En lille kostændring kan have stor betydning for hjernen
Befolkningen bliver ældre i et stadig hurtigere tempo, og hukommelsesproblemer rammer et voksende antal ældre mennesker verden over. Nye data fra Japan antyder, at en beskeden ændring i kosten kan spille en rolle for hjernens sundhed i de sene år.
Det handler om regelmæssig indtagelse af ost – selv i små mængder. Forskere fra flere japanske videnskabelige centre analyserede data fra næsten otte tusinde ældre og opdagede, at personer, der jævnligt spiste ost, betydeligt sjældnere udviklede demens.
Demens, herunder Alzheimers sygdom, er ved at blive en af vor tids mest alvorlige sundhedsudfordringer. Ifølge estimater lever over 50 millioner mennesker på verdensplan med denne diagnose, og inden midten af dette århundrede kan det tal tredobles. Sundhedssystemerne kæmper allerede i dag med at følge med udviklingen.
Japan som laboratorium for fremtidens ældrebølge
Japan er en af de hurtigst aldrende nationer i verden og fungerer nærmest som et fremtidslaboratorium. Hele 12,3 procent af personer over 65 år er der ramt af demens. I mangel på effektiv behandling retter forskerne i stigende grad blikket mod livsstilsfaktorer – motion, søvn og netop kost.
Det var denne baggrund, der fik et team af japanske forskere til at undersøge, om regelmæssig ostekonsumption kan have en forebyggende effekt mod demens.
Sådan var studiets opbygning
Analysen omfattede 7.914 mennesker på 65 år og derover, som boede i egne hjem uden forudgående behov for langvarig pleje. Dataene stammede fra programmet JAGES, der følger ældre japaneres helbred og funktionsevne i hverdagen.
Deltagerne blev inddelt i to grupper. Den første bestod af ældre, der spiste ost mindst én gang om ugen. Den anden gruppe var ældre, som angav slet ikke at spise ost. For at gøre sammenligningen valid sørgede forskerne for, at de to grupper var så ens som muligt med hensyn til alder, køn, uddannelse, indkomst, generelt helbred og selvstændighed i daglige aktiviteter.
Til at udligne forskelle mellem deltagerne anvendte de den avancerede statistiske metode kaldet propensity score matching. Denne teknik gør det muligt at eliminere påvirkning fra andre faktorer og fokusere på selve effekten af ostekonsumption. Forskerne overvågede i alt 112 variabler, fra socioøkonomisk status over sundhedsrisici til husstandsstruktur.
Forskellen er ikke enorm, men statistisk betydningsfuld
I cirka tre år fulgte forskerne, hvilke deltagere der modtog en administrativ demensdiagnose inden for rammerne af Japans plejeforsikringssystem – som dér bruges som indikator for kognitiv tilbagegang, der kræver formel støtte.
I absolutte tal drejede det sig om en forskel på 2,5 procent mod 3,3 procent. Det kan lyde beskedent, men omregnet til relativ risiko svarer det til en 24 procents reduktion i sandsynligheden for at udvikle demens blandt ostespisere. Da forskerne tilføjede det samlede kostmønster til analysen – herunder indtagelse af grøntsager, frugt og fisk – svækkedes effekten en smule, men forblev synlig på omkring 21 procent.
Forskerne understreger, at studiet viser en sammenhæng, ikke en bevist årsagsforklaring. Alligevel er forskellen markant nok til at kalde på yderligere undersøgelser. Da der er tale om et observationsstudie, kan man ikke med sikkerhed sige, om den beskyttende effekt skyldes osten i sig selv eller den sundere livsstil generelt hos dem, der spiser den.
Hvad er det i ost, der kan gavne hjernen?
Forfatterne peger på flere mekanismer, der muligvis kan forklare ostens beskyttende virkning på nervesystemet. Det er primært hypoteser, men de passer godt ind i det, vi allerede ved om kost og hjernefunktion.
Vitamin K2, særligt i lagrede oste, hører til vigtige fedtopløselige stoffer og påvirker kalciumstofskiftet samt karenes elasticitet. Problemer med blodkarrene – som forhøjet blodtryk eller åreforkalkning – øger risikoen for demens, navnlig vaskulær demens. Vitamin K2 hjælper med at bremse kalkaflejringer i karvæggene, hvilket understøtter en bedre blodgennemstrømning i hjernen.
Osteprodukter leverer også en solid portion proteiner og essentielle aminosyrer. Nervecellerne har brug for disse til korrekt funktion, produktion af neurotransmittere og reparation af skader. Under ostens modning dannes såkaldte bioaktive peptider, som kan virke betændelseshæmmende og antioxidativt. Kronisk betændelse og oxidativt stress er to processer, der er stærkt forbundet med hjernens aldring og udviklingen af neurodegenerative sygdomme.
