En eksotisk slange dukker op i franske parker og haver
En eksotisk krybdyr, der er populær i terarierne, begynder at vise sig i parker, haver og i udkanten af marker. Biologer slår alarm: hvis tendensen fortsætter, kan slangen fra den anden side af Atlanterhavet slå sig permanent ned i Frankrig.
Fænomenet viser, hvor afgørende vores vaner og klimaforandringerne påvirker lokale økosystemer. Den røde majsslange (Pantherophis guttatus), der stammer fra Nordamerika, kunne tidligere ikke overleve vinteren i Frankrig. I dag ændrer arten sit udbredelsesområde takket være opvarmning og massiv import af terariudyr. Forskerne advarer om, at hvis antallet af observationer fortsætter med at stige, kan der opstå en permanent bestand.
Hvor kom den ukendte slange i den alsaciske skov fra
Det hele begyndte med almindelige søndagsture i skovene nær Colmar i Alsace. Løbere og cyklister begyndte at lægge mærke til noget, der på afstand lignede en klar orange plet viklet rundt om en træstamme. Først på nærmere hold viste det sig at være en slank slange på omkring en meter, der bevægede sig op ad træet med bemærkelsesværdig smidighed.
Eksperter fastslog hurtigt, at der var tale om den røde majsslange, altså en art fra familien Colubridae (Pantherophis guttatus). I naturen bebor den primært landbrugsområder og skovklædte egne i Nordamerika, mens den i Europa hovedsageligt ses bag terariets glas.
Herpetologer fra regionen indsamler indberetninger fra beboere og vandrere. Fra år til år bliver de mere talrige. En lokal ekspert fortæller, at han for blot kort tid siden modtog enkeltstående eksemplarer om året — i dag ankommer der adskillige dusin i løbet af én enkelt sæson. De fleste fund stammer fra haver, bymæssige parker og marker i udkanten af byerne.
Hvorfor registrerer Alsace flest observationer
Det er et stærkt signal om, at der ikke længere er tale om enkeltstående undslupne terariudyr, men om begyndelsen på en permanent tilstedeværelse af arten i naturen. Denne slange tåler milde vintre godt, og det østlige Frankrig har netop de seneste år oplevet en markant opvarmning.
Forskere fra Colmar og Strasbourg overvåger migrationsmønstre og forplantningsadfærd hos disse krybdyr. Ifølge deres observationer er nogle individer i stand til at slå sig ned på det samme sted i flere måneder og aktivt jage i nærheden af menneskelige boliger. Vintertemperaturerne falder sjældent under frysepunktet, hvilket muliggør overlevelse selv under dvale.
Tilgængeligheden af føde er også en afgørende faktor. Omegnen af Colmar og andre byer i Alsace tilbyder rige kilder af småpattedyr, fugle og krybdyr. Netop denne kombination af mildt klima og rigelig byttedyrbestand skaber ideelle betingelser for etablering af en fremmed art.
Sådan genkender du denne farvestrålende meterlange slange
Et voksent eksemplar når typisk en længde på 80 centimeter til halvanden meter. Den har en slank krop, et forholdsvis smalt hoved og en meget karakteristisk farvetegning: en grundfarve i nuancer af orange, mursteinsrød eller rustrød med mørkere pletter omgivet af sorte kanter. Dette mønster gør den synlig på lang afstand, hvad enten den sidder på trækork eller en stenmur.
Det er en ugiftig slange, der i naturen jager små gnavere, fugleunger og firben. Den angriber ved at gribe byttet med munden og vikle sig om det for at immobilisere det. Over for mennesker opfører den sig overvejende sky — den forsøger at flygte, og bid sker primært, når nogen forsøger at fange eller holde fast i den.
Farvevariation er hyppig hos denne art. I terarierne finder man eksemplarer fra lysorange over dyb rød til næsten rustrød. Nogle former har et dæmpet mønster, andre et meget kontrastfuldt. Denne mangfoldighed er resultatet af langvarigt avlsarbejde, men forskellige farvemorfer forekommer også i naturen.
- Røde majsslange når en længde på 80 til 150 centimeter
- Farvetegning i nuancer af orange, rød og rustrød med mørke pletter
- Karakteristisk sort kant rundt om hver plet
- Slank krop med smalt hoved og glatte skæl
- Bevæger sig smidig i træer såvel som på jorden
- Jager mus, markmus, fugleunger og firben
- Ugiftig art uden forgiftningsrisiko for mennesker
- Sky af natur — forsøger at flygte ved møde med mennesker
Er denne slange farlig for mennesker og husdyr
For mennesker er risikoen meget lav. Et bid kan være smertefuldt, men begrænser sig til en mindre skade. Der er ingen gift involveret, så forgiftning er ikke et spørgsmål. En større trussel kan ramme mindre udendørs dyr, for eksempel unge fugle i hjemlige volièrer eller små husdyrgnavere i utilstrækkeligt sikrede bure.
For naturen er situationen mere kompleks. Arten kan konkurrere med hjemmehørende slanger om føde, og ved gunstigt klima og tilstrækkelig bestandsstørrelse kan den begynde at formere sig i det vilde. Indvirkningen på lokale bestande af småpattedyr, firben og fugle vil da blive mere udtalt. En del forskere påpeger dog, at slangen i et miljø stærkt præget af landbrug primært udnytter den store overflod af mus.
