Hvis små lyde bringer dig ud af balance, behøver du slet ikke være overfølsom. Undersøgelser tyder på, at din hjerne arbejder hurtigere end hos de fleste.
Flere og flere undersøgelser viser, at den måde vi reagerer på stimuli fra omgivelserne fortæller langt mere om os end den klassiske IQ-test. Det viser sig, at noget der ofte opfattes som en “svaghed” eller “nervøsitet”, kan være stærkt forbundet med en over gennemsnittet høj intelligens og kreativitet. Og det gælder især reaktionen på støj.
Du sidder på en café og forsøger at arbejde, læse eller bare samle tankerne. Pludselig hører du lyden af teskeer der banker mod kopper, en lidt for højrøstet samtale ved nabobordet, en melodi fra højttalerne som ingen andre end dig synes at lægge mærke til, og det gentagne klik fra en kuglepen.
Andre virker fuldstændig ligeglade. Du mærker hvordan koncentrationen opløses, spændingen stiger og du har bare lyst til at forlade stedet. Det er meget let i sådan et øjeblik at tænke at der er noget galt med dig, at du “ikke kan tilpasse dig” eller er for nervøs.
Hvad opdagede forskerne fra Northwestern University
Undersøgelser fra Northwestern University fra 2015 viser, at vanskeligheder med at ignorere lydstimuli ofte går hånd i hånd med over gennemsnittet høj kreativitet og højere intelligens. Forskerne kaldte dette fænomen for “utæt sensorisk system” – sagt mere enkelt, hjernen lukker mere information fra omgivelserne ind og filtrerer den ikke så aggressivt som hos de fleste mennesker.
Et forskerteam fra Northwestern i den amerikanske stat Illinois analyserede adfærd og svar fra over hundrede deltagere, som fik stillet opgaver der krævede kreativ tænkning. Deltagerne udfyldte blandt andet tests der målte såkaldt “kreativ flydenhed” – evnen til at udtænke mange originale løsninger på kort tid.
Parallelt blev det vurderet hvordan deres hjerner klarede at filtrere stimuli fra. Testpersonerne hørte forskellige lyde og signaler som i teorien burde ignoreres. Det viste sig at personer der opnåede de højeste resultater i kreativitetstests havde større problemer med at “koble fra” disse stimuli.
Forskerne påpegede også at mange kendte skabende personer – fra videnskabsfolk til forfattere – brugte forskellige måder at dæmpe lyd på, såsom ørepropper, for at kunne arbejde i ro. De gjorde ikke dette fordi de var “psykisk svage”, men fordi deres hjerner registrerede mere.
Hvorfor registrerer intelligente personers hjerner mere
Nøglen ligger i den måde vores hjerne sorterer indkommende information på. Hos nogle mennesker fungerer filtret som en streng portvagt: det lukker kun det ind som anses for absolut nødvendigt, resten fjernes i baggrunden. Det gør det muligt for dem at fungere uden større træthed på et støjende kontor eller i et indkøbscenter.
Hos andre er filtret langt mere “liberalt”. Til bevidstheden kommer:
- samtaler fra den fjerne ende af rummet
- ændring i tonelejet hos en kollega
- lyset fra et lysstofrør der flimrer svagt
- baggrundsstøj fra ventilationssystemet
- skridt på gangen udenfor
- summen fra en computer eller køleskab
- raslende papir ved nabobordet
- trafikstøj udefra selvom vinduet er lukket
Hjernen hos en person med højere følsomhed registrerer flere detaljer. Det er trættende, men giver også kraftfuldt materiale til kreativ sammenkædning af fakta. Forskeren der ledede projektet påpegede at sådan en “gennemtrængelighed” i det sensoriske system kan fremme dannelsen af originale associationer. Når et bredt spektrum af signaler når bevidstheden, stiger chancen for at hjernen forbinder elementer som de fleste mennesker slet ikke ville falde på.
Frastødende lyde, blinkende lys og en skjult fordel
Konklusionerne fra undersøgelserne er ret tydelige: hvis du hurtigt bliver træt i et åbent kontorlandskab, ikke kan holde ud at have radio kørende i baggrunden under arbejdet eller bliver forstyrret af naboernes lyde gennem væggen, vidner det slet ikke om mangel på modstandskraft.
