Europa satser på et af tiårets mest ambitiøse energiprojekter
Europa er ved at forberede et af de dristigste energiprojekter i nyere tid. Undersøiske højspændingskabler skal forbinde Den Iberiske Halvø med de industrielle regioner i det nordlige Italien og muliggøre transport af elektricitet fra vind- og solfarmer til de steder, hvor behovet er størst.
Idéen er enkel, men teknisk imponerende: vedvarende energi produceret på Den Iberiske Halvø skal ikke gå til spilde i det lokale net. I stedet skal den flyde direkte til industrier og husstande på den anden side af Middelhavet.
Europæiske eksperter har længe advaret om, at kontinentet ikke kan nå sine klimamål uden bedre sammenkoblinger mellem de nationale energinet. Det grundlæggende problem er en skæv fordeling af ressourcer — nogle lande producerer overskud af grøn strøm, mens andre kæmper med mangel og høje priser. De nye undersøiske kabler mellem Spanien og Italien er tænkt som en del af løsningen.
HVDC-teknologi: nøglen til langtrækkende energioverførsel
Undersøiske højspændingskabler til jævnstrømsoverførsel — kendt som HVDC — er ved at blive en afgørende teknologi for forbindelsen af fjerne energimarkeder. Forskere fra ENTSO-E, det europæiske netværk af transmissionssystemoperatører, bekræfter, at denne teknologi gør det muligt at transportere store mængder energi over tusindvis af kilometer med minimale tab. For projekter langs havbunden er HVDC reelt den eneste effektive løsning.
Hvorfor Spanien producerer mere strøm, end landet kan forbruge
Spanien har i de seneste år investeret massivt i vedvarende energikilder. På solrige og blæsende dage producerer landet så meget elektricitet, at det indenlandske net ikke kan absorbere det hele. Energipriserne på børsen falder da til under nul, fordi kraftværkerne ikke har nogen steder at sende overskuddet hen.
Problemet er, at Spanien er dårligt forbundet med resten af Europa. De eksisterende forbindelser til Frankrig har en kapacitet på cirka 3.000 megawatt. Det er beskedent sammenlignet med de spanske vind- og solcellefarmes stadigt voksende produktion.
I praksis opfører Spanien sig som en energiø: landet producerer store mængder ren strøm, men har alt for få kabler til at sende den videre. For Den Europæiske Union er det direkte spild. På den ene side et land med overproduktion af grøn energi, på den anden en voksende efterspørgsel i industrielle økonomier. Det er præcis denne situation, der har givet anledning til idéen om en egentlig "strømmotorve j" under Middelhavet.
Eksperter fra Det Internationale Energiagentur betegner utilstrækkelig kapacitet i grænseoverskridende ledninger som en af de vigtigste bremser for Europas energiomstilling. Ifølge deres analyser kunne lande med en høj andel af vedvarende energi opnå op til tredive procent lavere omkostninger, hvis de frit kunne handle strøm med nabolandene.
To projekter, ét mål: grøn strøm til Italien
ENTSO-E har optaget to store projekter i sin tiårige udviklingsplan TYNDP 2026: Apollo Link og Iberia Link. Begge skal direkte forbinde Spanien med Italien via undersøiske HVDC-kabler.
Apollo Link er det mest kraftfulde af de planlagte kabler. Specifikationerne er imponerende:
- Planlagt overføringskapacitet på 2 gigawatt
- HVDC-teknologi med bipolært system ved 525 kilovolt
- Forventet idriftsættelse omkring 2032
- Ruten løber fra Den Iberiske Halvø til de nordlige regioner i Italien
- Trassen strækker sig flere hundrede kilometer under Middelhavets overflade
- Kapaciteten dækker forbruget hos adskillige millioner husstande
To gigawatt er nok til at forsyne flere millioner husstande, afhængigt af det forventede forbrug. I praksis vil en del af kapaciteten gå til industrien, en del til byerne, og en del vil hjælpe med at stabilisere det italienske energisystem i perioder med høj efterspørgsel.
Valget af 525 kilovolt og det bipolære arrangement reducerer overførstab og øger driftssikkerheden. Hvis den ene "ledertråd" i kablet fejler, kan den anden fortsat arbejde med reduceret effekt — hvilket mindsker risikoen for pludselige strømudfald.
Iberia Link satser på rekordlængde frem for rekordkapacitet
Det andet projekt, Iberia Link, prioriterer rækkevidde over rå effekt. Den planlagte overføringskapacitet er 1,2 gigawatt, og teknologien er den samme som Apollo Link — HVDC med bipolært system. Den afgørende forskel ligger i tracéen.
Med en afstand på over tusind kilometer vil det blive et af verdens længste undersøiske kabler. Selv om kapaciteten er mindre end Apollo Links, åbner rutens længde for nye muligheder for at integrere energisystemerne i begge lande på tværs af forskellige regioner.
Forskere fra University of Technology i Delft har gennemført en analyse, der viser, at lange undersøiske kabler effektivt kan forbinde markeder med meget forskellige produktionsprofiler. Når det blæser kraftigt i Spanien, og kraftværkerne i det nordlige Italien er nødt til at anvende dyrere energikilder, vil de undersøiske kabler udligne situationen. Strømmen vil flyde derhen, hvor den er dyrest — og det vil sænke regningerne for slutforbrugerne og styrke konkurrencen på markedet.
For EU's klimapolitik er dette en væsentlig strategisk drejning. Frem for udelukkende at fokusere på at bygge nye energikilder forskydes strategien i stigende grad mod intelligent transmission og lagring af energi. Undersøiske kabler er ved at blive en af hjørnestenene i denne transformation.
