Japanske virksomheder tester teknologi, der kan forvandle brugte bleer til helt nye produkter
Japan står over for en udfordring, der er svær at ignorere. Landet producerer hvert år milliarder af brugte bleer, og forbrændingsanlæg samt lossepladser er ved at løbe over. Engangsdispositionsbleer ser måske uskyldige ud som affald – men ikke når man ser på dem i nationalt omfang. I Japan, hvor befolkningen ældes i eksprestempo, har problemet udviklet sig til en egentlig national udfordring.
Ifølge tal fra Unicharm, landets største blebproducent, er Japan på vej mod en bekymrende grænse. I 2030 forventes befolkningen at smide cirka 2,6 millioner ton brugte bleer ud om året. Til sammenligning var tallet i 2020 omkring 2,2 millioner ton – en stigning på næsten 20 procent på blot ti år. Engangsdispositionsbleer er ved at blive en af de tungeste affaldsstrømme i Japan, målt i millioner ton pr. år.
Unicharm tester derfor en teknologi, der gør det muligt at genanvende brugte bleer til helt nye produkter. Nøglen ligger i at udvinde og rense den såkaldte cellulose – blerens fiberkerne – så den kan returneres til produktionslinjen som en brugbar råvare. Forskerne anvender ozon i stedet for almindelig vask til desinfektion og fjernelse af lugt.
Derfor er voksne bleer et større problem end babybleer
Japans ændrede demografiske struktur afspejles tydeligt i produktionstallene. Det er ikke længere børn, men seniorer, der bruger flest bleer. I et land med lav fødselsrate og en stor andel ældre er det en logisk – om end ubehagelig – konsekvens. Ifølge estimater fra 2024 producerede japanske fabrikker cirka 9,6 milliarder bleer og absorberingsprodukter til voksne. I samme periode fremstilledes der til sammenligning cirka 8 milliarder stykker til spædbørn.
I praksis betyder det, at den klassiske “blebunke” i Japan i stigende grad forbindes med plejehjem og geriatriske hospitaler. Mange kommuner kæmper allerede nu med pladsmangel på lossepladserne. Forbrændingsanlæggene opererer tæt på kapacitetsgrænsen, og omkostningerne til affaldshåndtering lægger pres på de lokale budgetter. Bleer er derfor blevet det primære mål i debatten om nye tilgange til affald.
Voksenbleer udgør et særligt problem af flere grunde:
- De indeholder mere materiale end babybleer og vejer dermed mere i affaldsspanden
- De opstår i store mængder på ét sted – for eksempel på plejefaciliteter
- De kræver omhyggelig håndtering af hygiejniske årsager
Det er præcis disse faktorer, der gør denne type affald til den, der hurtigst belaster de lokale affaldssystemer.
Sådan fungerer genanvendelse af bleer i et lukket kredsløb
Hidtil har det primært været muligt at forarbejde brugte bleer til produkter af lavere kvalitet – eksempelvis toiletpapir eller isoleringsmaterialer. Processen fulgte et klassisk mønster: knusning, vask, adskillelse af cellulosefibrer fra plastik og superabsorberende polymerer. Den nye løsning, som Unicharm tester, går et afgørende skridt videre.
Virksomheden arbejder på genanvendelse i et såkaldt lukket kredsløb, hvor affald omdannes til nøjagtig samme type produkt – i dette tilfælde igen bleer. Den mest følsomme fase er desinfektionen. En brugt ble er medicinsk-sanitært affald, der skal desinficeres grundigt, bleges og renses for lugt. Unicharm anvender hertil ozon – en gas med stærke oxiderende egenskaber.
Kort fortalt forløber processen i flere trin:
- Indsamling af brugte bleer fra husholdninger og faciliteter
- Mekanisk knusning og adskillelse af fraktioner
- Vask og forberedelse af fibermassen
- Behandling af cellulose med ozon med henblik på sterilisering, lysning og lugtfjernelse
- Omdannelse af den rensede cellulose til materiale, som nye absorberingsindsatser fremstilles af
Hele konceptet bygger på, at det udvundne materiale skal have en kvalitet, der lever op til hygiejnestandarder og er uadskilleligt fra den primære råvare. I Japan, hvor hygiejnestandarderne er usædvanligt strenge, er spørgsmål om sikkerhed helt afgørende.
Små byer som forsøgslaboratorier
Prototypesystemet er foreløbig i drift i to kommuner i Kagoshima-præfekturet i det sydlige Japan. Disse kommuner har i årevis kæmpet med overfyldte lossepladser. Genanvendelse af bleer er blevet en kærkommen mulighed for at lette presset. Takket være de indførte løsninger formår disse byer at genindhente op til cirka 80 procent af det genererede affald – fire gange bedre end det nationale gennemsnit.
