En tilsyneladende uskyldig vej skjuler en af Pyrenæernes hårdeste stigninger
Mellem skisportsstedet Saint-Lary-Soulan og stationen Pla d’Adet i Pyrenæerne slynger en krævende bjergvej sig opad i skarpe sving. Om sommeren slider cyklisterne sig op ad den, om vinteren kæmper familier med skiudstyr og børn på bagsædet.
Mange opdager først midt i stigningen, hvor hård og lumsk denne bjergstrækning egentlig er. Tallene alene er afskrækkende nok — en gennemsnitlig hældning på 8,5 procent kombineret med lange afsnit på 10 til 13 procent gør den til en reel prøvelse for enhver.
Saint-Lary-Soulan selv ligger cirka to timers kørsel fra Toulouse og regnes for det største skisportssted i Pyrenæerne. Stedet byder på over 100 kilometer pister, 700 hektars terræn og tre sammenkoblede sektorer: Pla d’Adet, Espiaube og Vallon. I højsæsonen benytter op mod 10.000 skiløbere dagligt bakkerne — en betydelig del af dem via netop denne ene, stejle vej.
Strækningen måler kun 10 kilometer, men med et højdeforskel på 834 meter og en nærmest uafbrudt opadgående profil er den på niveau med de kategoriserede bjergpassager i Tour de France. Cykeleksperter klassificerer denne stigning som en førstekategori-bjergstigning, hvor amatører hurtigt skilles fra de erfarne ryttere.
Stejle serpentiner over Aure-dalen: storslåede udsigter og ubarmhjertig hældning
Stigningen begynder næsten fredeligt ved en rundkørsel i landsbyen Vignec, lige uden for Saint-Lary-Soulan. Efter et par skarpe sving forsvinder husene nede i dalen, og asfalten kravler op ad skrænterne over Aure-dalen. Stationen Pla d’Adet, beliggende i cirka 1700 meters højde, dukker pludselig op fra kammen — den ser ud som et overkommeligt mål, men vejen derhen afslører hurtigt formen på både bilister og cyklister.
Asfalten løber for det meste over åbne skråninger. Træer giver kun skygge hist og her, så cyklisterne kæmper om sommeren ikke bare mod hældningen, men også mod varmen. Om vinteren venter til gengæld en helt anden sæt udfordringer: isglatte sving, sne blæst ind over kørebanen og markant dårligere dæk-greb.
Kilometermarkeringer langs ruten hjælper til at planlægge tempoet — men de redder ingen fra de svære passager. Strækningen måler blot 10 kilometer, men hældninger på op til 13 procent gør den til en sand bjergtest.
Derfor plager denne stigning cyklister og bilister
Fra Vignec til Pla d’Adet er der cirka 10 kilometer og 834 meters højdeforskel. Statistikken ser barsk ud, men virkeligheden er endnu hårdere. De første 7 kilometer falder hældningen sjældent under 10 procent, og der optræder korte afsnit med 12,2 procent samt brat opstigende partier på 13 procent. Det er netop derfor, strækningen har ry som en førstekategori-stigning, værdig til de største løb.
Der er opstillet kilometerstandere for hver kilometer — de viser, hvor langt der er til toppen, og hvilken hældning næste afsnit byder på. Det hjælper med at dosere kræfterne, men ændrer ikke på, at ethvert af disse skilte ved en pludselig forværring af vejret kan udløse mild panik: „Så meget endnu?”
Halvvejs oppe ad bakken ligger landsbyen Soulan. Det er det første rigtige sted at trække vejret: her står en springvand med koldt vand, hvor cyklister hviler og bilister tjekker bremser og snekæder. Fra Soulan stiger vejen atter stejlt opad, passerer Espiaube og en stor serpentin, hvor en afkørsel fører til passet Portet — endnu et legendarisk punkt på Pyrenæernes cyklistkort.
Den afsluttende strækning forløber noget jævnere, men stadig højt over dalen. Ved stationen ses tavler og mindesmærker for cyklistiske helte. Det var netop her, Tadej Pogačar i den gule trøje vandt en etape i Tour de France den 13. juli 2024, og navnet Raymond Poulidor minder om gamle dueller på de samme skråninger.
Bil, bus eller gondol? Sådan kommer du bedst op til Pla d’Adet
For mange familier begynder ferien i en bil pakket med kufferter, ski og børn på bagsædet. Ifølge lokale oplysninger når bilister efter 9 kilometers serpentiner Espiaube (Saint-Lary 1900) og efter 11,5 kilometer Pla d’Adet (Saint-Lary 1700). Vejbelægningen er generelt acceptabel, og trafikken er normalt moderat. Problemet er ofte noget helt andet: manglende vintererfaring og undervurdering af sværhedsgraden — særligt ved sne og tåge.
