Imponerende smag – men med spørgsmål om sammensætning og pris
Et fransk forbrugermagasin testede for nylig to og tyve ekstra jomfru olivenolier, og vinderen kom bag på mange. Olien overbeviser på smagen, men giver samtidig anledning til eftertanke.
I majudgaven af det franske forbrugermagasin vurderede eksperter to og tyve ekstra jomfru olivenolier, som alle fås i almindelige butikker. Øverst på podiet endte en flaske fra et eksklusivt privat olivenlund – ikke ligefrem et hverdagsprodukt. Eksperterne roser den næsten uden forbehold, men rapporten indeholder også mindre behagelige oplysninger.
Sådan foregik testen af supermarkedets olivenolier
Redaktionen gennemgik et bredt udvalg af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over velkendte etiketter til premium-olivenolier. Alle flasker havde én ting til fælles: de var mærket som ekstra jomfru olivolie, altså extra vergine, som er den højeste kvalitetskategori ifølge EU-reglerne.
Denne betegnelse betyder, at fedtstoffet er udvundet uden brug af kemi, gennem mekanisk presning ved nøje kontrolleret temperatur og lav surhedsgrad. På papiret opfyldte alle de testede olier altså ganske strenge standarder. Forskelle begyndte først at vise sig ved den grundige analyse.
Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofil, indhold af forurenende stoffer samt en sensorisk vurdering af smag og aroma foretaget af et specialiseret panel. Eksperterne kontrollerede især kvaliteten af fedtstofferne – andelen af gavnlige monoumættede fedtsyrer, tilstedeværelsen af uønskede stoffer herunder rester af plastblødgørere, og de sensoriske oplevelser – intensitet af frugtagtighed, bitterhed og krydderstyrke samt deres indbyrdes balance.
På baggrund af disse kriterier fik hvert produkt en samlet vurdering. Forskellene mellem de enkelte olivenolier viste sig at være markante, selv om etiketterne lovede stort set det samme.
Tre olivenolier i toppen af ranglisten
Tre produkter skilte sig særligt ud i sammenligningen. To af dem er franske økologiske olivenolier fra den højere priskategori. Ifølge rapporten er to af de præmierede olier – Costa d’Oro La Riserva biologica og den franske olie Puget – allerede forsvundet fra det ordinære salg. Deres plads i toppen er overtaget af et tredje mærke, som er blevet testens egentlige stjerne.
H de Leos fruité vert – olivenolien som testerne kaldte “enestående”
Den højeste karakter gik til olivenolien solgt under navnet H de Leos fruité vert. Det er et produkt fra Provence, fra et olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner. Olien er kendetegnet ved et såkaldt “grønt” smagsprofil – intenst frugtagtigt med udtalt bitterhed og karakteristisk brænden i halsen.
Smagspanelet tildelte den hele to point ud af tre mulige i den sensoriske bedømmelse. Testerne konstaterede, at bitterheden og krydderstyrken er velafbalancerede, og at helheden fremtræder harmonisk. I analysen af fedtsyresammensætningen klarede olien sig ligeledes fint.
Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som en “enestående” olie, der snarere henvender sig til krævende gourmetentusiaster end som et altmulig-fedtstof i køkkenet. I praksis betyder det et produkt, der fungerer fremragende til salater på basis af frisk grønt, til at dryppe over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer, og til at fremhæve smagen af enkle forretter – brød, bruschetta eller ost.
Det franske magasin anbefaler at anvende denne olivolie primært koldt, hvor aromaen bevares og smagen fremstår mest fyldig. Produktet egner sig desuden til italienske specialiteter som carpaccio, mozzarella eller frisk pasta med basilikum.
En pris på luksus-niveau – langt fra en almindelig flaske fra hylden
Den mest påfaldende ulempe ved vinderproduktet er prisen. For en halvliters flaske H de Leos fruité vert skal man betale cirka 29,60 euro, hvilket svarer til næsten 60 euro per liter. Det er et prisniveau, der normalt er forbeholdt vine snarere end hverdags-olivolie til stegning.
Til sammenligning koster en standard ekstra jomfru olivolie fra en dansk butik ofte flere gange mindre. Den, der griber efter denne provençalske flaske, ved sandsynligvis, hvad pengene går til: terroir, håndplukning af frugter, begrænset produktion og markedsføring knyttet til en genkendelig godsejer.
Rapporten antydede derfor udtrykkeligt, at der ikke er tale om et produkt, der kan erstatte den sædvanlige olivolie brugt til at stege æg eller schnitzel. Det minder snarere om premium-krydderi – noget man afslutter en ret med, lige inden den serveres, i stedet for en klassisk dressing eller sauce. Forskere fra universiteter inden for fødevareforskning har i mange år påpeget, at olivenolier med et højt polyfenolindhold er mest velegnede til kold anvendelse.
