Forskere fra det britiske NHS Blood and Transplant har bekræftet eksistensen af en ny blodtype. MAL-systemet handler om mennesker, der mangler et bestemt molekyle på overfladen af deres røde blodlegemer.
For de fleste lyder det måske abstrakt, men for visse patienter kan det være forskellen på liv og død på operationsbordet eller på intensivafdelingen.
Når du skal have en blodtransfusion, tænker læger ikke kun på de velkendte A-, B-, AB- og O-betegnelser. Hæmatologer kender allerede over 300 forskellige blodtypesystemer, hvoraf nogle kun forekommer hos en brøkdel af befolkningen. Det præcise match mellem donor og modtager er ikke bare bureaukrati. Det er en grundlæggende betingelse for sikker behandling, især hos personer med sjældne antigenkombinationer.
Det nye MAL-system knytter sig til antigen AnWj, som findes hos omkring 99 procent af alle mennesker. Den resterende ene procent mangler dette antigen, og netop de personer har interesseret forskere i årtier. Når immunsystemet møder ukendte antigener under en transfusion, kan det angribe de fremmede blodlegemer med antistoffer. Det kan føre til organsvigt, shock og i værste fald døden. Derfor er nøjagtig typning afgørende.
Hvad er en blodtype egentlig
De fleste kender symbolerne A, B, AB, O samt Rh+ eller Rh-. Men det er kun toppen af isbjerget. På overfladen af røde blodlegemer sidder hundreder af forskellige molekyler, kaldet antigener. Det drejer sig om proteiner, sukkermolekyler eller komplekse glykoproteiner. Dit immunsystem læser dem som etiketter, der siger “egen” eller “fremmed”.
Hvis du under en transfusion modtager blod med antigener, som din krop ikke genkender, kan dit immunsystem reagere kraftigt. Det danner antistoffer, som ødelægger de donerede celler. Resultatet kan være alvorlige komplikationer som nyresvigt eller kredsløbskollaps.
I hæmatologi bruges ikke kun ABO- og Rh-systemerne, men en hel liste af andre betegnelser. Over 300 blodgrupper er beskrevet, og nogle af dem forekommer kun hos brøkdele af promillen. For personer med disse sjældne profiler kan det være livsvigtigt at finde en donor med præcis samme kombination.
Sjældne blodtyper opdages ofte for sent
Hvis du har en almindelig variant, tænker du sjældent over det. Sjældne blodtyper er en anden historie. I Europa regnes en blodtype for sjælden, hvis den forekommer hos færre end 4 ud af 1000 personer. Disse patienter kan leve i årevis uden at vide, at de adskiller sig fra flertallet, indtil de havner på operationsbordet eller bliver gravide.
Utypiske antigensystemer opdages normalt i følgende situationer:
- Under prætransfusionelle tests før planlagte indgreb med risiko for blodtab
- Ved diagnosticering af serologisk konflikt hos gravide kvinder
- Under screening af bloddonorer på regionale blodbanker
- Ved detaljeret analyse efter alvorlige transfusionsreaktioner
- I forbindelse med gentagne behandlinger for hæmatologiske sygdomme
- Hos patienter med sigcelleanæmi eller thalassæmi
- Ved genetisk rådgivning i familier med kendte sjældne profiler
- Under forberedelse til transplantation af knoglemarv
Nogle blodgrupper er knyttet til bestemt etnisk oprindelse eller geografiske regioner. Det, der er almindeligt i Europa, kan være ekstremt sjældent i Asien og omvendt. Derfor skal blodbanker og donorregistre tænke globalt, ikke kun nationalt.
AnWj-antigenet har store konsekvenser for enkelte patienter
Det nye MAL-system hænger tæt sammen med ét specifikt antigen, kaldet AnWj. Tidligere undersøgelser viste, at omkring 99 procent af alle mennesker har dette antigen på deres røde blodlegemer. Hos den resterende ene procent findes AnWj slet ikke, og netop de personer tiltrak forskernes opmærksomhed.
Manglende AnWj kan skyldes sygdomme som visse blodkræftformer, eller det kan være genetisk betinget. Hos nogle patienter observerede læger, at antigenet forsvandt ved svære hæmatologiske lidelser. Det virkelige puslespil var familier, hvor fraværet af AnWj optrådte “fra fødslen” hos flere beslægtede personer uden nogen åbenlys baggrundslidelse.
Dokumenterede cases fra specialiserede hospitaler i Storbritannien og Frankrig viste, at kvinder uden AnWj-antigen kunne få alvorlige graviditetskomplikationer. Deres immunsystem dannede antistoffer mod fosterets blodlegemer, hvilket i værste fald medførte fosterdød eller svær anæmi hos den nyfødte.
Forskningen startede efter en tragisk fødsel i 1972
Historien bag den nye blodtype begynder i begyndelsen af 1970’erne. En gravid kvinde blev indlagt på et hospital med alvorlige komplikationer. Læger kunne ikke redde fosteret, fordi dets røde blodlegemer blev ødelagt af antistoffer fra moderens organisme.
Analyser af blodet afslørede, at problemet var en reaktion på fraværet af AnWj-antigenet. Moderen havde antistoffer rettet mod celler uden dette molekyle. Læger bemærkede, at lignende mønstre forekom hos andre familiemedlemmer. Det tydede på en genetisk årsag frem for en erhvervet sygdom.