Det betyder færre ture med renovationsvogne til forbrændingsanlæg, lavere omkostninger og mindre pres på infrastrukturen. For de centrale myndigheder er disse data et argument for, at det er værd at investere i lignende teknologier i større skala – især i regioner med en høj andel af seniorer.
For lokalbefolkningen indebærer det nye system, at bleer skal sorteres separat, men til gengæld er der en synlig reduktion i mængden af affald til lossepladsen. Hospitaler og plejehjem i disse kommuner samarbejder med Unicharm om pilotindsamlingsprogrammer. Læger og plejepersonale modtager specialbeholdere og oplæring i korrekt bortskaffelse af brugte bleer.
Ambitiøs plan frem mod 2028 og første mål for 2030
De nuværende tests fokuserer primært på udvinding af cellulose. Unicharm meddeler imidlertid, at virksomheden inden 2028 ønsker at inkludere plastik og superabsorberende materialer fra bleer i det lukkede kredsløb. I sidste ende bør en hel ble kunne fungere som råmateriale til produktion af en ny.
Sideløbende hermed fastlægger den japanske regering sine egne milepæle. Inden 2030 skal mindst 100 ud af landets mere end 1700 kommuner reelt gennemføre genanvendelse af bleer – eller som minimum officielt have indledt en debat om et sådant system. Det er foreløbig en beskeden andel af landet, men det signalerer, at emnet er ved at bevæge sig væk fra marginerne.
Forskere fra universiteter i Tokyo og Osaka samarbejder med producenter om at undersøge nye steriliseringsmetoder. De udforsker mulighederne for ultraviolet stråling eller plasmarensning som alternativer til ozon. Miljøministeriet yder tilskud til projekter med fokus på genanvendelse af sanitært affald, og myndighederne håber, at lokale bleprogrammer med tiden vil blive lige så selvfølgelige som dagens sortering af glas og papir.
En ny affaldsbranch – mulighed eller risiko?
Genanvendelse af bleer i et lukket kredsløb handler ikke kun om miljø. Det er også et potentielt nyt markedssegment. Der skal organiseres separat indsamling, bygges teknologiske linjer og uddannes medarbejdere. Det skaber efterspørgsel efter transport, logistik og forarbejdning af en meget specifik type affald.
Set fra virksomhedernes side er det en chance for nye råmaterialekilder og reduktion af udgifter til primære materialer. For kommunerne betyder det mulighed for at sænke omkostningerne til forbrænding og deponering, som stiger med hvert ton affald. Spørgsmålet er, hvordan man afvejer det økonomiske regnestykke over for borgernes forventninger til komfort og hygiejnesikkerhed.
Nye løsninger vækker altid tvivl. Ved genanvendelse af bleer drejer spørgsmålene sig oftest om hygiejnestandarder – om materialet efter forarbejdning er fuldt ud sikkert. Et andet tema er logistikomkostningerne, da separat afhentning af sanitært affald typisk er dyrt. Forbrugere spørger, om de vil acceptere bleer lavet af genbrugt materiale. Miljøforkæmpere undersøger processens CO₂-aftryk – herunder den energi, der bruges til transport og forarbejdning.
Hvad betyder det for resten af verden?
Selvom Japans bleproblem kan virke fjernt, peger signalerne fra Asien på en tendens, der kan nå Europa. Aldrende samfund, stigende udgifter til langtidspleje og pres på affaldsreduktion er emner, der før eller siden vil dukke op i den bredere debat. Teknologier som genanvendelse af bleer i et lukket kredsløb viser, at selv “vanskeligt” sanitært affald kan indgå i råvarecirkulationen.
Det kræver dog mere end én enkelt innovation. Der er behov for separate indsamlingssystemer, samarbejde med plejehjem og hospitaler samt en villighed hos forbrugerne til at acceptere produkter af forarbejdet materiale. For dem, der ikke normalt beskæftiger sig med miljøspørgsmål, er det måske mest bemærkelsesværdige selve forskydningen i fokus. I Japan er det primære symbol på affaldscrisen ikke længere plastflasker – det er seniorkleenex.
Dette billede siger meget om, hvor dybt demografien er begyndt at påvirke det, der ender i vores skraldespande, og hvad det koster at opretholde affaldshåndteringssystemerne. Måske vil vi snart stille os selv de samme spørgsmål herhjemme.
