En medicinsk gåde løst efter et halvt århundrede
Når læger taler om blodtyper, tænker de fleste straks på A, B, AB eller 0 — eventuelt med et "positiv" eller "negativ" bag på. Men virkeligheden er langt mere kompleks. Forskere kender i dag over 300 blodtypesystemer på verdensplan. Nu føjes endnu en til listen: den såkaldte MAL-blodtype. Den er først blevet endeligt bekræftet efter et halvt århundredes detektivarbejde — og kan for en lille, men særligt sårbar patientgruppe betyde forskellen på liv og død.
Hvad en blodtype egentlig betyder i kroppen
Begrebet "blodtype" lyder enkelt, men dækker over et biologisk komplekst system. Det handler grundlæggende om overfladen på de røde blodlegemer. Disse celler transporterer ilt rundt i kroppen og bærer samtidig winzige molekyler på deres ydre lag — kaldet antigener.
Antigenerne kan bestå af proteiner, sukkerarter eller blandingsformer som glykoproteiner. Immunsystemet genkender dem med stor præcision og bruger dem til at skelne mellem "kroppens eget" og "fremmed". Netop dér opstår risikoen ved blodtransfusioner.
Møder en bloddonation med "forkerte" antigener en modtager, angriber antistoffer de fremmede røde blodlegemer — i værste fald med dødelig udgang.
Derfor tester klinikker de vigtigste blodtypemarkører inden enhver transfusion. De mest kendte systemer er:
- ABO-systemet (A, B, AB, 0)
- Rhesus-systemet (Rh positiv eller negativ, fx 0+ eller A-)
Bag kulisserne arbejder laboratorielæger dog med langt over 300 antigener. De fleste mennesker deler relativt hyppige kombinationer, men nogle bærer ekstremt sjældne mønstre, som kræver stor indsats at kortlægge.
Hvorfor sjældne blodtyper skaber udfordringer for klinikker
I Europa dominerer kombinationer af ABO- og Rhesus-systemet. De fleste klarer sig fint med den viden i hverdagen. Men i særlige situationer løber selv store blodbanker ind i alvorlige begrænsninger.
- 0- anses som "universelt" til donation, fordi dette blod næsten ingen antigener bærer på de røde blodlegemer.
- AB+ anses som "universelt" til modtagere, fordi disse personer tolererer næsten alle almindelige antigener.
Den, der bærer en sjælden kombination, passer hverken godt ind i det ene eller det andet skema. I Frankrig bærer personer med rødder i bestemte regioner — for eksempel Subsaharisk Afrika eller øer i Det Indiske Ocean — oftere usædvanlige blodtyper. En blodtype betegnes som "sjælden", når færre end 4 ud af 1.000 mennesker besidder den.
I Frankrig alene er der allerede påvist omkring 250 sjældne blodtyper, anslået hos 700.000 berørte personer. På verdensplan opererer speciallaboratorier med over 380 sjældne konstellationer. Navne som Bombay, Duffy, Diego og Lewis dukker op i denne sammenhæng — for klinikker er det ikke eksotika, men konkrete forsyningsproblemer.
Sporet til den nye MAL-type begyndte i 1972
Historien om MAL-blodtypen læses næsten som en medicinsk kriminalroman. Den begynder i 1972 på et hospital, da en gravid kvinde indlægges med alvorlige komplikationer. Det ufødte barn viser massiv skade på de røde blodlegemer, fremkaldt af moderens antistoffer. Lægerne kan ikke redde barnet.
I laboratoriet bemærker man noget påfaldende: På barnets røde blodlegemer mangler et bestemt antigen — det såkaldte AnWj-antigen. Normalt bærer omkring 99 procent af alle mennesker dette kendetegn. Kun cirka én procent er AnWj-negative, hvilket vil sige at antigenet fuldstændig mangler hos dem.
