Børnebørnene ankommer til frokost – men bedsteforældrene scroller på Facebook
Børnebørnene dukker op til søndagsmiddag, mens mormor og farfar er fordybet i deres smartphones. Rollerne ved bordet er vendt på hovedet, og sociologer taler allerede om en helt ny generation af seniorer online.
For ikke så længe siden var det de ældre, der irettesatte teenagerne for at sidde med næsen i telefonen. I dag er det de unge, der beder deres forældre og bedsteforældre om at lægge smartphones væk – i hvert fald under familiesammenkomster. Forandringen er så markant, at sociologer direkte beskriver den som fremkomsten af en ny generation af digitale seniorer.
Billedet af pensionisten med en papiravis i hånden er ved at forsvinde. I stedet ser vi ældre mennesker, der uendeligt scroller på Facebook, ser videoer på YouTube eller sender memes til bekendte. Ifølge undersøgelser citeret i amerikanske medier bruger personer over 65 år dobbelt så meget tid på YouTube sammenlignet med blot to år tidligere.
Fra “Ser du overhovedet mig, mormor?” til familiemiddage uden Facebook
Tyverne beskriver situationer i dag, der for ti år siden ville have lydt som en joke. De tager på besøg hos bedsteforældrene, og de scroller hellere på Facebook, ser videoer med katte eller googler nyheder. Spørgsmålet stiller sig selv: hvad er egentlig pointen med at komme, når kontakten alligevel kun sker via en skærm?
Smartphonen skulle være et redskab til at holde kontakten med familien, men i mange hjem er den i stedet blevet en digital mur mellem generationerne. De unge klager over, at deres bedsteforældre foretrækker den digitale verden frem for en rigtig samtale. Psykologer advarer om, at denne tendens kan føre til en paradoksal situation, hvor teknologi beregnet til at bringe folk tættere faktisk driver dem fra hinanden.
For mange ensomme seniorer er telefonen blevet en slags digital følgesvend – altid inden for rækkevidde og klar til at beskæftige tankerne. Når man vågner klokken tre om natten, er smartphonen på natbordet den letteste medicin mod kedsomheden.
Hvorfor seniorer er dykket så dybt ned i skærmene
Forandringen kom ikke ud af ingenting. Flere faktorer virkede på én gang og meget hurtigt. Det afgørende vendepunkt var pandemien. For at kunne se familien, deltage i gudstjenester online, konsultere en læge eller ordne et ærinde hos myndighederne måtte de ældre lære at bruge telefoner, computere og kommunikationsapps. For mange ældre var det den første intensive kontakt med ny teknologi – og det viste sig, at de sagtens kunne finde ud af det.
Det, der begyndte som en nødvendighed, forvandlede sig hurtigt til en vane og dernæst til en fornøjelse. Når man én gang har opdaget, at et enkelt klik kan vise billeder af en gammel klassekammerat, en koncertstream eller sundhedsrådgivning, er det ikke mærkeligt at vende tilbage igen og igen. Det, der startede som et overlevelsesredskab under lockdown, er nu blevet en daglig rutine.
Nutidens 60- og 70-årige er ofte mennesker, der afsluttede deres karriere med en computer på skrivebordet. De er ikke bange for teknologi, kan bruge apps, logge ind i netbanken og booke lægetider online. Dertil kommer en masse fri tid. Pensionisttilværelsen, ensomme aftener, børn der bor i andre byer eller lande, søvnproblemer – alt dette skaber rum for intensiv smartphonebrug.
- Videosamtaler med familie spredt over hele verden
- Støttegrupper for syge eller plejende pårørende
- Træningskanaler målrettet personer over tres
- Online kurser der videreudvikler gamle hobbyer
- Kontakt med sognemenighed eller seniorklub
- Adgang til sundhedsoplysninger og telemedicin
- Visning af kulturprogrammer og koncerter
- Vedligeholdelse af kontakt med venner fra ungdommen
Grænsen mellem hjælpemiddel og skærmafhængighed
Eksperter inden for mental sundhed peger på den hårfine linje mellem fornuftig teknologibrug og adfærd, der begynder at minde om afhængighed. På den ene side reducerer kontakt via kommunikationsapps eller Facebook rent faktisk følelsen af ensomhed. På den anden side opstår problemet, når skærmen begynder at erstatte ansigt-til-ansigt-møder.
Eksperter nævner flere advarselssignaler: at man opgiver at gå ud for ikke at skulle forlade internettet, at man udelukkende spiser foran skærmen, at man bliver vred på nære, der beder om at smartphonen lægges væk, og at interessen for tidligere hobbyer falder. Læger registrerer hos visse seniorer symptomer, der ligner dem, de tidligere observerede hos unge med afhængighed af sociale medier.
