Renault justerer kursen: væk fra 100 procent elbil-dogmet
Renault er ikke længere tilfreds med konventionelle elbil-målsætninger. Koncernen har lagt en ny strategi frem frem mod 2030, der kombinerer hybridbiler og elbiler, udstyrer sine fabrikker med humanoide robotter og arbejder på batterier, der kan oplades på få minutter og muliggør afstande som Paris til Rom uden stop.
Oprindeligt ville Renault kun sælge rene elbiler i Europa fra 2030. Den plan er nu opgivet. Markedet vokser langsommere end forventet, og mange kunder tøver på grund af pris, ladeinfrastruktur og restværdier.
Det nye mål lyder: 50 procent rene elbiler og 50 procent hybridbiler i Europa inden 2030. Uden for Europa sigter mærket stadig efter 50 procent elektrificerede køretøjer, men der spiller forbrændingsmotorer en rolle i længere tid endnu.
Renault siger farvel til alt-eller-intet-strategien og satser på en fleksibel blanding af elbiler og hybrider for ikke at overvælde kunderne, men stadig sænke emissionerne mærkbart.
Planen bærer navnet „futuREady" og gælder frem til 2030. Koncernen udnytter de lempede EU-regler til at tage lidt fart af — uden at bremse elektrificeringsprocessen helt.
36 nye modeller, hvoraf 16 er fuldt elektriske
Renault planlægger at lancere 36 nye modeller på tværs af alle mærker i løbet af blot fire år. 16 af disse kører rent elektrisk, mens resten anvender hybrid- eller plug-in-hybridteknologi. Dermed spreder koncernen risikoen og henvender sig til meget forskellige målgrupper.
- Bybiler med små batterier til kortdistancekørsel
- Familiemodeller med hybridmotorer til lange pendlerruter
- Varebiler med fokus på lave driftsomkostninger for flottekunder
- Elektriske kompaktbiler med særligt lave produktionsomkostninger
Modeloffensiven skal hjælpe Renault med at fastholde markedsandele over for kinesiske producenter og Tesla, der lægger pres med aggressive priser.
1.400 km rækkevidde: hvad tallene egentlig dækker over
To nøgletal har især skabt overskrifter: batterier der oplades på cirka 10 minutter, og køretøjer der skal kunne tilbagelægge op til 1.400 kilometer på én opladning.
Renault taler om rækkevider, der i dag minder mere om en dieselbil med ekstra brændstoftank end om et elektrisk køretøj — og det med betydeligt lavere CO₂-udledning.
Denne afstand opnås kun ved hjælp af såkaldte rækkeviddeforlængere. Her kombinerer producenten et batteri med et lille hjælpeaggregat — eksempelvis en lille forbrændingsmotor eller et brændselscellemodul — der genererer strøm undervejs. Hjulene drives stadig af elmotorer, så fremdriften forbliver elektrisk.
Sideløbende sigter koncernen mod en gennemsnitlig emissionsværdi på kun 25 gram CO₂ pr. kilometer. Dette tal henviser til den officielle flotteværdi og forudsætter en bred indførelse af effektive hybridmotorer.
Hurtigopladning på 10 minutter: realistisk eller ren markedsføring?
En ladetid på ti minutter lyder som komforten ved en tankstation. Teknisk set kræver det ekstremt høje ladeeffekter og meget robuste cellekemier. Renault satser sandsynligvis på følgende:
- Forbedret køling inde i batteripakken
- Nye cellekemier med højere ladetolerancer
- Intelligent batteristyring, der overvåger hver enkelt celle
I hverdagen gælder det: den lovede ladetid refererer typisk til opladning fra cirka 10 til 80 procent. En bruger med et lille bybatteri vil nå disse værdier hurtigere end en chauffør med et stort langdistancebatteri.
Software Defined Vehicle: bilen bliver til en rullende computer
Et centralt element i planen hedder „Software Defined Vehicle" (SDV). Det drejer sig om et køretøj, hvis funktioner i vid udstrækning bestemmes af software. Hardware og karrosseri forbliver det samme i længere tid, mens bilens egenskaber ændres via opdateringer.
Renault lancerer allerede i år en elektrisk Trafic-varebil, der modtager opdateringer over luften — Over-the-Air. Bilen minder dermed om en smartphone: nye funktioner, fejlrettelser og optimeringer installeres trådløst i køretøjet.
En softwaredefineret bil kan blive bedre med årene, i stedet for at virke forældet med hver ny generation.
For koncernen giver dette flere fordele:
| Aspekt | Fordel for kunder | Fordel for Renault |
|---|---|---|
| Over-the-Air-opdateringer | Nye funktioner uden værkstedsbesøg | Færre tilbagekald, lavere serviceomkostninger |
| Netværkstilsluttet sensorik | Tidlige advarsler om defekter | Datagrundlag til produktforbedringer |
| Digitale tjenester | Navigation, flotteadministration, energiapps | Løbende ekstraindtægter via abonnementer |
Renault ønsker at reducere udviklingscyklussen for en ny model til under to år. Dette er tydeligt inspireret af kinesiske producenter, der allerede i dag bringer nye køretøjer til markedet betydeligt hurtigere.
