En undersøgelse satte gang i debatten om følelsesmæssig modenhed
For nogle år siden bestilte tv-kanalen Nickelodeon en undersøgelse, der skabte stor opsigt i diskussionen om følelsesmæssig modenhed. Den afslørede ikke blot en markant forskel mellem kønnene, men ramte også et ømt punkt i mange parforhold: følelsen af, at den ene partner håndterer forholdet langt bedre end den anden.
Resultaterne fangede både fagfolk og den brede offentlighed. De viste nemlig, at mange par kæmper med det samme problem – en skæv fordeling af følelsesmæssig modenhed og ansvar. Neurologer bekræfter desuden, at den menneskelige hjerne faktisk modnes gradvist helt op til trediverne.
Emnet berører os alle, fordi følelsesmæssig modenhed påvirker kvaliteten af vores relationer, vores succes på arbejdspladsen og vores overordnede livstilfredshed. Forskere fra Universitetet i Cambridge har fastslået, at hjernen er fuldt udviklet omkring 32-årsalderen. Det betyder, at vores hjerne først fungerer som et reelt voksent organ, når vi nærmer os de tredive.
Hvad betyder følelsesmæssig modenhed egentlig?
Følelsesmæssig modenhed har intet at gøre med antallet af lys på fødselsdagskagen. Det handler snarere om, hvordan vi reagerer på svære situationer, konflikter, stress, kritik og forpligtelser. En person med veludviklet følelsesmæssig intelligens kan sætte ord på sine følelser og tager ansvar for dem.
En moden personlighed flygter ikke fra ubehagelige samtaler, men forsøger at føre dem roligt og konstruktivt. Vedkommende tænker over, hvilke konsekvenser egne beslutninger har for andre – og skyder ikke skylden for sit liv over på partneren, forældrene eller chefen. At indrømme en fejl og aktivt gøre noget ved den er en naturlig del af hverdagen.
Stærke følelser er i sig selv ikke et tegn på umodenhed. Det afgørende er, hvad vi gør med dem – om de styrer os, eller om vi formår at regulere dem. I parforhold bliver dette område direkte grundlæggende. Man kan have kemi, fælles interesser og en lignende livsstil, og alligevel kan forholdet strande på én ting: fornemmelsen af, at kun den ene person bærer den følelsesmæssige og organisatoriske side af parforholdet.
Kontroversielle tal afslører stor kønsforskel
I den meget omtalte undersøgelse fra 2013 forholdt deltagerne sig til, hvornår de mente at nå fuld følelsesmæssig modenhed. Konklusionerne viste sig at være ganske provokerende. Den gennemsnitlige alder for kvinder var 32 år, mens den for mænd lå helt oppe på 43 år.
En forskel på elleve år udløste en strøm af kommentarer i medierne. Nogle tog det med et smil, mens andre så det som en bekræftelse af deres egne daglige oplevelser med deres partnere. Bemærkelsesværdigt var det, at kritikken ikke blot kom fra kvinder – en del mænd indrømmede, at de selv opfattede sig som følelsesmæssigt mindre modne.
Ifølge undersøgelsen mener otte ud af ti kvinder, at mænd aldrig helt slipper deres "indre dreng". Omtrent hver fjerde mand erkender, at han simpelthen er umoden. Psykologer kommenterede disse resultater med en vis forsigtighed, eftersom selve spørgeskemaundersøgelsen ikke opfylder strenge videnskabelige kriterier.
Når én person klarer alt, mens den anden forsvinder
Mange pars situationer beskrevet i undersøgelsen lød slående ens. Kvinder talte oftere om en markant skæv fordeling af ansvaret. De havde fornemmelsen af, at det netop var dem, der:
- planlagde fremtiden – fra økonomi over beslutninger om børn til flytning
- tog initiativ til alvorlige samtaler og løste konflikter
- håndterede den daglige logistik fra regninger til lægebesøg
- overvejede, hvordan deres handlinger påvirkede partneren
- tog sig af relationens følelsesmæssige side såvel som praktiske anliggender
- bar den mentale byrde af hjem og familieliv
Partneren opførte sig i deres øjne ofte, som om han stadig nød komforten ved at være "ung voksen": udsættelse af beslutninger, undvigelse af svære samtaler, impulsive reaktioner og en let tilgang til huslige og følelsesmæssige forpligtelser. Det skabte et forhold, hvor det følelsesmæssige og organisatoriske arbejde primært hvilede på den ene part.
Næsten en tredjedel af de adspurgte kvinder indrømmede, at de havde afsluttet et forhold netop på grund af partnerens umodenhed. Næsten halvdelen følte, at de snarere var ved at blive en "mor" end en partner for ham. Terapeuter inden for parterapi betegnede disse resultater som bekymrende, men ikke overraskende.
Hvornår holder vores hjerne op med at opføre sig som en teenagers?
