Et gennembrud fra Paris kan ændre allergimedicinen
Forskere fra Institut Pasteur i Paris og forskningscentret Inserm har beskrevet en mekanisme, der hos mus næsten fuldstændigt blokerede udviklingen af astma og luftvejsallergier. Hemmeligheden viste sig at være ufarlige fragmenter af vira og bakterier – givet uden nogen egentlig infektion, men på en meget gennemtænkt måde.
Luftvejsallergier og astma rammer stadig flere mennesker. I Frankrig skønnes op til en fjerdedel af befolkningen at lide af allergiske sygdomme, og problemerne forværres markant om foråret, når pollenet fylder luften. Mens den eksisterende medicin primært tilbyder symptomlindrende behandling eller langsigtet desensibilisering, der kræver år med regelmæssige besøg, peger ny forskning på en langt mere interessant vej frem.
Fra pollen til hosteanfald: hvad sker der i en allergikers krop
Luftvejsallergier og astma opstår som følge af et overdrevent aktivt immunsystem. Kroppen reagerer voldsomt på normalt ufarlige faktorer – plantepollen, støv, skimmelsvamp eller dyrehår. Resultatet er hoste, hvæsende vejrtrækning, snue, tårende øjne og træthed. For mange mennesker er pollensæsonen et reelt martyrium, der begrænser hverdagens aktiviteter udendørs.
I det klassiske forløb opbygger kroppen følsomhed ved første kontakt med et allergen – eksempelvis ambrosiopollen. Ved efterfølgende eksponering iværksætter immunsystemet en voldsom forsvarsreaktion, som om det bekæmpede en farlig fjende, selvom der blot er tale om et harmløst stof. Nye eksperimenter viser, at dette scenarie kan omskrives.
Mikrober som beskyttende skjold for lungerne
Et hold ledet af Gérard Eberl og Lucie Peduto fra Institut Pasteur i Paris besluttede sig for at undersøge, om kroppens naturlige reaktioner på patogener kan bruges til at dæmpe overfølsomhed over for allergener. Forskerne indgav fragmenter af vira og bakterier direkte i lungerne på mus – tilberedt på en måde, så de ikke kunne fremkalde egentlig sygdom, men stadig stimulerede immunsystemet. Der var tale om sikre mikrobefragmenter, der kan udløse den ønskede reaktion uden risiko for infektion.
Denne stimulering aktiverede det, der kaldes en type 1-respons i lungerne – den reaktion, kroppen normalt anvender til at bekæmpe mikrober. Dernæst fulgte det afgørende trin: forskerne kombinerede mikrobeblandingen med et allergen og observerede, hvad der skete med den allergiske reaktion. Resultaterne var overraskende. Når musene fik mikrobefragmenter og allergen på samme tid, udviklede de ikke den typiske allergiske respons. Den beskyttende effekt varede mindst seks uger. Uden mikrober udløste den samme dosis allergen overfølsomhed, der forværredes ved gentagen eksponering.
Som Lucie Peduto forklarer, er målet at “dæmpe” den overdrevne reaktion på allergenet – ikke slukke immuniteten helt. Kroppen skal lære at genkende, at ikke ethvert signal udefra kræver en voldsom reaktion. Forskerne taler om en slags genuddannelse af immunsystemet netop der, hvor mødet med allergener oftest finder sted: i lungerne.
Forudgående eksponering: når lungerne lærer ro på forhånd
Den mest interessante del af forsøgene handlede om situationer, hvor mus udelukkende fik mikrobefragmenter i lungerne – helt uden nogen form for allergen. Efter denne “lektion” blev dyrene siden konfronteret med forskellige allergener, og her kom overraskelsen. Det viste sig, at en enkelt kontakt med mikrober beskyttede musene mod udvikling af allergi i mere end tre måneder. Set i forhold til musenes levetid og hastigheden af deres vævsomdannelse er det bemærkelsesværdigt lang tid.
Forskerne beskriver effekten som om, lungerne blev “beroliget” og gjort klar til mere afbalancerede reaktioner på det, vi indånder. Denne strategi passer ind i tanken om forebyggelse: i stedet for at slukke branden, når patienten allerede har astma, kan medicinen gribe ind tidligere og reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår. Det er et skift fra behandling til profylaktisk træning af immunsystemet direkte i lungevævet.
