En sovende pelsklump er faktisk en organisme i intens udvikling
Det, en hvalp oplever i de første uger, afgør dens karakter som voksen hund, dens selvtillid og evne til at leve sammen med mennesker. Den tilsyneladende hjælpeløse lille krop er langt mere aktiv indeni, end man skulle tro.
Fra fødslen og de første to uger fungerer hvalpen primært via berøring og varmeregistrering. Øjnene er lukkede, ørekanalerne er ikke åbne endnu, og al energi bruges på at finde moderen, die og sove.
Den nyfødte fase — hvad sker der i de første to uger
Denne periode kaldes den nyfødte fase og varer cirka til slutningen af den anden leveuge. Hvalpen sover størstedelen af dagen, bevæger sig kun ved at kravle mod varme og moderens duft og reagerer primært refleksivt. Den søger patterne, piber når den fryser eller er sulten.
Selv om hvalpen udefra ser passiv ud, dannes der i nervesystemet nye forbindelser, som snart muliggør en helt anden form for kontakt med omverdenen.
Hvad der sker omkring dag 14, når hvalpen virkelig begynder at opleve verden
Vendepunktet kommer cirka i den anden leveuge. Øjnene begynder at åbne sig, og ørekanalerne slipper gradvist lyde igennem. Det er her, den lille hund for første gang ser konturerne af verden omkring sig og reagerer på lyde.
Fagfolk taler om overgangsperioden — en bro mellem den nyfødtes tilværelse og den egentlige socialiseringsfase. Hvalpen holder op med at opfatte sine søskende udelukkende som en varmekilde og begynder at betragte dem som legevenner. Blid bidetræning, skubben med poten og reaktioner på en brors eller søsters piben er den første skole i hundekommunikation.
Omkring dag 14 ophører hvalpen med at være en samling reflekser og bliver til en lille hund med bevidsthed om sine omgivelser, der begynder at lære gennem observation og erfaring. Dyrlæger og opdrættere betragter dette øjeblik som et afgørende signal om, at hvalpens hjerne er klar til at modtage ny information om verden.
Socialiseringsperioden hos hvalpe — hvornår begynder den, og hvor længe varer den
Socialiseringsfasen omtales normalt fra cirka den anden leveuge og frem til den tredje eller fjerde levemåned. Netop dette tidsvindue former den fremtidige hund mest. I dette udviklingsvindue absorberer hvalpen nye indtryk meget intenst.
I løbet af socialiseringen lærer hvalpen:
- husstandslyde, fra menneskelige samtaler til støvsugeren eller trafikken på gaden
- dufte fra forskellige personer, andre dyr og rum
- menneskelig berøring ved kærtegn, løft og blid håndtering af poter, ører og snude
- visuelle indtryk som hænderbevægelser, forbipasserende personer eller miljøændringer i hjemmet
- teksturer på forskellige overflader, fra tæpper til fliser og græs
- forskellige typer mennesker, herunder børn, ældre og personer i uniform
- hverdagsgenstande som barnevogne, stokke, tasker eller cykler
- andre dyr som katte, kaniner eller marsvin
Det, hvalpen oplever i denne periode under trygge omstændigheder, vil den typisk opfatte som normalt senere i livet. Mangel på erfaringer eller negative associationer kan omvendt føre til frygtsom adfærd, tilpasningsvanskeligheder og adfærdsproblemer i voksenalderen.
Hvorfor er dag 14 til 16 et så vigtigt signal for ejeren
Selv om ejeren normalt overtager hvalpen først omkring den 8. uge, bør de rette skridt begynde tidligere — hos opdrætteren eller i plejehjem. Så snart den lille hund begynder at se og høre, er det værd gradvist at introducere nye stimuli, mens man sørger for ro og tryghed.
Velgennemført socialisering handler ikke om at overvælde hvalpen med indtryk, men om rolig, daglig bekendtskab med det, der vil omgive den hele livet. Forskere inden for hundeetologi har fundet, at hvalpe udsat for varierede, men kontrollerede stimuli i denne periode udviser lavere niveauer af stresshormoner som voksne.
Genetik og moderens oplevelser under drægtighedsperioden spiller også en rolle. En tæve udsat for kronisk stress kan føde hvalpe, der er mere tilbøjelige til angst. Derfor har valget af en ansvarlig opdrætter, der ikke blot arbejder med hvalpene, men også tager hånd om moderens psykiske velvære, en reel indvirkning på hundens fremtidige liv.
Sådan ser korrekt socialisering ud trin for trin efter alder
En socialiseringsplan kan tilrettelægges efter alder. Det er ikke et stift skema, men praktiske råd om hvornår og hvad man bør fokusere på.