Plastblødgørere i olivolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder det?
Den mest interessante, men også mest bekymrende del af rapporten handler om sporstoffer af plastblødgørere i den vindende olivolie. Det drejer sig om kemiske forbindelser, der bruges til at give plast fleksibilitet og holdbarhed. De havner oftest i fødevarer fra emballage eller dele af produktionsudstyr.
Magasinet tildeler H de Leos fruité vert høj karakter for smag og fedtstofprofil, men noterer samtidig, at der er påvist rester af plastblødgørere i de testede prøver. Ifølge redaktionen oversteg mængden af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Ikke desto mindre udløste tilstedeværelsen af plastblødgørere i et luksuriøst produkt, markedsført som olivolie til særlige lejligheder, en betydelig diskussion blandt franske læsere.
Når selv en så dyr flaske indeholder lignende rester som billigere alternativer, er det vanskeligt at have fuldstændig sikkerhed for den absolutte “renhed” hos andre produkter på hylden. Forskere fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har gentagne gange fastslået, at plastblødgørere af typen ftalater kan migrere fra PET-flasker eller låg over i indholdet, særligt ved højere opbevaringstemperaturer.
Sådan begrænser du kontakt med plast ved olivolie
På baggrund af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle regler, som sagtens kan bruges i Danmark:
- Vælg olivolie på glasflasker, helst mørke
- Undgå produkter solgt i bløde plastkandoner
- Opbevar olivolie væk fra varmekilder – det reducerer migration af forbindelser fra emballagen
- Undlad at opbevare olivolie i mange måneder efter åbning – køb hellere en mindre flaske og brug den hurtigere
- Kontrollér høst- eller presningsdato på etiketten, ikke blot udløbsdatoen
- Foretræk olier fra ét enkelt oprindelsesland frem for blandinger fra flere lande
Eksperter fra Institut for Fødevarehygiejne anbefaler desuden at købe olivolie i mindre emballager, ideelt set 250 til 500 milliliter, hvis man bruger den uregelmæssigt. Oxidation og ændringer i aromaen opstår allerede få uger efter, at flasken er åbnet.
Hvad kan det franske test lære danske forbrugere?
Selv om ranglisten er baseret på produkter fra franske butikker, lader konklusionerne sig nemt overføre til danske forhold. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en fuldstændig fejlfri sammensætning, og en billigere olivolie er ikke nødvendigvis dårlig på smagen. Det kan betale sig at se bredere – på emballagetype, frugternes oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.
Olivenolier med et “grønt” profil, som den franske testvinder, er sædvanligvis mere aromatiske med kraftigere bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de virke for intense til hverdagsstegning eller til milde børneretter.
Mere afdæmpede olivenolier “til alt” klarer sig bedre i hjemmekøkkenet som grundlæggende fedtstof, mens de fra den øverste hylde kan bruges som et specialprodukt – stillet frem på bordet ved siden af godt flagesalt eller balsamicoeddike. Ifølge ernæringsterapeuten Jana Dvořáková fra en klinik i Prag er det vigtigt at skelne mellem raffineret olivolie og ekstra jomfru, fordi sidstnævnte indeholder betydeligt flere antioxidanter og vitaminer.
Sådan vælger du selv en god olivolie i den danske butik
Konklusionerne fra den franske test lader sig oversætte til nogle praktiske råd. Kig efter mærket “ekstra jomfru” eller extra vergine samt høst- eller presningsdato – ikke blot holdbarhedsdatoen. Sats på mørke glasflasker, særligt hvis olivolien skal stå i køkkenet i længere tid.
Læs de små bogstaver – oplysninger om olivernes oprindelsesland og presningssted fortæller mere end etiketterens forside. Lad dig ikke styre udelukkende af “bio”-markedsføring, for sådanne produkter vinder ikke altid i sensoriske tests. Køb mindre mængder, så olivolien bruges op i løbet af få måneder efter åbning.
For danske forbrugere er der endnu én interessant pointe: det franske magasin testede reelle produkter fra butikshylderne – ikke blot producenternes egne erklæringer. Den praksis lægger pres på mærkerne for ikke alene at fokusere på smagen, men også på, hvordan de pakker og transporterer deres olivolie. Forskere fra Masaryks Universitet i Brno analyserede i 2022 femten olivenolier fra det tjekkiske marked og fandt, at tre prøver ikke opfyldte parametrene for kategorien ekstra jomfru.
Det er at håbe, at lignende uafhængige tests vil dukke op hyppigere på vores marked – ikke kun for olivolie, men også for andre vegetabilske fedtstoffer som rapsolie, solsikkeolie eller kokosolie. Det bevidste valg mellem en billig flaske “til stegning” og en dyrere til salater kan dermed blive mindre et lotteri og mere en velfunderet beslutning baseret på pålidelige data.
