De første jordbær i butikkerne er fristende – men testresultaterne er bekymrende
Årets første jordbær lokker med farve og duft, men de seneste europæiske tests kaster en kold skygge over begejstringen. Sanitære kontroller viser, at en del af de jordbær, der sælges i supermarkeder, indeholder en cocktail af forskellige plantebeskyttelsesmidler.
Forskere retter særlig opmærksomhed mod frugt fra ét sydeuropæisk land, der i årevis har været en gigant inden for produktionen. Jordbær fra Spanien viser nemlig gentagne gange de højeste pesticidrestindhold i kontrollerne. For danske forbrugere betyder det, at man bør holde øje med etiketten og oprindelseslandet – særligt når det gælder de meget tidlige jordbær om foråret.
Problemet er langt fra teoretisk. Ifølge fødevaresikkerhedseksperter udgør det en reel risiko ved daglig indtagelse. Børn og gravide kvinder hører til de mest sårbare grupper, som kan blive udsat for langtidseksponering over for blandinger af forskellige stoffer. Derfor er det værd at kende de enkle regler, der kan reducere mængden af kemi på din tallerken.
Hvad de seneste europæiske jordbærtests viste
I foråret 2023 bestilte det tyske forbrugermagasin Öko Test en analyse af 14 pakker jordbær købt i populære supermarkedskæder. Resultaterne var ikke opmuntrende: i 8 af dem fandt man restindhold af plantebeskyttelsesmidler – herunder stoffer, hvis anvendelse allerede er forbudt i Den Europæiske Union.
I de testede jordbær fandt man en blanding af flere stoffer. Nogle af dem er farlige for bestøvende insekter, andre vækker bekymring hos onkologer. De fleste forurenede pakker stammede fra Spanien, som oversvømmer Europa med tidlig frugt fra plantager under plastfolie.
Blandt de fundne stoffer var bl.a.:
- ethirimol – et fungicid betragtet som giftigt for bier
- cyflumetofen – et middel mod mider, skadeligt for biodiversiteten
- bupirimat – en forbindelse mistænkt for kræftfremkaldende egenskaber
- spinosad – et middel tilladt i økologisk landbrug, men giftigt for en del bestøvere
Det er netop frugt fra dette land, der oftest klarer sig dårligst i testene. Spanien er en af Europas største jordbærproducenter. I regionen Huelva ved siden af nationalparken Doñana strækker enorme arealer af drivhuse og plastictunneler sig, hvor jordbær dyrkes næsten hele året.
Er økologiske jordbær virkelig fri for kemikalier?
Stik imod forventningerne viste selv jordbær fra økologisk dyrkning sig ikke altid at være helt kemikaliefrie. I én af de testede pakker mærket som økologisk fandt man spor af spinosad. Det er et middel tilladt i økologisk landbrug, men brugt under strenge betingelser og kendt for sin giftighed over for en del bestøvende insekter.
En separat og omfattende undersøgelse fandt sted i Storbritannien. Forskere analyserede over 3.300 prøver af jordbær tilgængelige på det britiske marked. I hele 95 procent af prøverne fandt de forbindelser fra PFAS-gruppen – i folkemunde kaldet “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes meget langsomt i miljøet.
Jordbær fra Spanien solgt i britiske supermarkeder indeholdt oftere højere niveauer af PFAS-stoffer end frugt fra andre lande. Denne tendens bekræftes også af rapporter fra Frankrig, hvor cirka 80 procent af de testede prøver af konventionelt dyrket frugt indeholdt mindst ét restindhold af et plantebeskyttelsesmiddel.
Sammenligninger af pakker fra forskellige lande viser, at franske jordbær i gennemsnit har omkring 60 procent færre pesticidrestrester end jordbær fra Spanien. Det tyder på, at dyrkningsmodellen og brugen af kemikalier i Spanien er markant mere intensiv.
Hvorfor spanske jordbær indeholder flere pesticidrestrester
Nøglen ligger i omfanget og driftsformen på plantagerne. Spanien hører til Europas største jordbærproducenter, og den intensive produktionsmodel har konkrete konsekvenser for høstens kvalitet.
Planterne vokser meget tæt, hvilket fremmer svampesygdomme. Højere temperaturer og fugtighed under plastfolien øger skadedyrspresset. Producenterne er afhængige af enorme udbytter på kort tid – ofte tidligt om foråret. I den situation griber landmænd til kombinationer af fungicider, insekticider og midler mod mider for at sikre de ønskede mængder til rette tid.
Hvert af disse midler er tilladt enkeltvis, men kombinationen medfører tilstedeværelsen af flere stoffer på én og samme frugt. I regionen Andalusien ligger der tusindvis af hektarer med plastictunneler, hvor dyrkning foregår hele året med minimale pauser.
Forskere fra universiteter i Madrid og Barcelona påpeger, at den nuværende EU-lovgivning vurderer sikkerheden af de enkelte stoffer – men ikke deres kombinationer. Netop den synergistiske effekt af flere pesticider på én gang udgør ifølge toksikologieksperter den største ubekendte.