- Enkelt indgivelse af mikrobefragmenter i lungerne
- Beskyttelse mod allergi i mere end tre måneder hos mus
- Effekten virkede mod forskellige typer allergener
- Lungerne opnåede modstandsdygtighed uden kontakt med et specifikt allergen
- Immunsystemets type 1-respons overvandt den allergiske reaktion
- Fibroblaster i lungerne dannede et langsigtet hukommelse
- Metoden forstyrrer ikke kroppens samlede immunitet
- Potentiale for forebyggende anvendelse hos børn med allergirisiko
Fibroblaster: de ubemærkede helte skjult i lungevævet
Hidtil har de fleste allergiterapier rettet sig mod celler i immunsystemet – lymfocytter, mastceller og eosinofile granulocytter. Den nye forskning sætter spotlyset på et helt andet sted. En nøglerolle spilles af fibroblaster – de celler, der bygger lungens “stillads”. Fibroblaster skaber vævets struktur, understøtter heling efter infektioner eller skader og styrer bevægelsen af immunceller. Nu viser det sig, at de også kan gemme en slags hukommelse om tidligere eksponering for mikroskopiske patogenfragmenter.
Under lungernes kontakt med mikrobefragmenter sker der en særlig ændring i fibroblasterne. Et gen ved navn Ccl11, der er ansvarligt for at tiltrække celler involveret i den allergiske reaktion, blokeres. Der er tale om en epigenetisk ændring – en ændring, der regulerer genets funktion uden at ændre selve DNA-koden. Denne hukommelse opretholdes i mange uger, selv efter at de immunceller, der var aktive under den første mikrobkontakt, for længst er forsvundet fra vævet. Netop de permanente lungeceller som fibroblaster kan fungere som bærere af langsigtet beskyttelse.
Forskere fra Institut Pasteur og Inserm understreger, at denne opdagelse ændrer synet på forebyggelsesmuligheder. Fibroblaster er nemlig ikke blot passivt byggemateriale, men aktive spillere, der husker, hvad lungerne allerede har mødt. Når lungerne siden kommer i kontakt med birke- eller husstøvmidepollen, udløser vævet ikke en unødvendig allergisk kaskade, fordi det er “programmeret” til mere afbalanceret adfærd.
En ny generation af allergiforebyggelse er på vej
Resultaterne fra Institut Pasteur i Paris åbner vejen for en helt ny tilgang til allergier og astma. I stedet for udelukkende at fokusere på symptomlindring kunne læger i fremtiden give præparater baseret på sikre mikrobefragmenter. Deres opgave ville være at “genuddanne” fibroblasterne i lungerne til en tilstand, hvor overdrevne reaktioner på allergener simpelthen ikke udvikler sig. Forskerne taler åbent om muligheden for forebyggende interventioner, anvendt allerede inden de første anfald af åndenød eller kronisk snue opstår.
I praksis kunne det betyde behandling af børn fra familier med allergibelastning eller personer, hos hvem de første tegn på overfølsomhed allerede viser sig. Forskerne planlægger at gå fra dyremodeller til forsøg med menneskelig deltagelse, hvilket vil gøre det muligt at verificere sikkerheden og effektiviteten af et potentielt “vaccine-lignende” præparat mod allergier. Vejen til et reelt lægemiddel er stadig lang, men perspektivet med forebyggende lungetræning ved hjælp af mikrober ser lovende ud.
Det vil bl.a. være nødvendigt at fastlægge den optimale sammensætning af mikrobefragmenter, administrationsformen – aerosol, inhalator, nebulisering – dosering og varigheden af effekten fra ét træningscyklus. Der opstår også spørgsmål om forskelle mellem musens og menneskets organisme. Specialister vil skulle undersøge, om personer med svækket immunforsvar, kroniske lungesygdomme eller efter alvorlige infektioner reagerer anderledes og mindre gunstigt på en sådan terapi.
Hvad det betyder for allergikerens hverdag
For mange mennesker med astma indebærer pollensæsonen begrænsede udendørsaktiviteter, hyppig brug af inhalatoren og konstant bekymring: “Mon det bryder ud igen i dag?” Konceptet med forebyggende “beroligelse” af lungerne ved hjælp af mikrober kan forandre dette perspektiv markant. Man kan forestille sig, at en del patienter i fremtiden modtager et sådant præparat én gang hvert par måneder for at reducere risikoen for kraftige anfald i årets mest belastende perioder.
Forskning i mikroorganismers rolle i allergiforebyggelse indskriver sig samtidig i en bredere tendens, der anerkender mikrobiomet – det righoldige samfund af bakterier, vira og svampe, der bebor vores krop. Stadig mere data tyder på, at et alt for sterilt miljø i barndommen fremmer allergier, mens mangfoldige, “mikrobiologisk rige” omgivelser kan have en beskyttende effekt. Det nye arbejde går et skridt videre og viser, at denne beskyttelse kan programmeres præcist direkte i lungevævet. Måske vil vi snart opdage, at blot nogle få kontrollerede møder med sikre mikrobefragmenter er nok til at holde lungerne rolige – selv midt i en pollensæson fyldt med ambrosie-, græs- eller birkepollen.
