En overraskende vinder med kontroversielle detaljer
Den imponerer med smagen, men dens sammensætning og pris rejser alvorlige spørgsmål. Et fransk forbrugermagasin testede to og tyve olivenolier af typen extra virgin – og vinderen overraskede ikke kun med sin kvalitet, men også med nogle ubehagelige detaljer.
I majnummeret af det franske forbrugermagasin blev to og tyve extra virgin olivenolier vurderet, alle tilgængelige i almindelige butikker. På podiet landede en flaske fra en eksklusiv privat olivenlund, som man næppe kan kalde et produkt til hverdagsbrug. Eksperterne kunne prise den næsten uden forbehold – men den afsluttende rapport indeholdt også mindre behagelige konklusioner.
Hvad extra virgin egentlig betyder
Extra virgin olivenolie udgør ifølge EU-reglerne den højeste kvalitetskategori. Betegnelsen indebærer, at fedtstoffet er fremstillet uden brug af kemi, via mekanisk presning ved nøje kontrolleret temperatur og med lav syreindhold. På papiret opfyldte alle testede olier altså ret strenge krav. Forskellene viste sig først under den detaljerede analyse.
Sådan foregik testen af supermarkedsolivenolierne
Redaktionen gennemgik et bredt udsnit af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over kendte etiketter til olivenolier i premiumklassen. Alle flasker havde ét til fælles: de bar betegnelsen extra virgin, altså den højeste kvalitetsklasse ifølge europæiske regler.
Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofil, indhold af urenheder samt vurdering af smag og duft ved et specialiseret panel. Forskerne kontrollerede primært fedtkvaliteten, nærmere bestemt andelen af gavnlige enumættede fedtsyrer. Derudover overvågede de tilstedeværelsen af uønskede stoffer, herunder rester af blødgørere.
De sensoriske oplevelser spillede en afgørende rolle. Degustatorerne vurderede intensiteten af frugtagtighed, bitterhed og pikanthed samt deres indbyrdes balance. På baggrund af disse kriterier fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olivenolier viste sig at være markante, selv om etiketterne lovede sammenlignelig kvalitet.
De tre olivenolier i toppen af ranglisten
Tre produkter skilte sig klart ud i den samlede vurdering. To af dem var økologiske olivenolier fra Frankrig i den højere prisklasse. Ifølge rapporten er disse to prisvindende mærker – Costa d’Oro La Riserva biologica og franske Puget – imidlertid forsvundet fra det almindelige salg.
Deres plads i toppen blev overtaget af en tredje etiket, der endte som testens absolutte hovedperson. Det drejer sig om olivenolien, der sælges under navnet H de Leos fruité vert. Dette produkt stammer fra Provence, fra en olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner.
Den er kendetegnet ved det såkaldte grønne smagsprofil – intenst frugtagtigt, med markant bitterhed og karakteristisk brænden i halsen. Degustationspanelet tildelte den to point ud af tre mulige i den sensoriske del af vurderingen. Testerne konstaterede, at bitterhed og pikanthed er velafbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk.
I analysen af fedtsyresammensætningen klarede olivenolien sig ligeledes gunstigt. Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som et exceptionelt produkt, der snarere henvender sig til krævende gourmeter end som et universelt fedtstof til køkkenet.
H de Leos fruité vert – olivenolien som degustatorerne kaldte unik
Det franske magasin anbefaler at bruge denne olivenolie primært kold, hvor aromaen ikke fordamper, og smagen forbliver mest fyldig. I praksis betyder det et produkt, der fungerer fremragende til:
- tilberedning af salater på basis af friske grøntsager
- dryp over færdige retter, for eksempel grillede grøntsager, fisk eller bøffer
- fremhævelse af smagen i enkle forretter som brød, bruschetta eller oste
- smag til retter fra det middelhavske køkken
- afsluttende touch på varme retter lige inden servering
H de Leos fruité vert er ifølge forskerne ikke en erstatning for den almindelige olie, man bruger til at stege æg eller kotelet i. Den minder snarere om et premium-krydderi – noget, man afslutter en ret med lige inden servering, i stedet for en klassisk dressing eller sauce.
Den intense grønne profil betyder en kraftigere smag, som nogle måske finder for overvældende til hverdagsmadlavning. Til sarte retter beregnet til børn eller følsomme tilberedninger er denne type olivenolie ikke ideel. Til gengæld passer den glimrende til tomater, rucola eller grillede grøntsager.