Oftest er det faktisk omvendt. Øget følsomhed overfor lyde, lys eller menneskemængder kan gå hånd i hånd med:
- over gennemsnittet høj koncentrationsevne når forholdene er gunstige
- lethed ved at opdage nuancer som andre overser
- rigere indre liv og tilbøjelighed til refleksion
- højt kreativitetsniveau i arbejde, kunst eller hverdagsliv
Forskere understreger at nøglen her ikke er ubehaget i sig selv, men den måde hjernen bearbejder det der kommer ind på. En højt følsom person bliver hurtigere overbelastet, men opfanger også hurtigere detaljer og sammenhænge.
Denne type hjerne kan lettere bringes i en tilstand af overophedning. Heldigvis kan man styre den ret effektivt. Det handler ikke om at “hærde sig” mod støj, men om at skabe de forhold hvor fordelene ved en følsom hjerne får chance for at vise sig.
Sådan beskytter du en hjerne der arbejder mere intensivt
Høj følsomhed overfor stimuli medfører altså visse fordele, men også konkrete udfordringer. Der findes simple tricks til hverdagen som kan hjælpe. Hovedtelefoner med støjreduktion kan gøre underværker i åbent kontorlandskab, i offentlig transport eller på cafeer.
Arbejde i blokke fungerer bedre end otte timer i kontorlarmen – det er værd at aftale nogle roligere perioder i løbet af dagen hvis det er muligt. Din egen opstartsritual kan bestå af få minutters stilhed, simple vejrtrækningsøvelser eller korte notater før du går i gang med en opgave.
Bevidst valg af steder hjælper også. På restauranten kan du sætte dig længere væk fra højttalerne, på kontoret undgå travle korridorer. Denne type løsninger har ikke til formål at “helbrede” følsomheden. De hjælper snarere med at udnytte hjernens stærkere side – evnen til dyb analyse og kreativ tænkning – uden konstant kamp mod overstimulering.
Når følsomheden begynder at genere for alvor
Grænsen mellem almindeligt ubehag og et problem der kræver støtte kan være tynd. Det er værd at se nærmere på din reaktion hvis du undgår de fleste sociale sammenkomster fordi støj fysisk gør ondt på dig. Eller hvis du har en fornemmelse af at du efter få timer blandt mennesker har brug for en hel dag til at komme dig.
Hvis enhver pludselig ændring i lyd udløser et spring af angst eller vrede hos dig, kan denne tilstand stamme fra selve følsomheden, men også optræde sammen med angst, depression eller udbrændthed. Så er en samtale med en psykolog eller psykiater simpelthen en investering i din egen komfort og sundhed.
Kulturhistorien har gennem årene fremmet billedet af “geniet” der arbejder i komplet kaos, ikke lader sig påvirke af ret meget, og hvor geniale ideer bare falder ham ind sådan. Undersøgelser om sensorisk følsomhed viser en helt anden side af medaljen. Hos mange særligt kloge og kreative personer arbejder hjernen intensivt, men kræver stilhed og begrænsning af stimuli til det.
Intelligens er mere end blot IQ-testen
Det er værd at ændre fortællingen: i stedet for at skamme sig over at “støj træter mig”, er det bedre at behandle det som feedback fra dit eget nervesystem. Hvis højere følsomhed hos dig går hånd i hånd med lethed ved at lære, hurtig evne til at forbinde fakta eller tilbøjelighed til utraditionelle løsninger, tyder meget på at der er styr på din intelligens – måske endda over gennemsnittet.
For mange læsere kan dette være den første impuls til at se anderledes på deres daglige irritationsmomenter. I stedet for at prøve for enhver pris at “vænne sig til” støjende omgivelser, er det nogle gange mere fornuftigt at organisere dem på din egen måde. En intelligent hjerne der får de rigtige arbejdsforhold kan betale denne omsorg tilbage med renter – i form af bedre ideer, mere præcise beslutninger og større tilfredshed med det du laver til daglig.
