Dyb azurblå farve, tomme strande og middelalderlige slotte, der næsten dykker ned i havet – sådan ser en af de mindst kendte dele af det sydlige Italien ud.
Det er Kalabriens østkyst, fra grænsen til Basilicata til området ved Reggio di Calabria, hvor du stadig kan finde bredt sand uden parasolver, landsbyer, der hænger på klippesider, og spor af det antikke Grækenland få minutters kørsel fra stranden.
Kalabrien ved Det Joniske Hav – det sydlige Italiens vildeste ansigt
Den joniske del af Kalabrien strækker sig over hundredvis af kilometer. På den ene side et hav med dyb farve, på den anden bjerge og grønne plateauer, der går næsten helt ned til kysten. I stedet for en række hoteller findes spredte små byer, havne og strækninger med næsten øde kyster.
Det joniske Kalabrien forener tre ting, du normalt ikke kan få på én gang: vidtrækkende rum, rent vand og autentiske lokaliteter med deres egen rytme. Regionen er opdelt i flere sektioner med klart forskellige karakterer: den rolige nord med brede strande, den midterste del med fyrreskov og et maritimt reservat samt det mere scenografiske syd, hvor slotte og antikke ruiner rejser sig bag strandene.
Nordlige joniske kyst i Kalabrien – kilometervis af strande og middelalderlige småbyer
På den allernordligste spids af det joniske Kalabrien, lige ved grænsen til Basilicata, ligger et stykke kyst, der er ideelt for personer, som ikke kan lide trængsel. Stranden ved Rocca Imperiale Marina strækker sig langt og skifter fra lyst sand til glatte sten og klippefragmenter. Vandet er gennemsigtigt og ret dybt med det samme, så det passer godt til dem, der kan lide at svømme længere fra kysten og tage en snorkelmaske på for at se bunden.
Over det hele troner den middelalderlige bebyggelse i Rocca Imperiale, der ligger omkring to hundrede meter over havets overflade. Stenkastallet kigger direkte ud over bugten, og om aftenen i det røde sollys ligner hele byen scenografien til en historisk film.
Et kvarters kørsel videre finder du Roseto Capo Spulico – et af de steder, der regelmæssigt havner på postkort fra Kalabrien. Hvide, runde sten, turkis vand og en fæstning på en klippe lige over bølgerne gør stort indtryk allerede fra vejen. I kort afstand fra kysten rejser sig en karakteristisk svampeformet klippe, et populært sted til snorkling.
Lidt længere mod syd, i området ved Amendolara, ændrer kystlinjen karakter. Der dukker en blanding af sand, farvet grus og små sten op, mens vandet forbliver usædvanligt klart. Her findes flere moderne badeanlæg med liggestole og barer, men imellem dem er det stadig let at finde et stykke fri strand.
Den gamle by Amendolara ligger højere oppe på en skråning. Fra de smalle gader kan du se både havet og de bølgende marker samt olivenlunde – et typisk, lidt barskt landskab fra den calabriske provins. Villapiana Lido betragtes i denne del af kysten som et af de bedste steder for familier med børn. Sandet er lyst og blødt, og indgangen til vandet er blid uden pludseligt fald. Lige bag stranden vokser en tæt fyrreskov, hvor du kan gemme dig for solen med et tæppe og en bog.
Sibari – en strand så bred at trængslen næsten er usynlig
I området ved Sibari findes en af de bredeste strande i det joniske Kalabrien. Nogle steder når afstanden fra vandkanten til fyrreskoven op på hundrede meter. Gyldent sand, rolig indgang til havet og stor plads gør, at det selv i højsæsonen er lettere at finde sit eget stykke kyst her end på de mere kendte italienske kyster.
Selve Sibari ligger på en slette, der er sjælden i Kalabrien, i nærheden af et naturreservat ved Crati-flodens udløb. Her fungerer et stort turistkompleks med et system af kunstige laguner, en marina og kanaler, hvor små både sejler. I området ved Sibari kan du på én dag gå direkte fra stranden til en antik by – ruinerne af det gamle Sybaris ligger blot få minutters kørsel fra kysten.