Genom årene indsamlede speciallaboratorier kliniske data og blodprøver fra berørte familier. Da DNA-sekventering blev tilgængelig, analyserede forskere fra NHS Blood and Transplant præcist de genomsegmenter, der koder for proteiner på røde blodlegemer. I prøver fra personer uden AnWj-antigen fandt de karakteristiske mangler i det genetiske materiale, såkaldte deletioner.
Disse manglende fragmenter vedrørte et gen kaldet MAL. Dette gen koder for et protein lokaliseret i cellemembranen, herunder membranen på erytrocytter. Når MAL-genet er beskadiget eller inaktivt, producerer organismen ikke det korrekte protein på overfladen af røde blodlegemer, og AnWj-antigenet forsvinder.
MAL-systemet får praktisk betydning for behandlingen
Personer uden AnWj-antigen, også kaldet AnWj-negative, udgør en karakteristisk profil. Deres røde blodlegemer mangler MAL-proteinet, hvilket resulterer i et andet “sæt” markører for immunsystemet. Det kan blive et problem ved transfusion.
Hvis en AnWj-negativ patient modtager blod fra en typisk donor, hvis blodlegemer er AnWj-positive, kan organismen behandle disse celler som farlige indtrængere. Risikoen for en alvorlig immunologisk reaktion stiger drastisk. Introduktionen af MAL-systemet gør det muligt klart at beskrive disse forskelle og inkludere dem i rutinemæssige typningsskemaer for højrisikogrupper.
For visse patienter kan det betyde en ændring i behandlingsstrategi og operationsplanlægning. Hæmatologer på universitetshospitaler i London, Bristol og Manchester har allerede påbegyndt udviklingen af specifikke testpaneler.
Hvilke tests bliver tilgængelige i praksis
Den vigtigste fordel ved beskrivelsen af MAL-gruppen er muligheden for at udvikle genetiske og serologiske tests. Laboratorier kan forberede paneler, der ikke kun tjekker ABO og Rh, men også tilstedeværelsen af MAL-proteinet eller selve AnWj-antigenet.
Det bliver særligt nyttigt i flere situationer:
- Hos patienter med uklare, alvorlige reaktioner på transfusion
- Hos kvinder med tilbagevendende graviditetskomplikationer relateret til serologisk konflikt
- På specialiserede centre, der behandler patienter med behov for talrige transfusioner ved sigcelleanæmi eller thalassæmi
- I blodbanker, der opretter registre over donorer med sjældne antigenprofiler
- Ved screening før større kirurgiske indgreb som hjerteoperationer eller transplantationer
Jo mere præcist vi kender patientens antigenprofil, jo mindre er risikoen for, at en transfusion redder livet på den ene side, men skader på den anden. Beskrivelsen af den nye gruppe gør det også muligt bedre at klassificere hidtil “mærkelige” kliniske cases, hvor klassiske skemaer ikke passede til de observerede reaktioner efter blodtransfusion.
Forskere fra International Society of Blood Transfusion har inkluderet MAL-systemet i den officielle nomenklatur. Det betyder, at hospitaler verden over gradvist kan implementere testene i deres rutineprocedurer.
Sjældne blodtyper gør visse donorer uvurderlige
Hver nyidentificeret antigenkombination betyder, at der et sted i verden lever mennesker, hvis blod kan have enorm betydning for en håndfuld syge. Det gælder også personer med MAL-profilen. Hvis blodbanker lærer at genkende dem, bliver det muligt at oprette særlige “strategiske reserver” til de mest krævende patienter.
For donorer med utypiske systemer er det en ekstra motivation. Deres ene blodportionkan være den eneste sikre mulighed for en person med lignende profil, der havner på operationsblokken eller kæmper med en alvorlig hæmatologisk sygdom. Blodbanker i København, Aarhus og Odense arbejder allerede på at udvide deres registre med data om sjældne antigener.
For en gennemsnitlig person, der kun kender sit “A Rh+” fra donorkortet, kan emnet lyde som abstrakt biologi. Men i praksis påvirker udviklingen af viden om blodtyper sikkerheden for os alle. Medicinen bruger stadig mere præcise skemaer til at matche donor og modtager.
Derfor bør alle kende til nye blodtypesystemer
Stedet oftere anvender hospitaler genotypning, altså undersøgelse af selve DNA’et i stedet for kun klassisk bestemmelse af antigener. Dermed kan læger på forhånd se, hvad en patient kan reagere ugunstigt på. MAL-systemet bliver et af elementerne i et sådant “blodpas” sammen med andre sjældne systemer.
Det er også værd at huske, at sjældne blodgrupper ikke er forbeholdt eksotiske befolkningsgrupper. En person fra Danmark kan have en antigenprofil typisk for en anden region, hvis der har været migrationer i familien. Først specialiserede undersøgelser viser, at vedkommende har brug for særligt velvalgt donorblod.
Det nyligt beskrevne MAL-system viser, at transfusionsmedicin stadig udvikler sig. På den ene side handler det om meget avanceret genetik og molekylærbiologi, på den anden om meget praktiske beslutninger om, hvilken blodenhed man skal give en patient på operationsstuen. Hvert sådant fremskridt reducerer risikoen for tragiske fejl og beskytter bedre personer med de mest utypiske blodgruppekombinationer.