Frem til hvalpens afgang fra kuldet er det opdrætterens ansvar for størstedelen af hvalpens erfaringer. Han eller hun bør sikre, at hvalpene hører typiske hjemlyde, ser forskellige mennesker, har kontakt med børn og eventuelt andre dyr, hvis det er sikkert. En god opdrætter anvender metoden kaldet puppy culture, som indebærer gradvis introduktion af stimuli fra den tredje uge.
Efter flytningen overtager den nye ejer stafetten. I de første uger i det nye hjem er rolig bekendtskab med naboer, familie og venner af stor betydning. Korte, hyppige ture ud fungerer bedre — nogle få minutter flere gange om dagen — end én lang udtur. Møder med afbalancerede, voksne hunde, der kan opdrage den unge hund uden at skade den, er ligeledes vigtige.
Dyrlæger anbefaler at opbygge positive associationer. En godbid eller leg efter en høj lyd, passering af en cykel eller sporvogn hjælper hvalpen med at opfatte nye situationer som behagelige. En hvalp, der i de første måneder lærer, at nyheder varsler noget positivt, reagerer som voksen langt sjældnere med frygt, flugt eller aggression.
Hvad man bør undgå i hvalpens socialiseringsperiode
Selv om det frister at vise hvalpen alt på én gang, kan for mange indtryk gøre mere skade end gavn. Almindelige fejl inkluderer at tage hvalpen for hurtigt til støjende steder, når den er tydeligt bange, eller at tillade fremmede at bøje sig over den, klemme den eller råbe af begejstring.
At tvinge kontakt med hunde, der knurrer, springer op eller er alt for påtrængende, er lige så skadeligt som at ignorere stresssignaler. Nedkrøllet hale, stivhed eller gemmen sig bag ejerens ben er tydelige tegn på, at situationen bør afsluttes. Gå et par skridt væk, øg afstanden. På den måde lærer hunden, at ejeren er en reel støtte.
Adfærdsspecialister advarer om, at én traumatisk oplevelse i den sensitive periode kan påvirke hunden resten af dens liv. Omvendt skaber snesevis af rolige, positive møder et solidt tillidsgrundlag.
Praktiske eksempler på gode oplevelser for den lille hvalp
Mange hverdagssituationer kan omdannes til lektioner, der understøtter den unge hunds udvikling. Nogle enkle idéer: korte børstesessioner kombineret med belønning forbereder hvalpen på plejepleje, blid berøring af poter og kløer inden klipning — altid med en godbid bagefter.
Åbning og lukning af en paraply på afstand, gradvist tættere på, korte elevatorturer i starten med nogen hvalpen kender godt. At afspille optagelser med tordenvejr eller nytårspetarder ved lav lydstyrke under leg hjælper med desensibilisering over for høje lyde.
Hvert sådant træningspas bør være kort og afsluttes, inden hunden bliver træt eller stresset. To minutter dagligt er bedre end at tilbyde hvalpen en maraton af indtryk én gang om ugen. Eksperter fra hundeskole anbefaler at bruge meget attraktive godbidder som ost, kylling eller pølse under mere krævende øvelser.
Risici ved forsømt socialisering, og hvordan man forebygger dem
Hvalpe, der ikke er gået igennem en passende fase med stimuluseksponering, kæmper ofte som voksne med en række problemer. De er bange for fremmede mennesker eller reagerer med gøen. De har svært ved besøg hos dyrlægen og ved at blive rørt ved ørerne, poterne og snuden. De undgår andre hunde eller reagerer omvendt med frygtbaseret aggression. De panikker ved høje lyde som tordenvejr eller fyrværkeri.
Arbejdet med en sådan hund er muligt og giver ofte gode resultater, men kræver langt mere tid og tålmodighed. Mange vanskelige adfærdsmønstre kunne have været afbødet, hvis hvalpens første uger havde set anderledes ud. Dyreadfærdspsykologer påpeger, at udgifterne til adfærdsterapi for en voksen hund langt overstiger investeringen i korrekt socialisering.
En frygtsom voksen hund er typisk resultatet af en kombination af gener, moderens erfaringer og netop forløbet af de første levemåneder. Derfor har valget af en ansvarlig opdrætter eller organisation, der reelt arbejder med kuldet, en konkret indflydelse på, hvordan samlivet med hunden vil forme sig.
Hvalpen som investering i rolige fælles år med din hund
De tidlige udviklingsuger — fra den nyfødte fase til slutningen af socialiseringen — minder om at lægge fundamentet under et hus. Det, der lægges i det, kan ikke fuldt ud udskiftes senere; man kan kun styrke det eller afbøde konsekvenserne af fejl.
En bevidst opdrætter og en engageret ejer, der forstår betydningen af vinduet omkring dag 14 og de efterfølgende måneder, har en enorm indflydelse på, om den lille pelsklump vokser op til en stabil, selvsikker ledsager. Det er værd at tænke over længe inden hvalpen krydser tærsklen til sit nye hjem med den lille halsbånd om halsen.