Sådan reducerer du mængden af kemi i dine jordbær
Selv om det er næsten umuligt fuldstændigt at undgå kontakt med pesticidrestrester, er det muligt at reducere mængden markant i den daglige kost. Det første og enkleste skridt er at læse etiketten omhyggeligt. Hvis det er muligt, er det bedre at undgå jordbær fra Spanien – særligt dem der dukker op meget tidligt på sæsonen.
Et sikrere valg er lokalt dyrket frugt købt midt i sæsonen. Den mest fornuftige strategi for forbrugere i Danmark omfatter flere trin. Det første er at satse på lokale jordbær fra slutningen af maj, juni og starten af juli. Det andet er at benytte korte salgsled – torvemarkeder, kooperativer og gårde i nærområdet.
Andre nyttige retningslinjer:
- vælg økologisk dyrkning, når budgettet tillader det – særligt til børn og gravide kvinder
- undlad at købe jordbær meget tidligt om foråret “for enhver pris”, når markedet næsten udelukkende er oversvømmet med frugt fra intensive plantager under folie
- vælg danske sorter i sæsonen, når de har den bedste smag og laveste kemiske belastning
- tjek oprindelseslandet på emballagen, inden du lægger den i kurven
- foretræk mindre leverandører frem for store distributionscentre
Vi spiser jordbær hele – inklusive det fine skind, som ikke kan skrælles. Måden man vasker dem på, er derfor vigtig. Forskning viser, at grundig skylning under rindende vand kan reducere mængden af visse overfladeforbindelser på frugten.
Sådan vasker du jordbær korrekt derhjemme
Et praktisk skema kan se sådan ud: Læg jordbærene i et dørslag. Skyl dem under en kold vandstråle fra hanen i nogle tiende sekunder. Gnid forsigtigt frugten med hånden eller en blød køkkenbørste. Fjern stilkene først efter vask, så vandet ikke trænger dybt ind i frugtkødet.
Hjemmebadet i vand med eddike, natron eller køkkensalt har ingen entydigt dokumenteret effekt på fjernelse af pesticider. Disse metoder kan til gengæld være problematiske af andre årsager: de kan efterlade egne restrester på frugten, ændre smagen eller ødelægge jordbærenes fine tekstur. Eksperter fra Institut for Hygiejne og Epidemiologi anbefaler at holde sig til klassisk skylning under rindende vand.
Mange stiller sig spørgsmålet, om det overhovedet er værd at købe jordbær i store supermarkedskæder efter sådanne nyheder. EU’s fødevarekontrolsystem fastsætter maksimalt tilladte niveauer af pesticidrestrester, og producenterne skal overholde dem.
Sådan planlægger du dit frugtindkøb fornuftigt
Problemet er, at normerne gælder for de enkelte stoffer – ikke summen af flere forbindelser, der kan være til stede samtidig. Det er ikke simpelt at vurdere risikoen. De doser, der påvises i undersøgelser, ligger normalt under de tærskler, der anses for farlige. Det er dog ikke helt klart, hvordan kroppen reagerer på mange års daglig eksponering for blandinger af forskellige stoffer – særligt hos små børn.
Af denne grund støtter mange ernærings- og folkesundhedseksperter princippet om “at reducere eksponering der, hvor det er muligt”. Det handler om en reel begrænsning af kemi i kosten – uden at forfalde til ekstremerne eller blive bange for al frugt. I praksis kan en fornuftig tilgang se sådan ud: for produkter, der regelmæssigt ender øverst på listerne over de mest “kemibefængte”, er det fornuftigt at sætte barren højere.
Til denne gruppe hører bl.a. jordbær, druer og salater. For netop disse produkter gælder følgende: køb mindre, men fra en bedre kilde; lede efter danske sorter i sæsonen; vælg i videst muligt omfang økologisk frugt eller frugt fra landmænd, der begrænser kemibrug; vær opmærksom på etiketter og oprindelseslande – især når jordbær dukker op meget tidligt.
For personer, der spiser jordbær lejlighedsvis og blot nogle få gange om året, er sundhedsrisikoen lavere end for dem, der griber til dem dagligt hele foråret og sommeren. Derfor er det fornuftigt at tilpasse forsigtigheden til forbrugsfrekvensen. Børn, gravide kvinder og personer med kroniske sygdomme har mest at vinde ved at vælge frugt med et lavere indhold af kemikalier.
Det er også værd at huske, at selve tilstedeværelsen af pesticidrestrester ikke udraderer jordbærenes ernæringsmæssige værdi fuldstændigt. De er stadig en kilde til C-vitamin, kostfibre og antioxidanter. Kunsten består i at høste fordelene ved at spise frugt og samtidig bevidst begrænse de mest problematiske kilder – i dette tilfælde navnlig tidlige, intensivt producerede jordbær fra det sydlige Europa. Kan du forestille dig en sommer uden jordbær – eller vil du hellere forsøge at finde de reneste?