Selve spørgeskemaundersøgelsen lever ganske vist ikke op til videnskabelige standarder, men den stemmer interessant overens med, hvad neurologien fortæller os. Et forskerhold fra Universitetet i Cambridge oplyser, at den menneskelige hjerne modnes frem til cirka 32-årsalderen.
I denne alder er de områder mest udviklede, der bl.a. er ansvarlige for planlægning, forudseelse af konsekvenser og træffelse af komplekse beslutninger. Det betyder, at vores hjerne først fungerer som et fuldt udvokset organ et godt stykke inde i trediverne – og ikke blot som en forlænget udgave af vores teenagehjerne.
Køn, opdragelse og miljø spiller naturligvis en rolle, men vi starter alle med nogenlunde det samme biologiske udgangspunkt. Det, vi gør med dette potentiale gennem terapi, relationer eller personlig udvikling, bliver efterhånden det, der tæller mest. Neurovidenskabsfolk understreger, at den sidste region, der modnes, er præfrontal cortex – den del, der styrer selvkontrol og rationel beslutningstagning.
Modnes mænd faktisk langsommere end kvinder?
Dette spørgsmål lader sig ikke besvare med en enkelt sætning. En del af forskellene mellem kvinder og mænd skyldes reelle samfundsmæssige betingelser. Piger modtager ofte tidligt budskabet: "Vær ansvarlig", "pas på de yngre", "overdriv ikke med følelserne". Drenge får derimod længere tilgivelse for impulsiv adfærd, og det at distancere sig fra følelser opfattes ofte som et tegn på styrke.
Konsekvensen? I voksenlivet har mange kvinder mere erfaring med at sætte ord på følelser og påtage sig ansvar i relationer. Mange mænd begynder først at indhente dette område efter de tredive – typisk når der opstår en krise i forholdet, eller de brænder ud på det daglige hamsterhjul.
Følelsesmæssig modenhed følger hverken med pas eller vielsesring. Det sker, at en trediveårig reagerer som en teenager, mens en person på fem-og-tyve optræder som en yderst bevidst og ansvarlig partner. Psykoterapeuter påpeger, at det afgørende er viljen til at arbejde på sig selv og reflektere over sin egen adfærd.
Hvordan genkender man en følelsesmæssigt moden person?
Det kræver ikke hjernescanninger at finde ud af det. Det er nok at observere hverdagssituationer nøje. En følelsesmæssigt moden person vil typisk:
- ikke forsvinde under en konflikt, men aktivt søge dialog
- inddrage partnerens perspektiv ved svære beslutninger
- indrømme fejl uden langvarig søgen efter syndebukke uden for sig selv
- undlade at bruge vittigheder og ironi til at afspore alvorlige emner
- kunne sige "jeg ved det ikke, jeg skal tænke over det" frem for impulsive løfter
- respektere den andens grænser
- regulere sine følelser selv i stressende situationer
Mangel på modenhed viser sig omvendt ofte i detaljer: kronisk for sen ankomst, undvigelse af samtaler om penge, manglende respekt for den andens grænser eller aggressiv reaktion på enhver form for kritik. Relationeksperter anbefaler at være særligt opmærksom på netop disse hverdagssignaler.
Hvad betyder det for vores relationer og os selv?
Den følelsesmæssige aldersfordel mellem partnere er ofte langt større end den, der står i fødselsbevisen. Et forhold mellem en kvinde i trediverne og en mand i fyrrerne behøver slet ikke betyde, at han er "klogere og mere livserfaren". I praksis er det ofte omvendt: hun har i lang tid taget ansvar for sine følelser, mens han stadig er i gang med at lære at sætte ord på, hvad han føler.
Fra dette perspektiv afspejler data fra den britiske undersøgelse snarere en tendens end en uomtvistelig sandhed. Mange mænd modnes hurtigere end gennemsnittet i undersøgelsen, og mange kvinder langsommere. Det centrale spørgsmål forskyder sig i retning af: ønsker vi at arbejde på os selv, eller foretrækker vi at blive i den behagelige rolle som det "evige barn", som andre altid redder?
I praksis hjælper nogle enkle skridt: en ærlig samtale med partneren om ansvarsfordelingen, træning i at tale om følelser uden at angribe den anden, og opsøgning af individuel terapi eller parterapi, hvis konflikterne gentager sig. Det er ikke "følsomhedshysteri", men konkret træning i modenhed.
Følelsesmæssig modenhed lukker ikke døren for spontanitet, humor eller "det indre barn". Den giver snarere mulighed for at vælge, hvornår man kan slappe af og have det sjovt – og hvornår det er nødvendigt at tackle en krævende situation. Og her synes forskellen mellem kvinder og mænd, som den velkendte undersøgelse beskriver, stadig at være betydelig – men den er ikke forudbestemt. Det afhænger frem for alt af, om man er villig til at arbejde på sig selv og udvikle sin følelsesmæssige intelligens.
