstår disse stoffer fra kaffe som potentielle kandidater til ingredienser i nye fødevareprodukter til personer med forstyrrelser i kulhydratstofskiftet. Forskerne understreger dog, at der foreløbig kun er tale om resultater fra reagensglas.
Fungerer de nye kaffestoffer virkelig bedre end diabetesmedicin
Det centrale spørgsmål for forskerne var klart: kan de nye forbindelser fra kaffe reelt konkurrere med medicin? Enzymet blev testet i renset form og ikke i tyndtarmens komplekse miljø, hvor galdesyrer, bakterier og andre fødevarekomponenter også spiller en rolle. Det betyder, at man ikke automatisk kan forudsætte den samme effekt i menneskekroppen.
I det videre forskningsarbejde skal flere afgørende spørgsmål besvares:
- Hvilke koncentrationer af caffaldehyder optræder faktisk i en drik tilberedt i en kaffemaskine, en mokapotte eller som filterkaffe
- Om disse forbindelser overlever fordøjelsesprocessen i mavesæk og tarm uden at blive nedbrudt
- Hvor godt de optages fra mave-tarmkanalen til blodbanen
- Om kroppen hurtigt nedbryder dem, eller om de cirkulerer i blodet over længere tid
- Hvad deres faktiske indvirkning er på blodsukkerniveauet efter måltider hos mennesker
- Om der er bivirkninger ved langvarig indtagelse af højere doser
Der eksisterer endnu ingen dyreforsøg eller menneskestudier, der dokumenterer caffaldehydernes reelle effekt på blodsukkeret efter måltider. Forskerne taler derfor snarere om en retning for fremtidig forskning end om en færdig løsning til patienter. Vejen fra et laboratoriefund til en dokumenteret terapeutisk metode tager typisk mange år.
Kan almindelig kaffe faktisk sænke blodsukkeret
Set fra en persons synsvinkel med risiko for diabetes lyder spørgsmålet enkelt: er det nok at drikke mere kaffe for at forbedre glukoseværdierne? Forskerne svarer foreløbigt, at det er alt for tidligt at drage sådanne konklusioner. Holdet fra Kunming antyder, at den mest lovende vej er udviklingen af såkaldt funktionel mad eller nutraceutika.
Det drejer sig om standardiserede ekstrakter fra kaffe, hvor man præcist kan kontrollere mængden af aktive stoffer og efterfølgende verificere deres virkning i kliniske studier. I fremtiden kunne der eksempelvis opstå specialdrikke med tilsætning af standardiseret arabicaekstrakt med højt indhold af caffaldehyder. Kapsler med kaffeekstrakt med strengt defineret indhold af disse forbindelser er også en mulighed.
Derudover er der morgenmadsprodukter som müsli eller bars beriget med kaffefraktioner, der er testet for effekt på blodsukkeret. En sådan løsning ville gøre det lettere at sammenligne virkninger og kontrollere sikkerheden — noget der ikke lader sig gøre udelukkende på baggrund af almindelig kaffe fra en hjemmemaskine. Forskelle i ristningstrin, bønnetype, tilberedningsmetode eller portionsstørrelse er simpelthen for store til, at kaffe kan betragtes som et lægemiddel.
Hvad betyder opdagelsen i praksis for mennesker med type 2-diabetes
Studiet føjer sig til en lang række analyser, der forbinder regelmæssigt kaffeforbrug med lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hidtil har forskerne primært støttet sig til statistik over hundredtusindvis af personer og sammenlignet deres kostvaner med den efterfølgende sygdomsrisiko. De nye data giver endelig antydninger om en biologisk mekanisme.
De viser, at kaffe faktisk indeholder molekyler, der reagerer med et specifikt molekyle i tarmen — nemlig alfa-glucosidase. Det er et vigtigt argument for videre projekter, f.eks. for virksomheder, der udvikler kosttilskud til personer med insulinresistens. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en person med diabetes ikke på egen hånd bør erstatte sin medicin med et ekstra espresso.
Kaffe kan være et supplement til en sund livsstil, men den erstatter ikke den anbefalede behandling. Visse personer tåler større mængder koffein dårligt og oplever hjertebanken, forhøjet blodtryk, søvnproblemer eller refluks. For sådanne mennesker kan forsøg på at “kurere sig selv med kaffe” gøre mere skade end gavn.
Forskerne fra Kunming anvendte en bioaktiv screeningsmetode, der også kan anvendes på mange andre produkter, herunder te, krydderier, kakao, fermenterede fødevarer eller lokale planter brugt i traditionel medicin. Denne metode giver mulighed for hurtigt at identificere molekyler, der fortjener nærmere undersøgelse med hensyn til effekt på hjerte, tarm, hjerne eller immunsystem.
Hvilke praktiske råd kan kaffeelskere tage med sig
For den almindelige kaffeentusiast er den overordnede besked temmelig optimistisk: har du ingen helbredsmæssige kontraindikationer, vil én til tre kopper kaffe dagligt sandsynligvis ikke skade og vil muligvis give et let skub til kulhydratstofskiftet. Du bør dog være opmærksom på tilsætninger — store mængder sukker, søde sirupper eller flødeskum vil hurtigt udligne en eventuel positiv effekt.
I praksis er det bedre at drikke sort kaffe eller en variant med en lille smule mælk frem for en sødet kaffedrik fra en automat. Hvis blodsukkerkontrol er en prioritet for dig, kan du også fokusere på regelmæssige målinger af glukose og glykeret hæmoglobin. Glem ikke fysisk aktivitet — eksempelvis en rask gåtur efter måltider — samt mængden af simple kulhydrater i kosten og kropsvægten.
Historien om caffaldehyderne illustrerer tydeligt, at hverdagsprodukter kan skjule meget komplekse virkningsmekanismer. Den lærer os samtidig forsigtighed: en kraftig effekt i reagensglasset betyder ikke nødvendigvis virkning hos mennesker. Vi bliver nødt til at afvente resultaterne af kliniske studier, og indtil da er det klogere at betragte kaffe som en behagelig del af dagen frem for et terapeutisk middel. For læger og diætister er det en interessant anledning til endnu mere omhyggeligt at spørge patienter om kostvaner og hjælpe dem med fornuftigt at indpasse kaffe i en afbalanceret kost.
