En undersøgelse afslører franskmændenes gastronomiske stolthed
En international undersøgelse foretaget i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 har givet et klart svar på, hvilken ret der bedst repræsenterer fransk gastronomi. Svaret overrasker mange — det er hverken baguetten, fondue eller croissanten.
Institut Ipsos spurgte tusind respondenter i alderen 18 til 75 år om, hvilke traditionelle retter de stadig tilbereder derhjemme, og hvordan de opfatter deres egen madkultur. Resultaterne afslører en dyb tilknytning til den nationale gastronomi og peger på én klar vinder — den ret, Frankrig sender ud i verden som sit kulinariske visitkort.
97 procent er stolte af fransk madlavning
Hele 97 procent af de adspurgte gav udtryk for en positiv holdning til deres lands gastronomi. Et år tidligere lå dette tal fem procentpoint lavere, hvilket antyder, at det franske køkken oplever en lille, men mærkbar renæssance i befolkningens egne øjne. Denne stærke tilknytning til den nationale madtradition afspejler sig tydeligt i hverdagen.
Næsten syv ud af ti franskmænd siger, at de mindst én gang om ugen laver klassiske regionale retter. Endnu flere tilbereder dem faktisk selv derhjemme — inspireret af opskrifter fra madportaler eller familienedskrevne noter overleveret fra generation til generation. Forskerne fra Institut Ipsos understreger, at det traditionelle køkken ikke kun lever i anerkendte restauranter, men frem for alt i almindelige husholdninger.
Hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst i udlandet?
En central del af undersøgelsen handlede om at finde den symbolske “ambassadør” for det franske køkken. Respondenterne fik forelagt en liste over de mest kendte klassiske retter — fra ostebaserede gratiner til simreretter — og blev bedt om at udpege én enkelt ret, som efter deres mening bedst indfanger karakteren af deres køkken i udlandet.
Det drejede sig ikke om den mest populære ret, men om den, man nemt forestiller sig i en typisk parisisk bistro — eller på en “fransk” restaurant i Tokyo, New York eller Praha. En ret der i omverdenens øjne skal opsummere den franske tilgang til mad: langsom tilberedning, hengivenhed over for saucen, vinens betydning og det fælles bord.
Forskerne fremhæver, at svarene peger på retter med evnen til at transportere mennesker til et bestemt sted. For mange adspurgte handler det ikke kun om smag, men om et kulinarisk landkort — hvert bid henviser til et andet landskab, en anden historie og en anden måde at tilbringe tid ved bordet.
Boeuf bourguignon vandt med stor margin
Den absolutte vinder viste sig at være boeuf bourguignon. Hele 46 procent af de adspurgte udpegede netop denne grydeklassiker som den ret, der mest forbindes med Frankrig på verdenskortet. Bemærkelsesværdigt er det, at dette er andet år i træk, samme ret vinder — i den foregående undersøgelse fik den 39 procent af stemmerne, så dens position er faktisk blevet styrket.
Hvad ligger bag dette resultat? Retten forener på sin vis alt det, en gennemsnitlig person forbinder med fransk mad: kød af høj kvalitet, rødvin, lang langsom simring ved svag varme og en afslappet frokost i familiens skød. Det er et køkken, der på én gang er rustikt og elegant — passende både i et enkelt landsted og på en restaurant med hvide duge.
Gastronomiske eksperter forklarer, at boeuf bourguignon er blevet et symbol netop fordi den forener fransk vin, lokale råvarer og idéen om et fælles, langvarigt måltid. Selvom navnet tydeligt refererer til regionen Bourgogne, har retten for længst overskredet de lokale traditioners grænser. Den er blevet en ret for hele landet og med tiden et symbol i sig selv.
Hvad fortæller listen over favoritter os mere?
Den detaljerede rangering viser tydeligt, at franskmændenes hengivenhed for madlavning primært drejer sig om mættende retter beregnet til deling. Tykke simreretter, gratiner og solide måltider, der typisk serveres i store fade, hvor alle øser op selv, scorer meget højt.
Selvom præcise procenter for alle placeringer ikke blev offentliggjort i undersøgelsesbeskrivelsen, blev flere andre populære retter nævnt. Blandt dem finder man en tung kødbagt gryderet fra landets sydvest, en cremet kalvegryde i hvid sauce, oste- og kartoffelretter samt traditionelle pandekager med smør og en let salt smag.