Dengang antog forskere typisk alvorlige sygdomme som blodkræft eller andre hæmatologiske lidelser, når AnWj forsvandt. Men det billede passede ikke til den berørte familie. Flere familiemedlemmer havde den samme særegenhed uden at have de typiske sygdomme, og sporet pegede i retning af en genetisk årsag.
Genetisk detektivarbejde over årtier
Speciallaboratorier indsamlede gennem mange år blodprøver fra mennesker med usædvanlige antistofreaktion. Det var først moderne genanalyser, der endelig bragte klarhed. Forskere sekventerede målrettet de dele af arvestoffet, der er ansvarlige for overfladeproteiner på de røde blodlegemer.
Her fandt de tydelige ændringer i det såkaldte MAL-gen. I nogle prøver manglede bestemte DNA-segmenter fuldstændigt — fagfolk taler om deletioner. MAL-genet styrer opbygningen af en membranproteinstruktur på overfladen af de røde blodlegemer.
Mennesker, hvor MAL-genet svigter, danner ikke det tilhørende protein — og mangler samtidig AnWj-antigenet.
Dermed var den afgørende sammenhæng fastslået: Den, der genetisk betinget ikke producerer MAL-proteinet, er AnWj-negativ og bærer en klart afgrænset, selvstændig blodtype.
Hvad er der egentlig bag den nye MAL-blodtype?
Den nu definerede MAL-blodtype omfatter personer, hvis røde blodlegemer ikke bærer MAL-proteinet. Dette fravær bevirker samtidig, at AnWj-antigenet forsvinder. I praksis betyder det: disse personer fremstår tilsyneladende fuldstændig raske, og deres blod opfører sig normalt under hverdagsforhold. Faren opstår først ved transfusioner eller under graviditet.
Modtager en AnWj-negativ person — altså en bærer af MAL-typen — blod fra en donor med AnWj-positivt blod, kan immunsystemet reagere voldsomt. Det klassificerer de fremmede røde blodlegemer som en trussel, danner antistoffer og ødelægger dem. Konsekvensen kan være en alvorlig, potentielt dødelig transfusionsreaktion.
Noget lignende truer under graviditet: Danner en mor antistoffer mod AnWj, kan disse passere placenta og angribe fostrets røde blodlegemer — præcis som i det historiske tilfælde fra 1970'erne.
Hvorfor den officielle klassificering tog så lang tid
Et enkelt usædvanligt antigen er ikke nok til straks at udråbe en ny blodtype. Faglige instanser kræver klare genetiske og immunologiske beviser. Først da det kunne påvises, at funktionsbortfaldet af MAL-genet systematisk hænger sammen med fraværet af AnWj og udløser egne, reproducerbare antistofreaktion, var vejen åben.
De involverede forskere beskriver nu MAL-typen som et selvstændigt blodtypesystem. Resultaterne er publiceret i fagtidsskriftet Blood, et førende tidsskrift inden for hæmatologi.
Hvad ændrer sig nu i den medicinske praksis?
For de fleste mennesker vil MAL-typen ikke mærkes overhovedet. Men for en lille gruppe berørte kan klassificeringen være livsreddende. Med den nye viden kan der nemlig udvikles målrettede tests, der bestemmer MAL-status.
Blodbanker vil i fremtiden kunne kortlægge AnWj-negative donorer systematisk og reservere deres blodposer til de rette patienter.
Laboratorier anvender såkaldte genotypiseringstests til dette formål. I stedet for udelukkende at undersøge overfladen på de røde blodlegemer, aflæser disse tests bestemte segmenter af arvestoffet. Mangler det funktionsdygtige MAL-gen, kan den særlige blodtype sikkert identificeres.
For klinikker åbner det nye muligheder:
- Bedre planlægning ved komplicerede operationer med stort transfusionsbehov
- Tidligere identifikation af gravide kvinder med risiko for antistofkomplikationer
- Målrettet opbygning af specialblodbanker med AnWj-negative donorpræparater