En pris som luksus – ikke som en almindelig flaske fra hylden
Den mest iøjnefaldende ulempe ved testvinderne er prisen. For en halvliters flaske H de Leos fruité vert skal man betale cirka 29,60 euro, hvilket ved den nuværende kurs svarer til næsten 60 euro per liter. Det er et prisniveau, der snarere er forbeholdt vine end hverdagsolivenolie til madlavning.
Til sammenligning koster en standard extra virgin olivenolie på det danske marked typisk langt mindre. Den, der griber efter en sådan provençalsk flaske, ved som regel, hvad de betaler for: terroir, håndplukket frugt, begrænset produktion og markedsføring knyttet til en genkendelig ejer af gården.
Rapporten gør det tydeligt, at der ikke er tale om et produkt, der erstatter den almindelige olivenolie til stegning. Det er et supplement til særlige lejligheder, ligesom kvalitetsbalsamico eller flagesalt. Forskerne anbefaler at betragte denne olivenolie som en finishing touch, ikke som det grundlæggende fedtstof i hjemmet.
Blødgørere i olivenolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder det?
Den mest interessante, men også mest bekymrende del af rapporten handler om sporadisk tilstedeværelse af blødgørere i den vindende olivenolie. Det drejer sig om kemiske forbindelser, der bruges til at give plastik fleksibilitet og holdbarhed. De finder vej til fødevarer oftest via emballage eller dele af produktionsudstyret.
Magasinet tildelte H de Leos fruité vert høj karakter for smag og fedtprofil, men registrerede samtidig tilstedeværelse af rester af blødgørere i prøverne. Ifølge redaktionen overskred mængden af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Alligevel udløste forekomsten af blødgørere i et luksusprodukt solgt som en særlig lejligheds-olivenolie en stor debat blandt franske læsere.
Når selv en så dyr flaske indeholder lignende rester som billigere produkter, kan man ikke have absolut sikkerhed for fuldstændig renhed hos andre produkter på hylden. Universitetsforskere har længe advaret om, at kemiske forbindelser migrerer fra plastikemballage til fødevarer, særligt ved højere temperaturer eller ved længere opbevaring.
I lyset af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle regler, som du kan anvende i hverdagen:
- vælg olivenolie i glasflasker, helst mørke
- undgå produkter solgt i bløde plastikdunke
- opbevar olivenolie væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen
- lad ikke en åben flaske olivenolie stå i mange måneder – køb hellere en mindre flaske og brug den hurtigere
- tjek høst- eller presningsdato, ikke kun udløbsdato
- læg mærke til oplysninger om olivernes oprindelsesland og presningssted
Hvad den franske test kan lære danske forbrugere
Selv om ranglisten er baseret på produkter fra franske butikker, kan konklusionerne nemt overføres til danske forhold. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en fuldstændig fejlfri sammensætning, og en billigere olivenolie behøver ikke betyde dårlig smag. Fødevareforskere understreger, at det er værd at se bredere – på emballagetype, frugtens oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.
Olivenolier med grønt profil, som testvinderne fra Frankrig, er typisk mere aromatiske med mere markant bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de være for intense til hverdagsstegning eller til sarte retter.
Mildere olivenolier af universel type fungerer bedre som basisfedtstof i hjemmekøkkenet, mens dem i den højere prisklasse kan betragtes som et specialprodukt. Stil dem på bordet ved siden af kvalitetsflagesalt eller balsamicoeddike.
Sådan vælger du selv en god olivenolie i den danske butik
Konklusionerne fra den franske test kan omsættes til nogle praktiske råd ved køb af olivenolie. Se efter betegnelsen extra virgin samt høst- eller presningsdato – ikke kun holdbarhedsdato. Foretrək mørke glasflasker, især hvis olivenolien skal stå i køkkenet i længere tid.
Læs den fine skrift på etiketten – oplysninger om olivernes oprindelsesland og presningssted fortæller mere end forsiden af emballagen. Lad dig ikke styre udelukkende af marketingbetegnelsen bio, da sådanne produkter ikke altid vinder i sensoriske tests. Køb mindre pakninger, så olivenolien kan forbruges inden for få måneder efter åbning.
For den danske forbruger er der endnu et interessant aspekt: det franske magasin testede faktiske hyldevarer og ikke blot producenternes egne udsagn. Sådan praksis skaber et pres på mærkerne for at sikre ikke kun smagen, men også emballering og transport af olivenolien. Uafhængige tests som denne gør valget mellem en billig flaske til stegning og en dyrere til salater til en mere informeret beslutning – og mindre et lotteri.