Sammensætningen viser tydeligt, at retter med evnen til at transportere én til et bestemt sted vinder i den brede bevidsthed: sydvest, Alperne, Bourgogne. Undersøgelsen berørte også spørgsmålet om regioner. Sydvestfrankrig, forbundet med fed and, bønner og aromatiske gryder, anses for det kulinarisk mest attraktive område — sådan mener omtrent halvdelen af respondenterne.
Langt efter følger området, der inkluderer Alperne og omegnen af Lyon, samt regionen der grænser op til Tyskland, berømt for kål, pølser og kager. Boeuf bourguignon udgør i dette puslespil en vis undtagelse — en ret født i én regions jord, der slap fri af lokale rammer og blev et symbol for hele landet.
Den traditionelle madlavning lever først og fremmest i hjemmene
Undersøgelsen viser også, at den franske tradition ikke udelukkende lever på menukortet i anerkendte restauranter. Flertallet af respondenterne erklærer, at traditionelle retter regelmæssigt dukker op på deres bord i almindelige uger — uden nogen særlig anledning. Denne type simre- eller ovnretter lander ofte i ovnen søndag morgen for langsomt at nå fuld smag, når familien samles til fælles frokost.
Statistikkerne fra Institut Ipsos-undersøgelsen ser således ud:
- Cirka 70 procent af de adspurgte laver klassiske retter mindst én gang om ugen
- Næsten 80 procent tilbereder dem selv derhjemme
- 62 procent henter inspiration fra opskrifter på internetportaler
- 48 procent benytter sig af opskrifter overleveret i familien
- 97 procent har et positivt syn på deres lands gastronomi
- 46 procent udpegede boeuf bourguignon som det vigtigste symbol
Denne fordeling af svar antyder en interessant blanding: moderne videnskilder som madportaler og sociale medier møder den traditionelle hjemmelavede mad. Mange søger efter en opskrift på en ret, de husker fra barndommen, på nettet — fordi de ikke altid har farmors notesbog ved hånden. Forskerne bemærker, at når en franskmand søndag morgen sætter en gryde med oksekød i rødvin på komfuret, tilbereder han ikke blot mad — han plejer en bestemt forestilling om sit land.
Hvad kan danskere lære af dette valg?
For danske læsere kan undersøgelsens resultater give anledning til interessant sammenligning. I vores egen madkultur findes der jo også retter, der fungerer som symboler — stegt flæsk med persillesovs, æbleskiver, smørrebrød, frikadeller. Franskmænd, spurgt om et tilsvarende “flagskibstallerken”, peger på langsomt simret oksekød i rødvins sauce. De vælger ikke en dessert, et hurtigt mellemmåltid eller en imponerende forret, men noget der kræver tid og tålmodighed.
Det kan forklare, hvorfor det franske køkken opfattes som krævende. I praksis er opskriften på boeuf bourguignon ikke mere kompliceret end en dansk gryderet — den kræver snarere god tidsplanlægning end komplicerede teknikker. For mange madentusiaster er det netop den ideelle “søndagsret”: forberedelserne begynder i god tid, og derefter simrer retten praktisk talt af sig selv.
Gastronomiske eksperter anbefaler begyndere, at denne type gryderet kan være et godt første skridt ind i det franske køkken. Den kombinerer den velkendte form — en simreret — med en lidt anderledes tilgang: vægt på vinens kvalitet, korrekt bruning af kødet og langsom reduktion af saucen. Til gengæld tilbyder den en ret, der sagtens kan klare sig ved en elegant middag, selvom den primært kræver tålmodighed og ikke professionelt udstyr.
Hvad ville danskere vælge som deres nationale symbol?
Når man ser på resultaterne af den franske undersøgelse, er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet: hvilken ret ville danskere vælge, hvis en tilsvarende undersøgelse blev gennemført? Ville det blive stegt flæsk, smørrebrød eller måske en ny fortolkning af det regionale køkken? Franskmændene har allerede udpeget deres favorit med enorm enighed — de har satset på en gryde fuld af langsomt simret kød i rødvin som den mest repræsentative smag af deres land i hele verdens øjne.
Statistikkerne viser, at franskmændenes forhold til deres køkken de seneste år snarere styrkes end svækkes. Forskerne fra Institut Ipsos har registreret en voksende stolthed over den nationale gastronomi og hyppigere tilberedning af traditionelle retter i hjemmene. Det antyder, at mennesker på trods af globalisering og et hektisk hverdagsliv stadig sætter pris på retter, der kræver tid, råvarer af høj kvalitet — som bourgognevin eller oksekød fra Charolais — og fælles spisning med familie eller venner.
