Hvad der ligger bag striden om frivillige ydelser
I det politiske Berlin er en ny sparedebat om sundhedssystemet blusset op. Denne gang er det de små ekstra tilbud fra sygekasserne, der er i søgelyset – frivillige ydelser, som millioner af mennesker benytter sig af, men som formelt set ikke hører til de lovpligtige ydelser.
Det var chefen for Kassenärztliche Bundesvereinigung (KBV), Andreas Gassen, der satte debatten i gang. Han ønsker at beskære de frivillige ydelser fra de lovpligtige sygekasser betydeligt. Hans regnestykke lyder: Hvis kasserne dropper tilbud som homøopati, sundhedskurser og tilskud til fitnesstrackere, kan de spare op til én milliard euro om året.
Der er tale om de såkaldte vedtægtsbaserede ydelser. Hver enkelt sygekasse bestemmer selv, hvilke ekstra tilbud den frivilligt stiller til rådighed for sine forsikrede. Mange markedsfører sig på netop disse fordele: bedre tandrensning, bonusprogrammer for sportsaktive, stresshåndteringskurser, apps til diabetikere eller personer med rygproblemer.
Gassen vil skære disse ekstra tilbud væk for at lukke milliardunderskuddene i kassernes budgetter. Sygekasserne modsiger ham tydeligt og peger på helt andre justeringsskruer.
Sygekassernes toporganisation GKV-Spitzenverband er ikke begejstret for denne spareidé. Talsmand Florian Lanz talte om "skindebatter", der afleder opmærksomheden fra, hvad der reelt ikke fungerer i systemet: for dyre hospitalsstrukturer, stigende lægemiddeludgifter og kostbare dobbeltstrukturer i den ambulante behandling.
Derfor vil sygekasserne fastholde de frivillige ydelser
For sygekasserne tjener de frivillige ydelser en dobbelt funktion. På den ene side fungerer de som et konkurrencemæssigt fortrin i kampen om forsikrede. På den anden side betragter mange kasser dem som et forebyggelsesredskab. Den, der får tilskud til et motionskursus eller ernæringsvejledning, ender i bedste fald sjældnere på hospitalet senere hen.
Flere kasser, herunder Techniker Krankenkasse, understreger, at det store billede mangler i debatten. En milliard euro lyder af meget. Men i sammenhæng med samlede sundhedsudgifter på langt over 300 milliarder euro om året i Tyskland er beløbet beskedent. De strukturelle finansieringsproblemer løses ikke ad den vej.
- Frivillige ydelser styrker forebyggelse og personligt ansvar.
- De gør kassernes tilbud mere attraktive for unge, raske mennesker.
- De kan på sigt forebygge udgifter, for eksempel ved at reducere antallet af kroniske sygdomme.
- De fremmer digitale løsninger som apps og telemedicin.
Set fra kassernes perspektiv ville en total afvikling af frivillige ydelser derfor være kortsynet. De kræver, at man først tager fat i de dyre fejlincitamenter i systemet, inden man skærer i populære ekstraydelser.
Her vil sygekasserne egentlig spare
Adskillige konkrete forslag ligger allerede på bordet. De berører områder, der er mindre synlige for de forsikrede i hverdagen, men som tilsammen løber op i milliarder.
| Forslag | Hvad det handler om | Muligt besparelsespotentiale |
|---|---|---|
| Forhøj producentrabat på nye lægemidler | Lægemiddelvirksomheder skal betale større rabatter til kasserne på nye, dyre præparater. | Flere hundrede millioner euro om året |
| Stop dobbeltbetaling for tidsbestillingsformidling | Læger modtager i øjeblikket ekstra betaling, når tider formidles via formidlingssteder. | Tocifret millionbeløb |
| Afskaf mest-begunstigelsesklausulen på klinikker | En regel forhindrer billigere særaftaler med individuelle betalere. | Råderum for bedre priser |
Særligt på lægemiddelområdet stiger udgiftspresset markant. Nye kræftbehandlinger eller genmedicin koster ofte sekscifrede beløb per patient per år. Sygekasserne argumenterer: Hvis der forhandles fair priser her, mindskes presset for at skære i ydelserne til de forsikrede.
Regeringspartierne bremser spareplaner
Også fra politisk hold møder Gassens spare forslag modvind. Repræsentanter fra regeringskoalitionens fraktioner sætter sig imod en fuldstændig afskaffelse af frivillige ydelser.
Sundhedspolitisk ordfører for Unionsfraktion, Simone Borchardt (CDU), kritiserer forslaget for at gå for lidt til roden. Hun mener ligeledes, at det afleder opmærksomheden fra det egentlige reformbehov. For hende ligger kernen af problemet i systemets struktur: for mange grænseflader, for lidt digitalisering og for lidt specialisering på klinikkerne.
På samme linje argumenterer sundhedspolitisk ordfører for SPD-Bundestagsfraktion, Christos Pantazis. Han slår fast, at det strukturelle finansieringshul i den lovpligtige sygesikring ikke kan lukkes ved at fjerne bonusprogrammer og ekstra kurser.