Stadig flere studier forbinder tarmfloraens sammensætning med hjernens funktion. En forstyrret mikrobiom optræder blandt andet hos personer med Alzheimers sygdom. Fermenteret ost, som klassiske blå- og hvidskimmeloste, kan være en kilde til probiotiske bakterier, der regulerer den såkaldte tarm-hjerne-akse. I det analyserede studie spiste hele 82,7 procent af deltagerne primært smelteost, som er fattigere på naturlige bakteriekulturer og en del bioaktive komponenter.
Ost som del af en livsstil – ikke et vidundermiddel
Ifølge de japanske data valgte ostespisende personer også hyppigere andre fødevarer forbundet med bedre helbred i alderdommen. Det drejede sig om frugt, grøntsager, kød og fisk. Det samlede billede lignede snarere en mere varieret kost med større mængder af komponenter, der er vigtige for hjernen.
Studiet viste desuden, at denne gruppe ældre klarede sig bedre inden for såkaldte sammensatte dagligdagsaktiviteter – eksempelvis indkøb, måltidsplanlægning og håndtering af økonomi. De klagede sjældnere over hukommelsesproblemer. Det er derfor muligt, at de allerede ved studiets start befandt sig i en noget bedre helbredstilstand, som statistikken ikke fuldt ud kunne indfange.
Af spørgeskemaerne fremgår det, at 71,2 procent af dem, der spiste ost, gjorde det én eller to gange om ugen. I praksis taler vi altså om moderate mængder – ikke daglig stor ostekonsumption. Kun 7,8 procent greb efter skimmelost. Alligevel sås den beskyttende effekt, hvilket kan betyde, at flere små faktorer spiller ind – ikke nødvendigvis blot fermenteringens probiotiske aspekt.
Selv osteprodukter af lavere mikrobiologisk kvalitet kan give en vis fordel for hjernen, hvis de indgår i en bredere, nogenlunde afbalanceret kost. Det afgørende er at betragte ost som ét ud af mange elementer i en sund ernæring – ikke som et selvstændigt middel mod demens.
Hvad med begrænsningerne ved denne type studie?
Forfatterne beskriver tydeligt deres analyses svagheder, hvilket muliggør et mere nøgternt blik på resultaterne. Ost optrådte kun én gang i spørgeskemaet, ved studiets start, så vi ved ikke, om deltagerne ændrede vaner undervejs. Der blev heller ikke indsamlet præcise data om portionsstørrelser, hvilket gør det svært at tale om en optimal dosis.
Demensdata stammede fra administrative dokumenter og ikke fra fuldstændige neurologiske undersøgelser, hvilket vanskeliggør skelnen mellem sygdomstyper. Genetiske faktorer – eksempelvis tilstedeværelsen af APOE-varianten forbundet med høj Alzheimer-risiko – blev ikke medtaget. Den japanske kontekst er specifik; det gennemsnitlige årlige ostforbrug dér er adskillige gange lavere end i mange europæiske lande.
Det er vanskeligt at overføre disse data direkte til Danmark, hvor ost – særligt fast gul ost og hytteost – optræder på bordet langt hyppigere. Man skal også tage højde for forskelle i kostvaner, genetik og andre faktorer, der påvirker hjernens sundhed. Derfor ville det være nyttigt at gennemføre lignende studier i vores kulturelle sammenhæng.
Er det værd at spise mere ost af hensyn til hjernen?
Konklusionerne fra det japanske studie opfordrer ikke til tankeløst at øge osteportion til det uendelige. Osteprodukter indeholder relativt meget mættet fedt og salt, og ernæringseksperter har i årevis anbefalet mådehold. Omvendt giver det heller ikke altid mening fuldstændig at udelukke ost af frygt for kolesterol – særligt når portionen er lille, og resten af kosten baserer sig på grøntsager, frugt og fuldkorn.
I praksis kan man overveje en enkel strategi. En lille mængde god ost et par gange om ugen, integreret i måltiderne frem for stærkt forarbejdede pålægsprodukter eller salte snacks. Kombineret med motion, regulering af blodtrykket, begrænsning af cigaretter og alkohol kan det udgøre en ret fornuftig samlet pakke af tiltag for hukommelsen efter de tres.
Det er også værd at huske på, at hjernen elsker variation. Forskning viser, at diæter svarende til middelhavskosten og den såkaldte MIND-model er gavnlige for de kognitive funktioner. De inkluderer masser af grønne grøntsager, bærfrugter, nødder, olivenolie, fisk, bælgfrugter og dertil moderate mængder mejeriprodukter herunder ost. Ost kan være ét element i dette puslespil, men det erstatter ikke motion, søvn eller sociale relationer. Fremtidige studier i lande med en stærkere ostetradition vil måske kaste lys over specifikke ostetyper og portionsstørrelser og dermed give klarere anbefalinger.
