En sølvmønt der samler støv — men har reel værdi
Den sølvfarvede 5-franc mønt fra perioden 1959–1969 var engang en helt almindelig betalingsmiddel i Frankrig. I dag accepterer ingen butik den som betaling, men på samlemarkedet og hos opkøbere af ædelmetaller kan den sagtens give et ordentligt afkast.
Mange mennesker er simpelthen ikke klar over, at de i gamle æsker på loftet eller i glemte skuffer kan have mønter, som de forlængst har afskrevet som værdiløse. Men netop blandt disse tilsyneladende ubetydelige mønter kan der gemme sig en sølv 5-franc mønt, hvis faktiske værdi langt overstiger den oprindelige pålydende værdi. Mens almindelige eksemplarer sælges for et par hundrede kroner, kan sjældne årgange fra 1959 nå op på fem eller seks tusinde kroner.
Franske mønter fra før euroens indførelse er ikke længere lovligt betalingsmiddel. Deres pris afhænger derfor ikke af hvad der engang stod præget på bagsiden, men af to faktorer: indhold af ædelmetal og sjældenhed. Det er grundreglen inden for numismatik, som bekræftes af officielle institutioner som centralbanker og professionelle mønthandlerforeninger. Sølv 5-franc mønter fra 1959–1969 sælges typisk for et par hundrede til tusind kroner stykket, mens ekstraordinære eksemplarer fra 1959 kan opnå op mod fem eller seks tusinde kroner.
Sådan genkender du en værdifuld 5-franc mønt
Den mest eftertragtede variant er den sølvprægede 5 francs slået mellem 1959 og 1969. Den har en række kendetegn, som kan verificeres derhjemme uden specialudstyr — blot en simpel køkkenvægt er nok. Møntens diameter er cirka 29 millimeter og vægten 12 gram. Netop vægten er den afgørende parameter, der adskiller sølvvarianten fra den senere udgave lavet af en anden legering.
Møntens sammensætning svarer til en finhed på 835, hvilket betyder cirka 10 gram rent sølv. Kanten er glat med inskriptionen Liberté Égalité Fraternité adskilt af stjerner, og teksten er ophøjet. På forsiden ses en kvindeskikkelse, der sår korn — designet af den kendte gravør Oscar Roty. På bagsiden fremgår pålydende 5 F, et overflødighedshorn og en fugl samt en komposition med aks, oliven- og egegren.
Disse detaljer er karakteristiske for den pågældende serie og hjælper med at skelne den fra andre mønter. Eksperter anbefaler særligt at kontrollere vægt og kant, da disse elementer mest pålideligt afslører sølvversionens ægthed. Hvis du har en gammel metalæske eller en dåse fuld af småpenge fra før denominationen, er det bestemt umagen værd at gennemgå dem grundigt.
Pas på lignende mønter præget efter 1970
Efter 1970 kom der en 5-franc mønt i omløb med et meget lignende udseende, men præget i en kobber-nikkellegering. For den uindviede er den ved første øjekast næsten identisk, men prisforskellen kan være betragtelig. Varianten uden sølv ender primært hos opkøbere til prisen for ordinært metal eller vækker slet ingen interesse hos samlere.
Der findes to hurtige tests til at skelne dem: vægt og kant. Sølvversionen vejer 12 gram, kobber-nikkel kun cirka 10 gram. På sølvmøntens kant er der en ophøjet inskription med devisen, mens den senere version har en riflet kant uden tekst. En tredje måde at filtrere på er simpelthen prægningsdatoen. Hvis du kan se et årstal mellem 1959 og 1969 på mønten, er sandsynligheden for, at du holder sølv i hånden, meget høj.
Vigtige kendetegn at tjekke:
- Vægt på præcis 12 gram for sølvvarianten
- Ophøjet inskription Liberté Égalité Fraternité på kanten
- Prægningsår mellem 1959 og 1969
- Møntdiameter på cirka 29 millimeter
- Kvindeskikkelse der sår korn, designet af Oscar Roty, på forsiden
- Overflødighedshorn og fugl på bagsiden
- Sølvfinhed på 835
- Glat kant uden rifling
Hvad er mønten reelt værd?
Prisen på enhver sølv 5-franc mønt består af to elementer: selve metallets værdi og den såkaldte numismatiske præmie. Det vil sige det beløb, en samler betaler for sjældenhed, den specifikke årgang og bevaringstilstand. De mest almindelige eksemplarer fra 1960'erne opnår typisk en pris over metalværdien alene, men det er eksemplarer fra årgangen 1959, der for alvor kan forvandle en skuffe til en lille pengekasse.
