En spin-off der deler vandene dybt
Denne spin-off fra God of War-serien har skabt voldsomme og stærkt delte reaktioner. Spillerne forventede en tilbagevenden til den græske mytologi og Kratos’ dramatiske fortælling — i stedet fik de en metroidvania med nostalgiske elementer, men også med narrative uoverensstemmelser og gentagende gameplay.
Baseret på ni brugeranmeldelser ligger gennemsnitscoren for Sons of Sparta på beskedne 10,4 ud af 20 point. Den ekstremt ujævne fordeling af meninger afspejler, hvilke stærke følelser dette spil vækker hos spillerne.
For mange fremstår God of War: Sons of Sparta som en fornøjelig metroidvania-spin-off, mens dedikerede seriefans ser det som seriens første reelle skuffelse nogensinde. De primære klager handler om brud med seriens kanon, gentagende gameplay og tekniske mangler på PlayStation 5.
Hvorfor tilbagekomsten til den græske mytologi tiltrækker de gamle fans
Den klassiske græske mytologi og stemningen fra PlayStation 2-æraen udgør hovedtiltrækningskraften for en bestemt gruppe spillere. Kendte fjender, visuelle motiver og referencer til God of War: Ghost of Sparta dukker op på skærmen.
Denne nostalgiske tilgang inkluderer tilbagevendende kendte fjender og visuelle motiver, direkte referencer til Ghost of Sparta samt en mere klassisk fremstilling af brutalitet og guddommelig konflikt. For spillere, der voksede op med denne serie, er Sons of Sparta en mulighed for at kigge tilbage på en ældre version af et univers, der de seneste år har bevæget sig markant i nordisk retning.
Sons of Sparta forlader de seneste deles filmiske struktur til fordel for metroidvania-formatet. Spillerne udforsker et stort kort og låser gradvist nye passager op via erhvervede evner og udstyr. De, der elsker genren, roser det store kort med mange områder at opdage, den tilfredsstillende karakterprogression og følelsen af at vende tilbage til rent, systembaseret gameplay.
En af spillerne, der gennemførte spillet på 32 timer med 93% fuldførelse, beskriver det som en fremragende metroidvania fra et spilmekanisk synspunkt og giver det 15 ud af 20 point. Han bemærker samtidig, at titlen klarer sig overraskende godt i konkurrence med genrens øvrige titler.
Hvor Sons of Sparta skuffer seriens fans mest
Den skarpeste kritik retter sig mod manuskriptet og den måde, hvorpå Kratos og hans bror Deimos præsenteres. Ifølge de mest loyale seriefans introducerer spillet talrige uoverensstemmelser med den tidligere etablerede kanon. Kratos fremstår her — før pagten med Ares — som et venligt og omsorgsfuldt menneske og far.
Forholdet til Deimos minder mere om varm broderlig støtte end den hårde, strenge opdragelse, man kender fra tidligere dele. Billedet af Kratos som en dårlig ægtemand og far, der blev kraftigt understreget i de ældre dele og tilføjelser, er her tydeligt udvandet. Spillere, der kender sagaen næsten udenad, skriver direkte, at spillet ikke giver mening for serien som helhed og bogstaveligt talt undergraver den indefra.
For én fan er det den første God of War, han aldrig vil vende tilbage til — selv om han regelmæssigt griber til de andre dele. Handlingen i Sons of Sparta føles for mange mere som en alternativ historie end et manglende led. I stedet for at uddybe Kratos‘ myte udvander den hans brutale, tragiske rødder.
Selv om grundlæggende kamp og udforskning høster ros, klager mange spillere over mangel på variation. For få nye mekanikker, beskeden udvikling af kampstile og relativt få mindeværdige konfrontationer fører til, at der opstår monotoni efter et par timer. Kratos bliver midtvejs i spillet for overvældig kraftfuld takket være talismaner og opgraderinger, hvilket ødelægger spændingen.
Hvilke tekniske problemer plager spillerne på PlayStation 5
Bosserne er umulige at huske, og den endelige modstander falder på blot et par dusin sekunder. Helheden minder mere om en simpel variation i stil med Blasphemous end et omhyggeligt udarbejdet projekt til et stort brand. Nogle sammenligner ligefrem Sons of Sparta med et mobilspil fra svundne tider — det siger noget om dybden af skuffelsen hos en del af fællesskabet.
