Nutidens forældre tjekker ingredienslisten på pølser i skolekantinen, men for bare få årtier siden skænkede franskmændene rødvin til eleverne ved frokosten.
Det lyder som en makaber joke, men det er et autentisk stykke historie. I Frankrig helt op gennem anden halvdel af 1900-tallet blev vin betragtet som en ligefrem “sund” drik for børn. Eleverne fik den lovligt serveret i kantiner og hospitaler, og politikere forsvarede skikken med henvisning til tradition og – tro det eller ej – omsorgen for børnenes sundhed.
I dag forestiller vi os vand, saftevand eller måske en æblejuice, når vi tænker på skolekantinen. I efterkrigstidens Frankrig var normalen en helt anden. Børn, også i de yngste klasser, fik serveret et glas rødvin blandet med vand. Denne drik fulgte stort set hvert måltid.
Denne praksis var ikke et særtilfælde fra en enkelt skole på landet. Vin havde siden slutningen af 1800-tallet været standard i mange uddannelsesinstitutioner. Det var dybt forankret i landets madkultur, hvor druen og dens produkt nærmest blev tillagt karakter af grundlæggende næringsstof.
I anden halvdel af 1800-tallet betragtede mange læger og embedsmænd rødvin som den sundeste daglige drik – også for børn. Kendte historieformidlere som Stéphane Bern minder i dag på sociale medier om, at for generationen fra 1950’erne var en flaske på skolebænken ikke noget chokerende. Chokket kommer først, når vi ser det gennem nutidens linse og viden om alkohol.
Hvorfor virkede vin “sundere” end vand for børn
For at forstå denne skik skal vi tilbage til en tid, hvor adgang til rent drikkevand var en luksus. I mange regioner i Frankrig fandtes der helt frem til begyndelsen af 1900-tallet simpelthen ikke vandhaner, eller også var vandet uegnet til at drikke. Vandet bar ofte smitsomme sygdomme, så forældre og læger søgte alternativer.
Fermenteringen og alkoholindholdet betød, at vin blev betragtet som mikrobiologisk mere sikker. Man drak den fortyndet og behandlede den som noget midt mellem en drik og et fødemiddel. Andre faktorer spillede også ind:
- Vintradition – vindyrkning var i mange regioner grundlaget for økonomien, og vin blev produceret massivt og billigt
- Kulinarisk patriotisme – at fremme vin blev set som støtte til den nationale kulturarv
- Manglende bevidsthed om sundhedseffekter – man talte langt mindre om alkoholens skadelighed hos børn end i dag
- Videnskabelig autoritet – nogle læger roste åbent vin, hvilket styrkede den sociale accept
Symbolet på denne æra blev et citat tilskrevet Louis Pasteur, den berømte kemiker og mikrobiolog. I anden halvdel af 1800-tallet skulle han have sagt, at vin var den mest hygiejniske af alle drikkevarer. På daværende tidspunkt lød en sådan udtalelse fornuftig: sammenlignet med beskidt vand og mangel på køling holdt fadøl sig faktisk bedre.
For mange familier var et glas vin en garanti for, at barnet ikke “fik smitten” fra en mistænkelig brønd, selvom det var forbundet med en mild rus.
Hvornår sagde videnskaben stop til praksissen
I takt med udviklingen inden for medicinsk forskning begyndte et andet perspektiv at gøre sig gældende. Allerede i 1930’erne fremkom specialisters røster om, at alkohol til børn svækkede organismen, forstyrrede koncentrationen og med tiden øgede risikoen for afhængighed. Disse advarsler forblev i starten i skyggen, fordi vanen var så dybt rodfæstet.
Først erfaringerne fra første halvdel af 1900-tallet, fattigdom, sundhedsproblemer og synlige følger af alkoholmisbrug fik samfundet til at betragte problemet bredere. Efter anden verdenskrig holdt man op med udelukkende at behandle alkoholisme som en privat svaghed og begyndte at se det som en reel trussel mod folkesundheden.
1950’erne: Mælk erstattede den røde drik
En af de mest genkendelige skikkelser i dette skift var Pierre Mendès France, en politiker der efter krigen besluttede sig for kraftigt at begrænse vinens rolle i de yngstes liv. Han promoverede mælk som et sundere alternativ til alkoholholdige drikkevarer, også i skolerne.
Kampagnerne fra dengang lyder lidt naive fra nutidens perspektiv, men de spillede en vigtig rolle. Eleverne fik at vide, at mælk ville give dem styrke, koncentration og sundhed, mens alkohol svækkede kroppen. Slogans i stil med “drik mælk, så bliver du stærk og flittig” skulle erstatte den tidligere overbevisning om, at “lidt vin aldrig har skadet nogen”.
Skiftet af drikken i skolekruset blev symbol på en bredere vending – fra afslappet tolerance over for alkohol til forsigtighed baseret på videnskabelig forskning.
Hvor længe holdt vinen sig i skolernes mure
Selvom det virker utænkeligt i dag, forsvandt vin fra franske skoler relativt sent. Forandringsprocessen forløb gradvist:
I 1956 forbød man spiritus og alkoholholdige drikkevarer med over 14 procent i undervisningsinstitutioner. I 1981 udviklede man forbuddet til også at omfatte vin og øl, altså det, der hidtil havde været en del af frokosten. Først begyndelsen af 1980’erne bragte definitivt lukning af dette kapitel.
Fra da af havde vin, øl eller stærkere spiritus ikke længere adgang til skolens mure. I de følgende årtier blev loven endnu mere restriktiv, og i dag siger franske regler klart: salg af alkohol er forbudt til personer under 18 år.
Hvad lærer historien nutidens forældre
Historien om rødvin i skolekantinerne fremdrages ofte med let underholdning. I stil med: “Bedstefar fik skænket, lever stadig, så det var måske ikke så slemt”. Når vi kigger nærmere, er det snarere en lektion i, hvor meget viden og sociale normer ændrer sig.
For bare nogle årtier siden troede forældre og lærere faktisk, at de gjorde børnene en tjeneste ved at give dem en “sikrere” drik i stedet for beskidt vand. I dag ved vi, at den unge organisme reagerer stærkere på alkohol, og at selv små doser kan påvirke hjernens udvikling, adfærd og mental sundhed.
Nutidige anbefalinger fra pædiatere er entydige: børn og teenagere bør ikke få alkohol i nogen form. Det gælder også “bare en tår for at smage” eller det traditionelle “tag en slurk til højtiden”. I lande der konsekvent håndhæver disse principper, falder antallet af teenageafhængigheder og ulykker relateret til drikkeri.
Processen fra vin i kantinen til alkoholfrie vine i supermarkedet har krævet tid, uddannelse og holdningsændring hos hele generationer. Præcis sådan så processen ud, da man gik væk fra at servere vin i skolerne – det startede med nogle få kritiske stemmer, så kom forskningen til, og til sidst ændrede loven sig.
For nutidens læser kan denne historie også være en advarsel mod altfor selvsikkert at fastslå, at “nu ved vi alt”. Ligesom læger dengang med fuld overbevisning roste den røde drik ved skolebænken, kan vi om nogle årtier overraske fremtidige generationer med vores egne vaner, der nu virker helt normale.
