En generation formet af anime
Nutidens tredive- og fyrreårige voksede op med anime-serier, der indeholdt langt mere komplekse moralske budskaber end klassiske eventyr. Forskere beskæftiger sig i dag seriøst med spørgsmålet om, hvordan disse serier påvirkede vores karakter.
De fleste af os tror, at det er forældre, skole og opvækstmiljø, der former os som mennesker. Psykologer tilføjer imidlertid endnu en stærk faktor: den kultur, vi mødte som børn – herunder tv-serier, tegneserier, spil og musik.
Fiktion er i stand til at sætte et værdihierarki i vores hoveder. Det, vi fulgte med i nogenlunde fra ni- til syvtenårsalderen, fungerer som et filter: gennem det fortolker vi siden hen konflikter, relationer, magt, godt og ondt. For børn fra 80’erne og 90’erne var dette filter meget ofte netop Dragon Ball og Dragon Ball Z.
Hvordan anime formede 80’er- og 90’er-generationens tænkning
Psykologien beskæftiger sig i stigende grad med, hvordan konkrete animerede serier fra 80’erne og 90’erne har påvirket nutidens tredive- og fyrreårige. Særligt én produktion er havnet i forskernes søgelys: Dragon Ball. Videnskabsfolk påpeger, at denne serie præsenterede moralsk tvetydige karakterer på et tidspunkt, hvor de fleste børneeventyr byggede på en simpel opdeling i “gode” og “onde”.
I stedet for det enkle “den der er ond, er ond for evigt” tilbød anime en helt anden fortælling. Det er en meget stærk træning i udviklingen af empatisk tænkning. Barnet lærer, at man kan bedømme nogen kritisk og samtidig se vedkommendes smerte, baggrund eller indre konflikter.
Denne måde at opfatte verden på overfører man senere nemt til virkelige situationer: skolekonflikter, spændinger i familien og med tiden også politik eller arbejdsliv. Videnskabelige studier viser, at det at udsætte unge mennesker for fortællinger, hvor heltene træffer svære beslutninger med ikke-entydige motiver, kan fremskynde overgangen til højere niveauer af moralsk udvikling.
Dragon Ball og Lawrence Kohlbergs teori om moralsk udvikling
I psykologien findes Lawrence Kohlbergs velkendte teori om moralsk udvikling. Forenklet antager den, at vi med alderen gennemgår gradvise niveauer af tænkning om, hvad der er rigtigt og forkert: fra “fordi jeg ellers bliver straffet” til “fordi det er mine værdier, selv om ikke alle deler dem”.
At udsætte unge for fortællinger, hvor heltenes beslutninger er vanskelige og deres motiver ikke er sort-hvide, kan accelerere overgangen til højere niveauer i denne udvikling. Og netop her dukker Dragon Ball op: en serie, der introducerede karakterer fra en moralsk “gråzone” i børns forestillingsverden.
I mange eventyr fra den tid var antagonisten banalt simpel: han ville ødelægge verden, erobre magten eller skatten – intet mere. Dragon Ball brød dette mønster. Karakterer som Piccolo og Vegeta startede som modstandere, og alligevel lærte seerne at betragte dem med større blik end blot etiketten “fjende”.
Piccolo og Vegeta: lektionen om at ingen er hundrede procent ond
Piccolo, der i begyndelsen udgør en enorm trussel, bliver med tiden en af de mest loyale og omsorgsfulde karakterer, da han knytter sig til Gohan. Vegeta – den arrogante kriger, der foragter de svage og har planeter på samvittigheden – ændrer gradvist sine valg og begynder at handle til gavn for andre, selv om han aldrig bliver en typisk god helt.
Serien tvang unge seere til paradoksal tænkning: “Jeg accepterer ikke denne karakters handlinger, men jeg forstår, hvorfor vedkommende handler sådan.” Det er en meget stærk træning i udviklingen af empati. En sådan måde at se tingene på overfører man siden hen nemt til virkelige situationer: skolekonflikter, familieuro og med tiden også politik eller arbejdsliv.
Psykologer understreger, at netop disse nuancer udvider unges moralske horisont. De lærer, at man sommetider er nødt til at tage kontekst, livshistorie og ydre pres i betragtning. Det handler ikke om at retfærdiggøre ondskab, men om evnen til at se hele puslespillet – ikke blot et enkelt øjebliksbillede.
