En 340 meter bred rumsten kommer tættere på end vores satellitter
En kolossal rumsten med en diameter på 340 meter vil i april 2029 flyve forbi vores planet i en kortere afstand end mange satellitter i kredsløb. Europæiske forskere er allerede i gang med at forberede ambitiøse missioner, der potentielt kan komme foran den amerikanske NASA.
For astronomer og specialister inden for planetarforsvar er det en enestående mulighed. Et så tæt møde med et objekt af denne størrelse sker nemlig kun én gang hvert par århundreder. Forskerne ønsker at kortlægge, hvordan potentielt farlige asteroider er opbygget, og hvordan man effektivt kan forsvare sig mod dem.
Det Europæiske Rumfartsagentur ESA og forskningsinstitutter fra flere europæiske lande ser den kommende passage som en chance for at bevise, at de kan planlægge og gennemføre krævende missioner med reel betydning for hele civilisationens sikkerhed. Denne gang behøver NASA ikke nødvendigvis at spille hovedrollen — det kan meget vel blive europæiske videnskabscentre.
Hvad er Apophis, og hvorfor tales der så meget om den
Asteroiden Apophis blev opdaget af astronomer i 2004. De første beregninger skabte en del uro, fordi de antydede en reel risiko for kollision med Jorden — enten i 2029 eller ved en af de efterfølgende passager. Med tiden blev banen dog præciseret, og i dag er forskerne sikre: der sker ingen kollision i 2029.
I natten mellem den 13. og 14. april 2029 vil Apophis nærme sig Jorden til en afstand på cirka 32.000 kilometer. Det er mindre end højden på geostationære satelliters kredsløb, som sikrer tv-udsendelser og telekommunikationstjenester. For den almindelige person lyder dette tal måske abstrakt, men i kosmisk målestok er det virkelig tæt på.
Asteroiden vil flyve hen over Europa, Afrika og dele af Asien. På himlen vil den bevæge sig som en langsomt glidende, klar stjerne. Under gunstige forhold vil Apophis kunne ses med det blotte øje — uden kikkert eller astronomisk udstyr. For millioner af mennesker vil det blive en uforglemmelig oplevelse.
Hvorfor er denne passage så vigtig for videnskaben
Et så tæt besøg af en stor asteroid er virkelig sjældent. Objekter af denne størrelse passerer normalt vores planet i afstande på hundredtusinder, sommetider endda millioner af kilometer. Apophis giver mulighed for detaljerede målinger og observationer, der ellers ville kræve en dyr, flerårig rumfærdsmission med en robotsonde.
Forskerne vil kunne måle asteroidens kredsløbsbane og masse med langt større præcision. Den kemiske sammensætning af overfladen og objektets indre struktur vil blive afsløret. Det bliver muligt at observere, hvordan Jordens tyngdekraft ændrer dens bevægelse, rotation og måske endda form. Det er desuden et fremragende testområde for metoder inden for planetarforsvar.
- Præcis måling af asteroidens bane og masse
- Analyse af den kemiske sammensætning af overfladebjergarter
- Overvågning af rotationsændringer under indflydelse af Jordens tyngdekraft
- Afprøvning af teknologier til fremtidige forsvarsmissioner
- Indsamling af data om objektets indre struktur
- Verificering af matematiske modeller for asteroidebevægelse
- Kalibrering af jordbaserede og orbitale teleskoper
Apophis tilhører gruppen af potentielt farlige asteroider — dem, der krydser Jordens kredsløbsbane og er store nok til at forårsage alvorlige skader på regional eller kontinental skala i tilfælde af kollision. Sådanne objekter er i fokus hos rumfartsagenturer verden over, herunder ESA, NASA og den kinesiske CNSA.
Europa vil overhale den amerikanske NASA
I mange berømte asteroidemissioner har den amerikanske NASA hidtil spillet hovedrollen. Man behøver blot at tænke på den vellykkede OSIRIS-REx-mission til asteroiden Bennu eller den ældre sonde NEAR-Shoemaker, som som den første landede på asteroiden Eros. Nu ser det europæiske videnskabsmiljø imidlertid en mulighed for at tage initiativet.
