Ved at fjerne ét gen kan svampen vokse med mindre sukkerforbrug. Fjernelsen af et andet gen reducerer mængden af kitin, hvilket resulterer i tyndere og mere fordøjelige cellevægge. Den optimerede svamp, kaldet FCPD, udviste forbedret smag, konsistens og et højere fedtindhold, der nærmer sig kyllingens tekstur.
- Optimeret svampeprotein: Højere udbytte med færre ressourcer.
- CRISPR som en usynlig accelerator for forandringer inden for fødevarer.
- Mikroprotein med en mere “kødfuld” tekstur.
- Markant lavere forbrug af jord og vand sammenlignet med kødproduktion.
- En realistisk mulighed for at mindske presset på animalsk landbrug.
- Offentlig debat: Genmodificerede organismer, accept og regulering.
Kan en genmodificeret svamp erstatte animalsk protein?
Mikroskopiske svampe har i årtier været på radaren inden for bæredygtig ernæring, men altid i lille skala og med berettigede spørgsmål: Har de en overbevisende tekstur? Hvad er prisen? Er de socialt acceptable? Genredigering med CRISPR er dog begyndt at bane vejen og antyder noget, der for blot fem år siden ville have lydt overdrevent: et svampeprotein, der er mere næringsrigt, billigere at producere og betydeligt mere kød-lignende.
Et teknologisk spring med to gener
Et team fra Jiangnan Universitet har succesfuldt transformeret Fusarium venenatum, en svamp der danner grundlag for produkter som Quorn, ved at redigere blot to gener. Der blev ikke tilføjet eksternt DNA; man deaktiverede simpelthen visse funktioner. Resultatet var bemærkelsesværdigt.
Den nye stamme, døbt FCPD, producerede 88% mere protein, mens den forbrugte 44% færre næringsstoffer. Forholdet mellem input og output – en afgørende faktor i ethvert moderne fødevaresystem – blev markant forbedret. For en sektor, der stadig kæmper med at konkurrere prismæssigt med kød, er denne type fremskridt ikke uvæsentlige: sukker og nitrogen, der bruges som næring til svampen, udgør en betydelig del af produktets endelige omkostning.
Ifølge forskerholdet påvirkede mutationerne to nøgleprocesser:
- Mere effektiv vækst, hvilket mindsker behovet for sukker.
- Mindre kitin i cellevæggene, hvilket resulterer i tyndere celler og gør dem lettere at fordøje for menneskekroppen.
Den resulterende svamp bevarer sin naturlige fibrøse struktur, men kan nu lettere omdannes til en fødevare med en blødere og mere nærende konsistens.
En tekstur der minder meget om kylling
Teksturen er den store akilleshæl for mange alternative plantebaserede produkter. I en anden undersøgelse vurderede teamet smagbarheden af to CRISPR-modificerede varianter af F. venenatum. FCPD-stammen udviste en tekstur, der var meget lig kyllingebryst: større elasticitet, mere sammenhæng og en mere ensartet mundfølelse.
Interessant nok skyldes dette fremskridt en lille stigning i fedtindholdet, som blødgør konsistensen og eliminerer den “svampede” smag, der er typisk for visse mikroproteiner.
Analysen inkluderede en metode, der var lige så ueffektiv som den var effektiv: En 27-årig frivillig tyggede forskellige prøver, og forskerne analyserede derefter blandingen med et teksturtestapparat. Prosaagtig, men nyttig videnskab.
En seriøs kandidat til at reducere indtaget af animalsk protein
Det internationale pres for at begrænse kødets klimaaftryk – især oksekød – skaber gunstige betingelser for alternative proteiner, der virkelig fungerer. Bælgfrugter forbliver den mest bæredygtige og billigste løsning, men ikke alle ønsker at spise bælgfrugter hver dag. Mikroprotein udgør derimod en “kulturel bro”: det smager og opfører sig mere som kød i køkkenet, hvilket letter overgangen til en kost med lavt indhold af animalsk protein.
Denne svamp er ikke ny. Allerede i 1960’erne blev den udviklet til markedet, og i 1980’erne blev dens salg godkendt i Storbritannien. Virksomheder som Quorn har bevist, at mikroprotein kan danne grundlag for en rentabel industri. Men sektoren har stagneret i årevis. CRISPR-forbedringer kan genoplive interessen og reducere produktionsomkostningerne.
Og hvad er miljøpåvirkningen?
I deres sammenlignende analyse bemærkede forskerne, at FCPD-stammen ikke overgår planteproteiner med hensyn til bæredygtighed – bælgfrugter og ærter er stadig førende – men den reducerer betydeligt miljøpåvirkningen sammenlignet med traditionelle svampe, fjerkræ og opdrættet kød.
Ifølge undersøgelsen:
- 70% mindre jordforbrug end kyllingeproduktion i Kina.
- 78% lavere risiko for ferskvandsforurening.
Dette er vigtigt: Kylling er allerede en af de kødtyper med det mindste klimaaftryk. Hvis den modificerede svamp kan overgå den, selv uden at konkurrere med de mest effektive plantebaserede afgrøder, åbner det et interessant mellemrum: produkter, der er mere kødfulde end bælgfrugter, men med en betydeligt mindre miljøpåvirkning end animalsk landbrug.
På et tidspunkt, hvor EU reviderer sine strategier for alternative proteinkilder, og mange lande indfører incitamenter til at reducere afhængigheden af animalsk landbrug, kunne denne fødevarekategori klare sig godt, forudsat at forbrugerne accepterer den.
CRISPR’s løfte – og forhindring
Eksperter inden for mikroprotein påpeger, at det er næsten umuligt at opnå så store forbedringer med klassisk genetik. CRISPR muliggør kirurgisk præcision, hvilket sikrer hurtige og kontrollerede resultater.
Der er dog en åbenlys forhindring: den offentlige opfattelse. Udtrykket “genmodificeret” vækker stadig modvilje hos dele af befolkningen, selvom mange regulerende myndigheder allerede anerkender, at genredigering, der ikke introducerer eksternt DNA, vurderes anderledes end konventionelle transgene organismer.