Her drejer det sig om mønter med meget lavt oplag, præget så at sige på prøve, inden fuld produktion gik i gang. Det er netop disse, der opnår flere tusinde kroner på samlernes auktioner. Bevaringstilstanden er afgørende: selv minimal slitage på detaljer kan reducere værdien med hundredvis af kroner, i ekstreme tilfælde endda tusinder. Numismatikere benytter forkortelser til at beskrive mønternes kvalitet, fra stærkt slidte eksemplarer til næsten perfekte.
De hyppigste betegnelser du vil støde på er: B for et eksemplar i dårlig stand med kraftigt udvisket mønster, egnet primært til sølvskrot. TTB betegner en mønt i rimelig god stand med læselige detaljer men tydelige brugsspor. SUP betyder meget pæn stand med kun let slitage på mønstrets højeste punkter. SPL eller FDC angiver næsten mønttilstand — mønten ser ud som om den netop har forladt mønten.
Trin for trin: Sådan tjekker du om mønten fra skuffen er noget værd
Den der finder en æske fuld af gamle mønter, behøver ikke straks løbe til en specialist. Det kan godt betale sig at foretage en enkel sortering derhjemme først. Udvælg alle mønter med pålydende 5 francs og læg dem til side, der har årstal før 1970. Tjek kanten for at se, om der er en inskription eller blot rifling. Placer mønten på en køkkenvægt og aflæs resultatet. Cirka 12 gram taler for sølv.
Undersøg mønsterdetaljerne nøje — især ansigt, hår, klædningsfolder og inskriptioner. Jo mere markante de er, jo bedre. Det er tilstrækkeligt til at frasortere de fleste værdiløse eksemplarer og beholde kun dem, som en numismatiker eller sølvopkøber potentielt ville have interesse i. Næste skridt er konsultation. I større byer finder man numismatiske butikker og opkøbere af ædelmetaller, hvor medarbejderne gratis giver en foreløbig vurdering.
Det kan betale sig at indhente to uafhængige vurderinger, særligt hvis du støder på årgangen 1959, eller mønten ser usædvanlig frisk ud. Den hyppigste fejl ejere begår er at rengøre mønten inden besøget hos en ekspert. I praksis fører det til et betydeligt tab af værdi. Aggressive metalpolermidler og hjemmelavede tricks med natron, tandpasta eller eddike fjerner den naturlige patina, som for samlere er beviset på møntens ægthed og alder.
Resultatet kan være en ødelagt møntoverflade og et prisfald på helt op til halvdelen. Det er langt bedre at fremvise mønten i den stand, den lå i skuffen. Eksperter understreger, at uprofessionel rengøring er en af de primære årsager til værdifald hos ellers værdifulde mønter. Lad derfor mønten være, som den er, og overlad eventuel behandling til fagfolk.
Hvorfor er dette relevant i Danmark?
Selv om der er tale om gamle franske franc-mønter, er emnet ikke forbeholdt folk bosiddende i Frankrig. Masseemigration, sæsonarbejde, turisme og familieudflugter betød, at sådanne mønter fandt vej til husholdninger i hele Europa. De kom ofte hjem som souvenirer fra rejser, havnede i samlinger af mønter fra forskellige lande eller er efterladt af familiemedlemmer, der arbejdede i udlandet i 1960'erne og 1970'erne.
I praksis betyder det, at en sølv 5-franc mønt i dag kan ligge i en skuffe i en lejlighed i Aalborg lige så vel som i en parisisk bolig. Det er derfor bestemt umagen værd, når man rydder op, flytter eller tømmer en afdød slægtnings bolig, at gennemgå alle dåser og glas med småmønter og tjekke, om der gemmer sig en karakteristisk mønt med kvindeskikkelsen, der sår korn. For mange vil det blot resultere i et kort besøg hos en opkøber med nogle mønter, der tilsammen dækker en indkøbstur eller en tank benzin.
For de få heldige, der støder på en velbevarede årgang 1959, vil beløbet være markant højere og kan minde om en lille bonus eller et ekstra feriebudget. Denne historie illustrerer også noget andet: små genstande, der i årevis er blevet betragtet som værdiløst indhold i en skuffe, kan få et nyt liv, når man betragter dem med øjnene på én, der kender samlemarkedets realiteter og metalpriser. En gammel mønt, som ingen længere bruger til betaling, kan blive en helt konkret støtte til husstandsbudgettet — forudsat den havner i de rette hænder og ikke ødelægges af uovervejet rengøring eller et forhasta salg på et loppemarked.