Biologer fra Strasbourg Universitet overvåger indvirkningen på bestanden af snog (Natrix natrix), som er en hjemmehørende art i regionen. Foreløbige resultater viser, at den røde majsslange foretrækker lignende levesteder og kan dele jagtterritorier med den. Dette kan på sigt føre til et fald i bestanden af hjemmehørende arter.
Hvorfra stammer så mange eksotiske slanger i Frankrig
Den røde majsslange hører til de hyppigst købte terariarter. Den er rolig, relativt nem at holde og kræver ikke særlig kompliceret udstyr. I mange europæiske lande kræves der ingen særlig tilladelse til at holde et mindre antal eksemplarer. Det tiltrækker begyndende krybdyrentusiaster.
En del af disse dyr slipper ud fra ulukkede terrarier, utilstrækkeligt sikrede rum eller transportbeholdere. Det sker også, at ejere bevidst sætter dem ud, når interessen svinder, eller plejen bliver for vanskelig. I takt med at vintrene bliver mildere, vokser chancen for, at undslupne dyr overlever og begynder at fungere i naturen som vilde dyr.
Størstedelen af observationerne i Frankrig stammer fra området omkring Colmar, Mulhouse og Strasbourg. Disse byer har tæt bebyggelse, et stort antal zoologiske forretninger og samtidig store forstadsområder med haver og parker. Kombinationen af disse faktorer skaber ideelle betingelser for flugt og efterfølgende overlevelse af eksotiske krybdyr.
- Let tilgængelighed i zoologiske forretninger
- Ingen krav om særlige tilladelser ved et lille antal eksemplarer
- Rolig natur ideel for begyndende opdrættere
- Hyppige flugtforsøg fra forkert sikrede terrarier
- Gradvis klimaopvarmning der understøtter overlevelse om vinteren
- Modetrend med hold af eksotiske dyr i private hjem
Hvad skal du gøre, hvis du møder denne slange
Selvom franske myndigheder primært henvender sig til egne borgere, kan deres anbefalinger nemt anvendes i ethvert land, hvor et lignende problem kunne opstå. Det afgørende er rolig adfærd og at undgå direkte kontakt.
Den sikreste reaktion ved møde med en ukendt slange er at holde afstand, fotografere den og indberette observationen til de relevante myndigheder. Forsøg aldrig at fange den med bare hænder eller drive den væk med en stok eller andet redskab. En slange, der føler sig truet, kan angribe, selv om den normalt flygter.
Hvis du har børn eller husdyr i haven, bør du holde øje med steder, hvor et krybdyr kunne gemme sig. Røde majsslanger søger varme, beskyttede hjørner som komposthobe, brændestabler, haveskure eller plads under terrasser. Regelmæssig kontrol af disse steder reducerer risikoen for et uventet møde.
I tilfælde af bid vaskes såret med vand og sæbe, desinficeres, og eventuelle tegn på betændelse overvåges. Selvom det er en ugiftig art, kan bakterier fra krybdyrets mund forårsage infektion. Opsøg læge ved enhver form for tvivl.
Hvordan skelner du den fra hjemmehørende slangearter
I Frankrig møder folk oftest snoge og hugorme. Den røde majsslange adskiller sig fra dem primært ved sin intense orangeröde farve med kontrastfulde pletter. Den mangler de karakteristiske gule “ører” typisk for snogen og har heller ikke det markante ciksak-mønster på ryggen, som vi kender fra hugormens billeder.
Vi skal dog huske, at det i en stresset situation er svært at analysere detaljer. Derfor understreger eksperterne én regel: ved tvivl er det bedre at antage, at enhver slange mødt i naturen kræver forsigtighed og afstand.
Snogen (Natrix natrix) har en mørk krop med markante gule eller orange pletter bag hovedet. Hugormens (Vipera berus) ciksak-mønster og kortere, kraftigere krop er kendetegnende. Den røde majsslange er slankere, længere og har regelmæssige, runde pletter på en lys baggrund.
Hvad fortæller denne situation om klimaforandringer og markedet for eksotiske dyr
Udbredelsen af en slange fra Nordamerika viser tydeligt, hvor kraftigt vores vaner og klimaet påvirker lokale økosystemer. Varme vintre betyder, at arter, der tidligere var dømt til at fryse ihjel, pludselig har en chance for at overleve. Samtidig skaber moden med terrarier og eksotiske dyr en konstant tilstrømning af individer, der kan slippe ud i naturen.
For myndighederne indebærer det behovet for bedre overvågning af markedet for eksotiske dyr, oplysning af ejere og hurtigere reaktion på indberetninger fra felten. For den almindelige borger handler det om at lære en rolig og fornuftig tilgang til vilde dyr. At fotografere, indberette observationer og undgå direkte kontakt med krybdyr er enkle skridt, der giver forskerne mulighed for at følge udbredelsen af en fremmed art og begrænse skaderne på naturen.
Det er værd at huske, at den røde majsslange ikke er den eneste eksotiske art, der kan drage fordel af mildere vintre. Jo varmere det bliver på vores halvkugle, jo større er chancen for, at flere dyr fra fjerne kontinenter begynder at betragte Europa som et sted, hvor de ikke blot kan overleve én sæson, men et helt liv inklusive en fuld formeringscyklus. Er vi virkelig klar til en sådan forandring?