- Tidligt om morgenen kæmper bilisterne med rim i skyggen fra skrænterne
- Om eftermiddagen kører trætte skiløbere ned, ofte i blændende sollys
- I weekenderne tilføjer pendulerende trafik og buschaufførers manøvrer ekstra stress
- Der er tilgængelige elbilsladere i byen, aktiveret med kort
- For store busser med over 20 pladser gælder præcise tidsrestriktioner fra december til april
- Kørselsforbud i eftermiddagenes spidsbelastningsperioder og obligatorisk parkering i Espiaube
- Disse foranstaltninger skal sprede trafikpropper og mindske risikoen på de stejle strækninger
Stadig flere gæster lader bilen stå i dalen og skifter til offentlig transport. Til passagerer fra Toulouse er der tilbud som Ski Go, der kombinerer bustransport med skikort. I én sæson benyttede omkring 4.000 personer dette kombinationskort, hvilket resulterede i 70 ture med partnerbusser.
Lokalt fungerer en pendulbus mellem Saint-Lary og Pla d’Adet, og en gondolbane transporterer skiløbere og turister direkte op. Mange vælger netop denne løsning for at undgå stresset ved at køre i serpentiner og i stedet nyde panoramaet over Aure-dalen fra en sikker kabine.
På toppen: travlt skiområde om vinteren, halvtomme betonblokke uden for sæsonen
Om vinteren summer Pla d’Adet af liv som det centrale knudepunkt i hele Saint-Lary-komplekset. Rundt om den øverste station kører pistemaskiner, skiskoler holder til, butikker og barer er åbne. For mange er det den første kontakt med de høje Pyrenæer — og det er ikke kun panoramaet, der gør indtryk, men også den intense sol.
I denne højde reflekterer solstrålerne fra sneen og øger eksponeringen for UV-stråling markant. Redningsmandskab og instruktører gentager de samme råd igen og igen: solcreme med høj faktor, briller med godt filter og dækkede hænder og nakke. De, der undervurderer disse anbefalinger, vender ofte tilbage til dalen med solforbrændt hud og irriterede øjne.
Uden for vintersæsonen ændrer billedet sig radikalt. De fleste bygninger er lukkede, og rækkerne af lejlighedsblokke kan spærre udsigten til toppene. Turister, der besøger stedet om sommeren og forventer en stemningsfuld bjerglandsby, bliver ofte overraskede over den temmelig rå betonbebyggelse.
Det overrasker oftest besøgende på denne strækning
Tre typiske fejl går igen og igen. For det første tager mange bilister afsted uden at vurdere vejrudsigten realistisk. I Pyrenæerne skifter forholdene hurtigt: en vej, der var tør om morgenen, kan være stedvist isglat om eftermiddagen. For det andet medbringer familier i privatbiler ofte hverken snekæder eller evnen til at montere dem, når sneen pludselig begynder at falde.
Den tredje fejl vedrører cyklister. En del betragter stigningen som en ordinær 10-kilometer-klatring, fordi distancen ikke ser stor ud. Allerede på de første kilometer opdager de, at der praktisk talt ikke er nogen lette afsnit til restitution, og manglen på skygge forstærker træthedsfølelsen. Det sker, at cyklister vender om i Soulan, fordi de erkender, at resten af ruten overstiger dagens kapacitet.
For uøvede bilister og familier med børn viser gondolbanen sig ofte som et klogere valg end at kæmpe sig igennem 11 kilometer bjergvej alene. Det fjerner stresset ved serpentinerne og reducerer i samme omgang udstødningsemissionerne på en bjergvej, der i højsæsonen alligevel er fyldt med støj og trafik.
Sådan forbereder du dig, så du undgår problemer
De, der planlægger en vintertur i bil, bør behandle denne vej som en klassisk alpinerute: fuldt vintersæt dæk, kontrollerede bremser, snekæder i bagagerummet og evnen til at montere dem inden afrejse. Det betaler sig at beregne ekstra tid til eventuelle stop og snerydning.
For cyklister er lettere gear end normalt og en god vandforsyning afgørende. Springvandet i Soulan redder situationen midt om sommeren, men de første kilometer uden vand på flasken kan være brutale. Det er klogt at starte tidligt om morgenen, når temperaturen er lavere og biltrafikken minimal.
Denne strækning rummer to ansigter: den er en smuk panoramavej til Pyrenæernes største skikompleks og samtidig en alvorlig udfordring. For nogen er den et sportsligt mål — et ikon kendt fra Tour de France. For andre er den blot tilkørslen til pistens start. I begge tilfælde kan manglende forberedelse hurtigt forvandle udflugten til en nervøs kamp, men et par enkle beslutninger inden afrejsen kan fuldstændigt ændre oplevelsen af dette bjergklatrekolos.