Den arkæologiske park præsenterer resterne af en af de rigeste græske kolonier fra mere end to tusind år siden. I området findes også en grotte med svovlvand, der bruges til termalbade, populær blandt personer, der kombinerer ferie ved havet med en enkel form for spa.
Midterste kyst – fyrretræer, vin og Italiens største maritime reservat
Når du kører videre mod syd, støder du på en strækning kaldet Costa dei Saraceni. Over de sandede, brede strande rejser sig de grønne skråninger af Sila Greca-massivet. Stranden Lido Sant’Angelo i Rossano har lyst sand blandet med små sten, og havet falder roligt og egner sig til lange badeture.
Fra de omkringliggende badesteder udgår stier, der fører ind i landet mod nåleskove og krat med duftende urtevegetation, typisk for denne del af Middelhavet. Selve Rossano har bevaret mange spor af en byzantinsk fortid, herunder et berømt illumineret manuskript, der tiltrækker kunsthistorieelskere.
En anden vigtig lokalitet på denne strækning er Cariati Marina. Stranden strækker sig her over mere end ti kilometer og har en blanding af lyst sand og småsten. Langs den findes både betalte badeanlæg og gratis områder. I årevis har dette område modtaget udmærkelser fra pædiater med et “grønt flag” for gode forhold for børn. Der er endda afsat en del til ferie med hunde, hvilket letter planlægningen for personer, der rejser med dyr.
Yderligere mod syd, i provinsen Crotone, ligger Cirò Marina. Dette sted forbindes både med lange sandstrande og med produktionen af en af de mest genkendelige italienske rødvine. Den mest populære del af kysten, Punta Alice, består af lave klitter bevokset med aromatisk vegetation og gamle oliventræer. Bag klitterne vokser en fyrreskov med sandede stier, ideel til en gåtur i skyggen. Vandet skifter farve afhængigt af solen – fra smaragdgrøn til dyb mørkeblå.
Le Castella og reservatet – hvor slottet møder det beskyttede hav
Strækningen omkring Isola di Capo Rizzuto betragtes som den mest spektakulære del af den midterste kyst. Hele området er indskrevet inden for grænserne af en stor beskyttet zone, der skal sikre den rige havbund og klippekyster.
Kysten er her varieret: rød-gyldent, fint sand støder op til klippeområder, hvor det dybe, blå vand begynder med det samme. Det er et drømmested for personer, der dykker med udstyr eller snorkel – sigtbarheden er meget god, og bunden er fuld af sten og planter.
Symbolet på denne del af Kalabrien er slottet Le Castella, der står på en klippeø forbundet med fastlandet af en tynd landstrimmel. Efter mørkets frembrud afspejles de oplyste mure og tårne i havet og skaber et karakteristisk syn, som mange anser for at være en af Kalabriens mest fotogeniske scener. Mellem Capo Rizzuto og kap Capo Colonna strækker sig omkring fyrre kilometer beskyttet kyst.
Det joniske Kalabrien tilbyder flere fordele på én gang:
- bredt rum og lange strækninger uden massiv bebyggelse
- klart turkis vand med god sigtbarhed til snorkling
- middelalderlige slotte på klippesider med udsigt over havet
- græske ruiner og arkæologiske parker få minutter fra stranden
- fyrreskov og naturreservater lige bag sandstrandene
- autentiske småbyer og havne med eget tempo
- lokal gastronomi med frisk fisk og stærk calabrisk chili
- lavere priser og færre turister end ved Amalfikysten
Sydlige joniske kyst – bugter, livlige feriebyer og spor af grækerne
I området ved Squillace-bugten, i provinsen Catanzaro, antager kysten navnet Costa degli Aranci. En af de mest karakteristiske strande på denne strækning er Caminia – en lille bugt klemt mellem to klippeskråninger. Sandet er meget lyst her, og vandet gennemsigtigt og normalt roligt takket være beskyttelse mod vinden.
Mellem klipperne gemmer sig små grotter, tilgængelige ved at svømme eller med vandcykel. Bunden bliver hurtigt dybere, hvorfor havets farve ændrer sig brat fra turkis til en mørk, næsten koboltblå nuance.