Industri 4.0: 350 humanoide robotter på fabrikkerne
Strategien begrænser sig ikke til produktet alene. Koncernen omstiller også sin produktion. I løbet af de næste 18 måneder skal 350 humanoide robotter ved navn „Calvin" indføres på franske fabrikker. De er udviklet af det franske firma Wandercraft.
Robotterne skal overtage tunge, monotone opgaver, mens mennesker i højere grad kan koncentrere sig om kvalitet og komplekse arbejdsopgaver.
Renault forventer med dette tiltag at øge produktionen i Frankrig med cirka 20 procent. Robotterne minder i deres tilgang om projekter hos BMW og Hyundai, hvor lignende maskiner allerede er i brug.
Hvor robotter er stærke — og hvor mennesker forbliver uundværlige
Humanoide robotter kan gå, gribe og betjene værktøj. De er derfor velegnede til opgaver, der i dag belaster medarbejdere fysisk, for eksempel løftning af tunge dele eller arbejde i ugunstige stillinger.
Mennesker bevarer klare fordele inden for:
- Fejlfinding ved sjældne problemer
- Vurdering af haptik og lyde i køretøjet
- Improvisation når dele eller processer ændrer sig
Koncernen skal samtidig investere i opkvalificering, så medarbejdere kan skifte fra montage til programmering, vedligeholdelse og procesovervågning. Lykkes overgangen, falder stykpriser, mens lønningerne i Europa i nogenlunde grad kan holdes stabile.
Hvad den nye strategi betyder for bilister i Danmark
For kunder i Danmark og resten af Skandinavien er der flere konsekvenser at tage højde for. På kort sigt forbliver udbuddet af hybridmodeller bredt. Den der endnu ikke ønsker en fuldt elektrisk bil, kan orientere sig mod plug-in- eller fuldpensions-hybrider og stadig drage fordel af lavere forbrug.
På mellemlang sigt vil køretøjer med 800-volt-systemer og meget hurtige ladetider sandsynligvis starte i de øverste segmenter. Flottekunder — eksempelvis håndværksfirmaer eller leveringstjenester — vil særligt drage fordel af den elektriske Trafic og Over-the-Air-vedligeholdelse, fordi nedetiden reduceres.
På lang sigt kan dele af 1.400 km-koncepterne også finde vej til rejse- og familiekøretøjer. Den der jævnligt kører lange strækninger, kan på den måde slippe af med rækkeviddeangst uden at give afkald på komforten ved elektrisk drift.
Rækkeviddeforlængere, ladetider og CO₂: et kig bag begreberne
Rækkeviddeforlængere — eller Range Extenders — skaber ofte forvirring. De gør ikke en bil til en klassisk hybrid, men udvider en elbil med en ekstra strømkilde. Det afgørende punkt: hjulene drives udelukkende af elmotorer.
Det åbner for interessante scenarier. I bytrafik kører man rent elektrisk. På lange strækninger arbejder Range Extenderen i det optimale omdrejningsområde, genererer strøm med relativt lavt forbrug og udjævner belastningstoppe. Dermed kan batteriet dimensioneres mindre, uden at man konstant skal lade op.
Ved hurtigopladningstider er det værd at kigge nærmere på detaljerne:
- Producenternes angivelser refererer typisk til ideelle forhold (opvarmet batteri, kraftig ladesøjle).
- Om vinteren falder ladeeffekten ofte markant.
- Batteristyringssystemer begrænser effekten for at skåne batteriet.
De annoncerede 10 minutter passer derfor bedre til et hverdagsscenarie, hvor man lader lidt op undervejs frem for altid at sigte mod 100 procent. På ferietur er det ofte tilstrækkeligt at stoppe kort flere gange og lade op i 15 til 20 minutter ad gangen.
Muligheder og risici: hvad sker der hvis planen lykkes — eller slår fejl
Lykkes det Renault at foretage det teknologiske spring, opstår der en spændende samlet pakke: køretøjer med stor reel rækkevidde, meget hurtige ladetider, jævnligt forbedrede softwarefunktioner og relativt lave produktionsomkostninger. Det kunne afbøde prispres fra Kina og samtidig stabilisere arbejdspladser i Europa.
Risikoen er imidlertid reel: mange væddemål kører parallelt. Batteriteknologien skal være markedsklar uden at blive for dyr. De humanoide robotter skal fungere pålideligt i skifteholdsarbejde. Softwareplatformen må ikke indeholde alvorlige sikkerhedshuller. Og markedet skal acceptere hybrid/elbil-blandingen frem for at tippe helt over i retning af rene elbiler.
For forbrugere er det værd at følge med opmærksomt. Den der anskaffer sig en bil i de kommende år, kan med fordel spørge specifikt efter modeller, der understøtter Over-the-Air-opdateringer og allerede bygger på den nye arkitektur. På den måde forbliver køretøjet relevant i længere tid, selv når teknologien udvikler sig hurtigt.