Selv om spillet blev udviklet med PlayStation 5 i tankerne, er meningerne om det grafiske overraskende kølige. Ord som tomt, udtryksløst og sjælløst dukker op. Nogle spillere sammenligner animationernes detaljerigdom med titler fra slutningen af 1990’erne, hvilket sætter spørgsmålstegn ved berettigelsen af at tale om next-gen-produktion.
Musikken har heller ikke vundet nogen priser. Der nævnes enkelte vellykkede motiver med referencer til den første del fra PlayStation 2, men resten af soundtracket virker blegt og sidder ikke fast i hukommelsen. Fragmenter i en retro-æstetik, der minder om NES-konsollen, virker malplacerede i forhold til, hvad spillerne forventer af God of War.
Hertil kommer tekniske problemer, der inkluderer frame rate-dyk ved hurtig bevægelse over det store, afslørede kort, fastkørte opgaver og fejl der blokerer fremgangen, samt lokale frysninger i udvalgte zoner. Det er ikke kritiske problemer for hele fællesskabet, men de optræder hyppigt nok i anmeldelserne til, at mange spillere håber på opdateringer, der forbedrer den samlede spiloplevelse.
Ville titlen klare sig bedre uden God of War-logoet
Et interessant emne løber gennem flere anmeldelser — en betydelig del af spillerne mener, at spillet ville have haft det meget nemmere, hvis det ikke hed God of War. Som en selvstændig metroidvania ville titlen klare sig pænt med sin solide kortstruktur, tilfredsstillende konfrontationer og tydelig fornemmelse af karakterudvikling.
Problemet er, at God of War-logoet medfører en lang liste af forventninger. Fans kræver en stærk, følelsesladet fortælling med markant konflikt, episke boss-kampe der huskes i årevis, og en enestående audiovisuel oplevelse der presser hardwaren til det yderste.
Sons of Sparta opfylder en del af disse standarder i begrænset omfang. For nogle er det nok til at acceptere spillet som et lettere sideprojekt til tredive euro. For andre — særligt dem der regnede med endnu et stort kapitel i sagaen — er det ikke nok. De store forskelle i vurderingerne viser tydeligt, at Sons of Sparta er en meget polariserende titel.
Spillere, der holder af metroidvania som genre, accepterer en mindre filmisk og mere systembaseret struktur og ikke hænger fast ved seriens narrative kanon, nyder det ofte oprigtigt og kan tilgive manglerne. Omvendt vurderer spillere, for hvem God of War primært betyder en sammenhængende saga om en tragisk antihelt, langt hårdere ændringerne i Kratos‘ karakter, den forenklede fortælling og manglen på reel effekt på serien som helhed.
Hvad du bør overveje inden køb af Sons of Sparta
Hvis du overvejer et køb, er det en god idé at besvare nogle ærlige spørgsmål for dig selv. Generer det dig, at spin-offen tilføjer meget lidt til seriens overordnede narrative akse? Springer det dig i øjnene, at Kratos‘ karakter er inkonsekvent på tværs af delene? Kræver du en stærk wow-effekt i grafik og musik fra et PlayStation 5-spil?
Regner du primært med en omfangsrig metroidvania-udforskning, eller med spektakulær, filmisk fortælling? For spillere, der primært søger mekanisk tilfredsstillelse fra udforskning og kamp, kan Sons of Sparta være et solidt valg på tilbud. Fans, der sætter serien højest for dens sammenhængende, følelsesmæssigt tunge Kratos-myte, bør forberede sig på en stor portion tolerance over for narrative genveje og eksperimenter med fortællingens tone.
I et større perspektiv viser Sons of Sparta også, hvor risikabelt det er i dag at videreudvikle anerkendte brands. Enhver afvigelse fra det velkendte mønster — som her metroidvania-tilgangen og forskydningen af fokus i heltekarakteren — afslører øjeblikkeligt kløften mellem forskellige modtagergruppernes forventninger. For Sony og skaberne er det en værdifuld lektion: nostalgi og et kendt logo er ikke nok, når fællesskabet forventer stærke følelser og ikke blot en ordentlig spin-off. Det er værd at overveje, om tilbagekomsten til det græske univers opvejer risikoen for narrativ skuffelse.