Union og SPD ønsker reformer af finansiering, strukturer og aflønning – ikke at sende regningen for frivillige tilbud videre til de forsikrede.
Hvad det konkret kan betyde for forsikrede
For de forsikrede handler det ikke om abstrakte milliardbeløb, men om tilbud, som mange bruger i deres hverdag. Eksempler er:
- Professionel tandrensning én til to gange om året
- Fødselsforberedelseskurser med udvidet indhold
- Tilskud til fitnesscenter, yoga eller rygøvelser
- Udvidede forebyggende undersøgelser ud over det lovpligtige katalog
- Apps til hjertepatienter, diabetikere eller mennesker med depression
- Bonusprogrammer ved dokumenteret sundhedsadfærd
I mange familier fungerer disse tilbud som et lille sikkerhedsnet. Den, der ikke har råd til privat tandrensning, bruger kassens tilbud. Studerende og nyuddannede motiveres af bonusprogrammer til overhovedet at dyrke regelmæssig motion.
Hvis sådanne ydelser forsvinder, betaler de forsikrede enten selv – eller de undlader helt. Sundhedspolitikere frygter, at dette på sigt fører til flere følgesygdomme og dermed højere samlede udgifter.
Hvorfor forebyggelse ofte overses i den finansielle debat
Striden afslører et grundlæggende problem i sundhedsfinansieringen: Besparelser er lettere at dokumentere på kort sigt end langsigtede effekter. En sparet tandrensning koster ikke en krone i det løbende år. At en person på grund af dårligere mundhygiejne ti år senere skal have dyr behandling, fremgår ingen steder i den aktuelle statistik.
Mange kasser satser alligevel på forebyggelse, også via frivillige ydelser. De henviser til undersøgelser, der viser, at velgennemførte programmer mod rygsmerter eller fedme kan forebygge behandlinger. Effekterne opstår langsomt, men de er mærkbare.
Forebyggelse betaler sig ofte først efter mange år – men i politiske budgetdebatter tæller næste regnskabsår som regel mere end næste årti.
Et scenarie: hvad sker der, hvis de frivillige ydelser faktisk forsvinder?
Antag at politikerne fulgte Gassens plan og afskaffede store dele af de frivillige ydelser. Hvad ville der ske?
- Kasserne ville miste et vigtigt markedsføringsredskab i konkurrencen om forsikrede.
- Mange forsikrede ville skifte kasse sjældnere, fordi tilbuddene ville ligne hinanden mere.
- Sundhedskurser ville i endnu højere grad flytte til det private marked – med den konsekvens, at lavindkomstgrupper sjældnere deltager.
- Praktiserende læger ville muligvis på kort sigt opleve lidt mindre bureaukrati ved visse ekstraydelser, men ingen reel lettelse i det daglige arbejde.
Samtidig ville den politiske diskussion forskydes. Spørgsmålet om, hvordan en aldrende befolkning med stadig dyrere behandlinger finansieres på lang sigt, ville stadig stå ubesvaret. Bidragssatserne ville sandsynligvis stige alligevel i dette scenarie – blot måske lidt langsommere.
Hvad forsikrede kan gøre nu
Om de frivillige ydelser rent faktisk bliver beskåret i større omfang, er uafklaret. Den aktuelle modstand fra kasserne og koalitionsfraktionerne tyder snarere på, at det foreløbig forbliver en debat. Alligevel er det umagen værd at kigge nærmere på sin egen forsikring.
- Gennemgå din kassas ydelsesfortegnelse: Hvilke ekstraydelser er der konkret adgang til?
- Vær opmærksom på frister: Mange bonusprogrammer og kurser kan kun afregnes én gang om året.
- Sammenlign med andre kasser: Forskellene i frivillige ydelser kan være betydelige.
- Stil spørgsmål: Er man i tvivl, bør man kontakte kundeservice telefonisk eller skriftligt.
Den, der kender sine rettigheder og udnytter de eksisterende tilbud fuldt ud, har de største kortsigtede fordele – uanset hvordan den politiske diskussion udvikler sig.
Baggrund: hvad "strukturelt finansieringsproblem" egentlig betyder
Når politikere taler om et strukturelt finansieringsproblem, mener de som regel flere samtidige tendenser. Befolkningen bliver ældre, behandlinger bliver mere komplekse, og den medicinske udvikling bringer nye og dyre lægemidler og apparater med sig. Samtidig er systemet i høj grad baseret på lønninger og indkomster. Når lønningerne stiger langsommere end udgifterne, holder regnestykket ikke.
Derfor taler mange eksperter om yderligere finansieringskilder – for eksempel skattetilskud eller en bredere bidragsbase, hvor andre indkomstformer i højere grad inddrages. Sammenlignet hermed fremstår besparelser på frivillige ydelser som at bruge et meget lille værktøj på en meget stor motor.
Den aktuelle konflikt viser: Kasserne vil ikke reduceres til at sætte sakserne i de forsikringsydelser, der tilbydes. De kræver reformer, der rækker dybere ned i sundhedssystemets strukturer – fra aflønning i den ambulante sektor til planlægning af sygehuslandskabet.