- Son Goku – en helt drevet af ønsket om at forbedre sig og kæmpe, men fuld af hjertevarme
- Piccolo – fra trussel mod Jorden til krævende men kærlig vogter for Gohan
- Vegeta – en stolt krigsaristokrat, der lærer loyalitet og ansvar
- Gohan – et geni med enorm kraft, der vælger viden og familie frem for endeløs kamp
- Trunks – en kriger fra fremtiden, der bringer advarsler og håb
- Krillin – den bedste ven, der viser styrken i et almindeligt menneske
- Bulma – videnskabskvinde og opfinder, der driver handlingen frem med teknologi
- Master Roshi – den gamle mester, der kombinerer visdom med menneskelige svagheder
Gohan og den stille modstand mod skæbnen
I Dragon Ball finder man også en anden, mindre åbenlys heltemodel: Gohan. Han er et barn med enorm kraft, som sagtens kunne overtage rollen som seriens primære kriger. Alligevel vælger han med tiden i stigende grad en anden vej – videnskab, familieliv, ro.
For unge seere var det et vigtigt signal: ikke alle behøver at stræbe efter stadig større styrke eller berømmelse. Man kan have et enormt potentiale og alligevel beslutte sig for et “almindeligt” liv, der passer bedre til ens karakter. Et sådant budskab står i skarp kontrast til det typiske “den udvalgte”-motiv, hvor helten er forpligtet til at opfylde sin tildelte mission uanset egne ønsker.
Denne mangfoldighed af helte gav børnene flere scenarier at identificere sig med. Ikke enhver seer behøvede at drømme om at blive den mægtigste kriger. Nogle kunne i stedet genkende sig selv i Gohans rolige, reflekterende tilgang. Forskere inden for udviklingspsykologi påpeger, at denne type narrativ diversitet understøtter en sund psykologisk udvikling.
Hvad der er blevet tilbage i de voksne Dragon Ball-fans
Voksne, der voksede op med dette anime, beskriver i dag ofte et lignende tankemønster: det er svært at overbevise dem om, at nogen er “ond af natur” eller “fortabt på forhånd”. De er mere tilbøjelige til at lede efter dybere lag og forsøger at forstå, hvad der ligger bag andres beslutninger – selv når de ikke biliger dem.
Hos en del fans ser man også en større accept af ændrede meninger eller livsstile. Hvis Vegeta kan gennemgå en rejse fra hensynsløs kriger til familiefar, så har et menneske, der er gået vild, også ret til at søge en ny vej. Denne tankegang afspejles i parforhold, faglige sammenhænge og sociale relationer.
Dragon Ball-serien lærte, at et menneske er værd at vurdere ikke kun ud fra fortiden, men også ud fra, hvordan vedkommende reagerer på egne fejl. Forskere inden for socialpsykologi er enige om, at denne type moralsk læring kan have en langvarig indflydelse på personligheden.
Nutidens forældre fra 80’er- og 90’er-generationen står ofte over for et valg: om de skal vise deres børn det anime, de selv voksede op med. Psykologien giver ingen enkle opskrifter, men meget tyder på, at mødet med fortællinger om moralsk tvetydige helte kan fremme udviklingen af empati – forudsat at det ledsages af samtale.
Ikke blot nostalgi, men et reelt opdragelsesinstrument
Fælles sening kombineret med spørgsmål som: “Hvorfor handlede Vegeta sådan?”, “Var det i orden?”, “Hvad ville du have gjort?” forstærker det, som episoderne allerede leverer i pakken. Serien bliver dermed et afsæt for samtaler om værdier, grænser og ansvar.
Mange fra 80’er- og 90’er-generationen opfatter Dragon Ball som ren nostalgi: en erindring om den buede tv-skærm og videobånd optaget på VHS. Psykologien viser imidlertid, at der bag denne nostalgi ligger et vigtigere lag – en moralsk træning, som seerne ubevidst har gennemgået.
Selvfølgelig har ét enkelt anime ikke formet en hel generation. Det fungerede snarere som en katalysator. I kombination med opdragelse, skole og egne erfaringer kan det have skubbet visse seere i retning af en større følsomhed over for gråtoner. Og netop det er ifølge forskerne det “særlige karaktertræk”, man ofte ser hos voksne, der er opvokset med Dragon Ball. Det er værd at overveje, hvilke fortællinger der former nutidens børn – og om de tilbyder den samme moralske kompleksitet.