Få kilometer videre i Soverato er klimaet anderledes. Det er i praksis det vigtigste ferieby i denne del af Kalabrien. Meget lyst sand, turkis hav og en lang strandpromenade fuld af barer, restauranter og klubber betyder, at byen summer af liv også efter solnedgang. De lokale strande vinder regelmæssigt udmærkelser for vandets renhed og gode forberedelse til familier.
Endnu længere mod syd begynder Riviera dei Gelsomini, der strækker sig langs en del af provinsen Reggio di Calabria. Stranden i Roccella Ionica er en lang strimmel lyst sand blandet med små sten. Vandet har ved godt vejr en intens turkis farve, og i horisonten ses ofte små både.
Over byen dominerer det middelalderlige slot Principi Carafa, hvortil en malerisk vej fører. Det gamle Roccella består af smalle gader, der klatrer opad, og stenhuse, der ved skumring skaber en stemningsfuld scene over den belyste kystlinje.
Få kilometer videre i Locri har stranden en blandet struktur – lyst sand med tilsætning af grus. Rundt omkring vokser buske, enebær, rosmarin og fyrretræer, og over hele strækningen svæver en tung duft af middelhavs vegetation. Locris største overraskelse ligger lige bag kystlinjen: et udstrakt arkæologisk område af en antik græsk by, hvor fragmenter af templer og helligdomme stadig står.
Besøgende kan se rester af et tempel i jonisk stil, bygninger forbundet med dyrkelsen af gudinder for landbrug og frugtbarhed samt fragmenter af gamle befæstninger. Mange kombinerer her en morgentur blandt ruinerne med et eftermiddadsbad i havet, hvilket godt afspejler karakteren af hele det joniske Kalabrien – stranden ligger næsten altid ved siden af historien.
Sådan planlægger du en rejse langs det joniske Kalabrien
Hele den joniske kyst i Kalabrien gennemskæres af en rigsvej, der løber meget tæt på havet. Det er hovedaksen, takket være hvilken du relativt let kan hoppe mellem strande og småbyer. Mest frihed giver en bil – den giver mulighed for at stoppe ved en lille, umarkeret bugt eller dreje af vejen til en borgo beliggende højere oppe.
Personer, der flyver, kan vælge lufthavnen i Lamezia Terme eller Reggio di Calabria samt lufthavne i tilstødende regioner. Videre kan du skifte til tog, som i høj grad kører lige ved kysten. Togene stopper i større byer som Soverato, Roccella Ionica, Locri eller Sibari. Til mere intime strande er bus, leje bil eller cykel praktisk.
I praksis vælger mange faste besøgende juni eller september – det er et kompromis mellem ferieatmosfære og færre turister. Om foråret er en stor del af strandene næsten tomme, hvilket fremmer gåture og roligt besøg på arkæologiske steder eller bjergstier.
Køkkenet i det joniske Kalabrien bygger stærkt på fisk og skaldyr. I havnene og små trattoria’er hersker stegte små fisk, grillede blæksprutter, retter med sværdfisk og lokale forarbejdede produkter med tun eller ansjoser. Dertil kommer stærke accenter med brug af den berømte calabriske chili og meget aromatisk olivenolie fra lokale lunde.
Forskere og ernæringseksperter fremhæver den calabriske kyst for sit autentiske middelhavskøkken, der kombinerer friske råvarer med simple tilberedningsmetoder. Mange restauranter arbejder stadig efter sæsonens rytme og fiskerflådens fangster.
Praktiske råd til din ferie ved Det Joniske Hav
Det joniske Kalabrien lokker med ro, men kræver også lidt forberedelse. I mindre lokaliteter uden for sæsonen er en del barer og restauranter lukkede, så det er nyttigt at være fleksibel med planlægningen af måltider. Det er også værd at huske, at nogle strande har stenet bund – at medbringe badesko kan spare ubehag ved indgangen til havet.
For personer, der kan lide at kombinere forskellige typer ferie, er denne region et interessant alternativ til populære feriestederne. I løbet af en enkelt dag kan du kombinere en gåtur blandt antikke ruiner, smagning af lokal vin, nedstigning til en stille bugt og middag om aftenen på en terrasse med udsigt over havet. Sådan en rytme, rolig men samtidig fuld af oplevelser, kan være en god måde at tage en pause fra de overfyldte attraktioner i mere kendte dele af Italien.