Lavere elpriser og større forsyningssikkerhed for Europa
Hvorfor viser Den Europæiske Union disse projekter så stor interesse? Der er tre centrale fordele: forsyningssikkerhed, markedsstabilitet og mere effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder.
Forsyningssikkerheden stiger, fordi ét land hurtigt kan øge leverancerne, hvis et andet mangler strøm. Bedre sammenkoblede europæiske markeder giver mere stabile priser — altså færre kraftige prisudsving på elektricitet. Og grøn energi fra Spanien spilder ikke i det nationale net, men strømmer i stedet derhen, hvor der er underskud.
Eksperter fra Europa-Kommissionen understreger, at de nye forbindelser vil bidrage til at sænke elpriserne for almindelige forbrugere — og ikke kun i de to lande, men i hele det integrerede europæiske net. Når prisen på el falder i Italien takket være billig spansk vindenergi, breder den positive effekt sig også til nabolande som Østrig, Slovenien og Frankrig.
For industrien betyder pålidelige grænseoverskridende forbindelser mulighed for at planlægge produktionen med større sikkerhed. Energitunge virksomheder som stålværker, kemiske anlæg og papirfabrikker kan udnytte favorable priser i perioder med overskud af vedvarende energi i nabolandene.
Den lange vej fra plan til det første lagt kabel
Selv om Apollo Link og Iberia Link er optaget i TYNDP 2026-planen, er det kun begyndelsen. Optagelsen i dokumentet er en forudsætning for, at projekterne kan ansøge om status som såkaldte PCI-projekter — Projects of Common Interest. Denne status åbner døren for finansiering fra EU's budget og forenklede administrative procedurer i medlemsstaterne.
Foreløbig har begge projekter status som "under analyse". Det betyder, at detaljerede tekniske, miljømæssige og økonomiske undersøgelser er i gang. ENTSO-E skal dokumentere, at fordelene ved deres opførelse overstiger omkostningerne — både for de enkelte lande og for det samlede europæiske net. Mere konkret information forventes først at fremkomme ved udgangen af 2026.
Projekterne mangler desuden stadig flere centrale elementer. De kræver formel opbakning fra transmissionssystemoperatørerne i de respektive lande, fuldstændige administrative tilladelser og en endeligt fastlagt og godkendt kabeltracé. Historien viser, at lignende initiativer kan gå i stå i årevis på grund af politiske, miljømæssige eller finansielle årsager.
Investering i undersøiske ledninger af denne størrelsesorden kræver enighed mellem mange parter — fra regeringer og regulatorer til lokale samfund og miljøorganisationer. Forskere fra Norwegian University of Science and Technology påpeger, at det ved kabellægning er afgørende at minimere påvirkningen af havøkosystemerne, særligt i områder med sårbar havfauna.
Det løser ikke energiisolationen fuldstændigt
Selv hvis alt går efter planen, og begge kabler bygges og tages i drift, vil det ikke fuldt ud løse problemet med Den Iberiske Halvøs energiisolation. Eksperter anslår, at fuld integration med det europæiske marked kræver en kapacitet på 10 til 15 gigawatt i grænseoverskridende forbindelser.
Apollo Link og Iberia Link vil tilsammen levere 3,2 gigawatt. Det er et vigtigt skridt, men stadig kun en del af vejen. Spanien, Portugal og resten af Europa vil være nødt til at planlægge yderligere investeringer i interkonnektorer — både på land og til havs.
De nye kabler vil snarere markere begyndelsen på Den Iberiske Halvøs energiintegration med kontinentet end udgøre den endelige løsning på alle udfordringer. Tallene kan lyde abstrakte, men de har en meget konkret effekt på hverdagen: jo flere forbindelser der eksisterer mellem landene, desto mindre risiko er der for drastiske prisudsving forårsaget af tørke, vindstille eller en gaskrise i ét bestemt område.
Forskere fra Technische Universität München har beregnet, at hver ekstra gigawatt grænseoverskridende kapacitet kan sænke den gennemsnitlige engroselpris i Europa med to til fire procent. For husstande betyder det i praksis besparelser på de årlige energiregninger.
Hvad denne tilgang betyder for fremtidens energisystem i Europa
Undersøiske interkonnektorer viser, at det europæiske energisystem i stigende grad fungerer som ét tæt sammenvævet net. Konceptet er klart: der, hvor det blæser og solen skinner, kan man opbygge overskudskapacitet — men for at udnytte den, har man brug for "energimotorveje".
Som sammenligning ville HVDC-kabler fra Østersøen ind til midten af kontinentet eller nye kabler til Skandinavien fylde en tilsvarende funktion som Spanien-Italien-forbindelsen — blot i en anden del af Europa.
I praksis indebærer det også en voksende rolle for fleksibilitet. I et tæt sammenkoblet net vil strømmen bevæge sig mod de mest fordelagtige priser. De lande, der hurtigst investerer i moderne transmissionsledninger og energilagring, kan opnå ikke kun lavere regninger, men også en konkurrencefordel for industrien. Spanien regner med at blive en sådan "eksportør" af grøn elektricitet. Italien håber, at det vil stabilisere landets system og forbedre situationen for forbrugerne.
For resten af Europa er det endnu et skridt mod et mere sammenhængende og robust elmarked. Fremtidens energisystem handler ikke kun om at bygge nye kraftværker — det handler i mindst ligeså høj grad om at forbinde intelligent det, vi allerede har.