Europæiske ingeniører arbejder på koncepter for sonder, der kunne nå frem til Apophis’ nærhed tidligt nok — og gerne før enhver amerikansk mission. Målet er ikke blot at “kigge ind til” asteroiden under selve passagen, men at have et komplet billede af, hvad der sker med den både før og efter tilnærmelsen til vores planet.
Det handler ikke om et prestigeræs i stil med “hvem ankommer først og scorer point”, men om hvem der indsamler det mest fuldstændige datasæt om et potentielt farligt objekt. For ESA er det også en modenhedstest — evnen til selvstændigt at planlægge ambitiøse projekter med reel betydning for menneskelig civilisations sikkerhed.
Forskellige videnskabelige teams foreslår forskellige missionscenarier. Nogle eksperter foretrækker en klassisk sonde i kredsløb om asteroiden, mens andre foretrækker en hurtigere og billigere flyby-mission, hvor sonden passerer objektet med høj hastighed, men med avancerede instrumenter om bord. Mindre landingsmoduler og samarbejde med kommercielle rumfartsselskaber som SpaceX eller Arianespace overvejes også.
Udgør Apophis en reel fare for vores planet
Det oftest stillede spørgsmål lyder: “Rammer den noget?” Ifølge nuværende beregninger vil asteroiden Apophis passere Jorden sikkert i 2029. Europæiske og amerikanske observatorier har fulgt dette objekt i en årrække, og fejlmarginen i forudsigelserne af dens bane er systematisk blevet indsnævret.
Det betyder dog ikke, at forskerne tager sagen let. I fremtiden, ved kommende passager, kan Apophis’ bane stadig ændre sig en smule. Netop derfor er præcise målinger fra 2029 så værdifulde — de vil gøre det muligt at reducere usikkerheden og bedre forstå, hvordan planeters tyngdekraft påvirker sådanne legemers baner.
Jo bedre vi forstår Apophis’ bevægelse og opbygning, jo bedre er vi forberedt på den situation, hvor en anden, mindre forudsigelig asteroid virkelig er på kollisionskurs mod Jorden. Det er værd at huske, at et betydeligt mindre objekt i 2013 eksploderede over den russiske by Chelyabinsk. Trykbølgen knuste tusindvis af vinduer og sårede cirka 1.500 mennesker. Apophis er mange gange større end dengang, så en kollision med Jorden ville betyde en katastrofe i en hel nations eller endda flere landes skala.
Forskere fra det amerikanske California Institute of Technology Caltech, University of Arizona og andre institutioner opdaterer løbende matematiske modeller for asteroidens bane. Hver ny observation foretaget med radioteleskoper eller optiske teleskoper tilfører mere præcise data. Risikoen for kollision i årene efter 2029 er ifølge alle nuværende analyser minimal — men man kan aldrig udelukke indflydelsen af hidtil ukendte faktorer.
Hvad får den almindelige person ud af det
Selvom hele historien lyder som et færdigt manuskript til en katastrofefilm, er fordelene ved en sådan mission meget praktiske og konkrete. Udviklingen af teknologier til asteroideforskning afspejler sig i nye løsninger inden for telekommunikation, robotteknologi, miniaturisering af elektronik og behandling af store datamængder. Det er værktøjer, som virksomheder og almindelige forbrugere senere drager nytte af.
Der er endnu et aspekt — det uddannelsesmæssige. Apophis’ tætte passage kan tiltrække tusindvis af unge mennesker til astronomien. Ikke hver dag sker det, at du kan gå ud på balkonen, kigge op på himlen og vide, at du ser et objekt, som hele den videnskabelige verden taler om. Det er en fremragende mulighed for skoler, planetarier og medier til at forberede fælles arrangementer, transmissioner og simpel observation af nattehimlen.
I baggrunden af alt dette foregår en alvorlig diskussion om fremtiden for planetarforsvar. Sonden DART har allerede bevist, at den kan ændre en lille asteroids bane en smule ved et bevidst sammenstød. Data fra Apophis vil hjælpe med at vurdere, om sådanne metoder også vil fungere på større objekter, og hvor hurtigt man skal reagere for at afværge en truende fare. Det er viden, hvis betydning vokser med hvert nyopdaget objekt, der nærmer sig vores planet.