For mange enlige seniorer er telefonen blevet noget i retning af en digital ledsager – altid ved hånden og klar til at underholde sindet. Denne flugt fra ensomheden kan ved første øjekast virke uskyldig, men den erstatter på sigt ægte menneskelige relationer. Neurologer advarer om, at passiv scrolling uden konkret formål kan bidrage til koncentrationsproblemer og humørsvingninger.
Børnebørnenes nye forældrerolle over for bedsteforældrene
Børn og børnebørn befinder sig pludselig i en rolle, ingen har forberedt dem på. Det er dem, der skal forklare mormor, hvad fake news er, tjekke hvad farfar deler på Facebook, advare mod falske investeringer og mirakelkure. De unge opdager, at deres ældre pårørende over tres eller halvfjerds ofte opererer helt uden begrænsninger.
Teenagere lærer om digital hygiejne i skolen og har tidsbegrænsninger på deres telefoner sat af forældrene. Seniorer fungerer uden et sådant sikkerhedsnet. Ingen har fortalt dem, hvor meget skærmtid der er for meget, eller hvordan man genkender indhold, der fremmer frygt eller aggression. Ældre mennesker er særligt sårbare over for manipulation på nettet – de tror let på sensationelle sundhedspåstande, naive kædebreve eller reklamer for investeringer med urealistisk garanteret afkast.
Børnebørnene er således ved at blive digitale vejledere for deres bedsteforældre. De skal tålmodigt forklare, hvordan man genkender mistænkeligt indhold: verificere kilden til information, undlade at klikke på links i SMS-beskeder fra banken, og vise, hvordan man tjekker kommentarer og anmeldelser under en video eller artikel. Denne undervisning fra børnebørnenes side kan have reel betydning for seniorernes sikkerhed i det digitale rum.
Hvad der sker med hjernen i pensionisttilværelsen med en smartphone
Forskere kigger stadig mere nøje på, hvordan intensiv skærmbrug påvirker den ældre hjerne. Nogle af effekterne kan være overraskende positive: løsning af online-gåder, indlæring af nye apps, samtaler i chat eller brug af netbank stimulerer hukommelse, opmærksomhed og eksekutive funktioner. Neurologer fra Californiens Universitet har konstateret, at seniorer, der regelmæssigt bruger digital teknologi, udviser bedre kognitiv fleksibilitet.
Anderledes ser det ud ved timelangt formålsløst scrolling. Denne måde at bruge telefonen på fremmer irritabilitet, koncentrationsbesvær og humørsvingninger. Dertil kommer søvnmangel, når smartphonen lyser op i øjnene langt ind på natten. Alt dette kan forværre allerede eksisterende helbredsproblemer, herunder angst og depression.
Stadig oftere fremsættes derfor forslaget om, at emnet digital hygiejne i pensionisttilværelsen bør indgå som en del af den sædvanlige sundhedspleje – ligesom kostråd eller anbefalinger om motion. Læger bør aktivt spørge seniorer om deres skærmvaner, præcis som de spørger om rygning eller alkoholforbrug.
Mellem digital nærhed og et rigtigt møde ved bordet
Seniorernes nye digitale hverdag behøver ikke betyde en katastrofe. Den kan blive en mulighed, hvis familier finder en måde at kombinere to ting: fordelene ved online-kontakt og kvaliteten af fælles tid uden skærme. En simpel hjemmetest lyder: husker vi efter et besøg hos bedsteforældrene mest, hvad vi talte om – eller hvor tit de kikkede i telefonen?
I stedet for kritik er det bedre at invitere seniorerne til fælles ritualer. At indføre simple husregler, der gælder for alle generationer, virker bedre end forbud. For eksempel: under søndagsmiddagen bliver telefonerne i det andet rum. Når børnebørnene også lægger smartphones fra sig, er det sværere for mormor og farfar at argumentere med, at I selv sidder i telefonerne.
Det hjælper også at vise interesse for, hvad senioren ser. I stedet for bebrejdelsen “du stirrer igen ind i skærmen” kan man sige: “vis mig, hvad du har fundet derinde.” Denne tilgang åbner døren til en rolig samtale om, hvilket indhold der er værdifuldt, og hvad der bare sluger tid. Psykologer anbefaler at fokusere på positiv motivation frem for restriktioner.
Det er også værd at huske, at skærmen for en del seniorer blot er toppen af problemet – under den gemmer der sig ofte ensomhed, frygt for helbredet eller en følelse af at være sat uden for familielivet. Her hjælper ingen app så effektivt som regelmæssige telefonopkald, korte besøg eller fælles ritualer uden teknologi. Smartphonen kan være en bro mellem generationerne – men den bør ikke blive det eneste sted, hvor vi virkelig mødes.
