Vi har lyttet i årtier – og hørt ingenting
I årtier har vi rettet radioteleskoper mod stjernerne og ventet tålmodigt. Alligevel forbliver rummet tilsyneladende stille. En ny teoretisk analyse tilbyder en foruroligende forklaring: avancerede civilisationer sendte måske for længst beskeder i vores retning, men vi var simpelthen ikke klar til at opfange dem.
Forskere fra adskillige videnskabelige institutioner arbejder med spørgsmålet om, hvorfor der stadig ikke findes beviser for kontakt med intelligent liv uden for Jorden. Radioteleskoper som observatoriet Arecibo og projektet SETI har systematisk scannet universet siden 1960’erne. Alligevel ser kosmos ud til at forblive tavst.
Problemet behøver dog ikke ligge i fraværet af signaler – det kan i stedet handle om timing. Astronomer påpeger, at avancerede civilisationer kan have udsendt deres teknosignaturer på et tidspunkt, hvor menneskeheden endnu ikke besad den nødvendige teknologi til at registrere dem. Eller de sendte signaler mod vores galakse Mælkevejen i perioder, hvor vi slet ikke lyttede, eller lyttede på helt andre frekvenser.
Fermis paradoks og det store spørgsmål
Denne hypotese kaster nyt lys over det paradoks, der bærer den italienske fysiker Enrico Fermis navn. Fermis paradoks lyder i al sin enkelhed: hvis universet er så enormt og gammelt, hvor er så alle de andre? Svaret gemmer sig måske i en simpel uoverensstemmelse mellem civilisationers tidsskalaer og teknologiske formåen.
Hvad leder forskerne egentlig efter i rummet
Videnskabsfolk bruger begrebet teknosignatur om enhver målbar spor efter en fremmed civilisations teknologi. Disse spor kan antage mange former og optræde på tværs af det elektromagnetiske spektrum. At detektere et sådant signal ville udgøre et gennembrud i forståelsen af vores plads i universet.
Kategorien teknosignaturer omfatter blandt andet:
- Unaturlige radiotransmissioner med karakteristiske mønstre
- Laserpulser rettet bevidst mod bestemte stjernersystemer
- Unormale spektrale aftryk, der antyder industriel aktivitet
- Megastrukturer som en Dyson-sfære omkring stjerner
- Usædvanlige ændringer i fjerne objekters lysstyrke
- Kunstige kemiske elementer i exoplanetters atmosfærer
Radioteleskoper som Green Bank i West Virginia og det kinesiske FAST med en diameter på fem hundrede meter overvåger systematisk tusindvis af stjerner. Forskere fokuserer særligt på frekvenser omkring hydrogenlinjen ved 1420 megahertz, hvor den kosmiske støj er lavest – en frekvens der logisk set synes oplagt til mellemstjernelig kommunikation.
Hvorfor signalerne kan have passeret Jorden ubemærket
En tidsmæssig uoverensstemmelse udgør en fundamental hindring for at opdage fremmed intelligent liv. Forestil dig, at en avanceret civilisation sendte signaler mod Solsystemet for to hundrede år siden. På det tidspunkt havde menneskeheden knap opdaget elektriciteten og anede intet om radiobølger. Signalet kunne have passeret planeten Jorden uden nogensinde at blive opfanget.
Astrofysikere fra Universitetet i Oxford har beregnet, at sandsynligheden for, at to civilisationer synkroniserer sig på præcis det rigtige tidspunkt, er ekstremt lav. Universet er fjorten milliarder år gammelt, mens menneskeheden kun har lyttet efter kosmiske signaler i blot tres år. Dette tidsvindue udgør en forsvindende lille brøkdel af kosmisk historie.
En yderligere komplikation er retningsbestemt udsendelse. En civilisation, der afsender bevidste beskeder, ville skulle sigte præcist mod vores stjernesystem. Hvis deres stråle ramte et par lysår ved siden af, ville intet radioteleskop registrere noget. Desuden antager vi ofte, at rumvæsener anvender teknologier svarende til vores egne – og det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Hvilke frekvenser og metoder bruger forskerne i dag
Det moderne SETI-projekt samarbejder med observatorier verden over. Videnskabsfolk scanner ikke kun radiobølger, men også det optiske spektrum. Projektet Breakthrough Listen, finansieret af forretningsmanden Juri Milner, investerede hundrede millioner dollars i ti års intensiv søgning.
Radioastronomer undersøger nu millioner af kanaler samtidig takket være kraftfulde computere og maskinlæringsalgoritmer. Kunstig intelligens kan filtrere jordbaserede forstyrrelser fra satellitter, mobiltelefoner og mikrobølgeovne fra. Risikoen består dog stadig for, at vi har overset noget vigtigt i tidligere indsamlede data.
Observatoriet Parkes i Australien registrerede i 2019 et interessant signal fra retningen af stjernen Proxima Centauri, der befinder sig fire komma tre lysår væk. Dette signal, betegnet BLC1, blev til sidst forklaret som jordbaseret interferens. Sådanne falske alarmer illustrerer, hvor vanskeligt det er at påvise et ægte fremmed signal.
Hvad ville det betyde at opfange en reel teknosignatur
Et bevis på intelligent liv uden for Jorden ville fundamentalt forandre menneskehedens selvforståelse. Biologer, filosoffer og teologer ville alle blive nødt til at genoverveje grundlæggende spørgsmål om livets og bevidsthedenes oprindelse. Den astrobiologiske forskning ville få en helt ny retning med konkrete beviser for biologiske processer uden for Jorden.
Forskere ved SETI-instituttet har allerede udarbejdede protokoller til brug ved en eventuel signaldetektering. Første skridt indebærer grundig verifikation og udelukkelse af alle jordiske kilder. Derefter ville det internationale astronomiske samfund og organisationer som FN blive orienteret. Det er afgørende at undgå panik og misinformation.
Samfundet ville stå over for etiske dilemmaer om et eventuelt svar. Visse forskere, herunder astrofysikeren Stephen Hawking, advarede mod aktivt at udsende beskeder ud i universet. De argumenterede for, at vi ikke kender hensigterne hos potentielle modtagere, og at kontakt kunne vise sig farlig for den menneskelige civilisation.
Kan vi stadig håbe på at opfange et fremmed signal i fremtiden
Den teknologiske udvikling øger løbende vores chancer for succes. Nye radioteleskoper som Square Kilometre Array i Sydafrika vil være halvtreds gange mere følsomme end nutidens instrumenter. Dette observatorium vil kunne detektere svage signaler fra en afstand af flere tusind lysår.
Forskere udvider desuden spektret af teknosignaturer, de leder efter. Ud over radiobølger undersøger de muligheden for kommunikation via neutriner eller gravitationsbølger. Hver ny detektionsmetode øger sandsynligheden for, at vi denne gang ikke sover over et kosmisk signals ankomst. Spørgsmålet er blot, om vi er tålmodige nok til at vente på et svar fra det dybe rum.
