En indflydelsesrig økonom slår alarm igen
En af de økonomer, der allerede inden 2008 advarede om boligboblen, melder sig nu på banen med en ny og langt mere dyster vurdering. Ifølge hans analyse er flere risici i øjeblikket ved at ophobe sig til et scenarie, der potentielt kan blive langt mere alvorligt end Lehman-kollapset. Og denne gang kan udløseren vise sig at komme fra den virkelige verden snarere end fra den finansielle sektor.
Hvorfor en tidligere toprådgiver i Washington råber vagt i gevær
Richard Bookstaber tilhører den gruppe af finanseksperter, der allerede i begyndelsen af 2000'erne tidligt advarede om systemiske risici. Hans analyser var så overbevisende, at han blev rådgiver for det amerikanske finansministerium. Nu er han tilbage med en bekymrende ny vurdering.
Hans kernepåstand: Systemet bryder ikke sammen på grund af én enkelt fejl, men fordi flere chok samtidig raser igennem en tæt sammenkoblet struktur – hurtigere end man kan nå at dæmme op for dem.
I centrum for hans advarsel står tre områder, der er tæt forbundne med hinanden:
- det voldsomt voksede marked for private kreditter
- hypen omkring kunstig intelligens og tech-giganter
- geopolitiske konflikter, særligt i Mellemøsten og Østasien
Ifølge Bookstaber er der ikke tale om tre adskilte farer, men om forskellige indgangspunkter til ét enkelt, ekstremt skrøbeligt system.
Det private kreditmarked som en tikkende bombe
Siden finanskrisen i 2008 har mange banker kraftigt reduceret deres erhvervslån. Det tomrum er blevet fyldt af enorme investeringsfonde og alternative kreditgivere. Navne som BlackRock, Blackstone og Blue Owl forvalter nu astronomiske summer, der udlånes direkte til virksomheder – helt uden om det klassiske banksystem.
Volumen på dette marked for såkaldt Private Credit anslås til cirka 2.000 milliarder dollar og vokser fortsat. Problemet er, at disse lån ikke kan handles på en børs som aktier eller obligationer. Der findes intet likvidt og transparent marked for dem.
En investor, der hurtigt har brug for sine penge, finder ofte ingen køber. Opstår der panik, kan mange investorer på samme tid ønske at indløse deres andele – uden at nogen vil overtage dem.
Bookstaber taler om risikoen for en "bankpanik i XXL-format" – blot i et skyggebanksystem, der er næsten ureguleret og meget svært at overskue.
Han ser allerede tidlige tegn på stress: Investorer trækker penge ud, enkelte udbydere kommer under pres, og kursfald hos selskaber som Blue Owl viser, hvor sensitivt markedet kan reagere.
AI-boom: Koncentreret risiko i ganske få tech-giganter
Sideløbende med denne gældseksplosion har den hastige fremgang for kunstig intelligens katapulteret ganske få teknologiselskaber til svimlende kursniveauer. NVIDIA er det mest iøjnefaldende eksempel: Chipgiganten nyder godt som næsten ingen anden virksomhed af AI-branchens umættelige tørst efter regnekraft.
I dag tegner blot omkring ti amerikanske selskaber sig for mere end en tredjedel af den samlede markedsværdi i S&P 500. En sådan koncentration af børsværdi har aldrig eksisteret i denne form, advarer Bookstaber. Falder blot én af disse giganter mærkbart tilbage, kan det ryste hele markedet.
AI-euforiets skjulte sårbarhed
Hertil kommer en strukturel svaghed: AI er ekstremt ressourcekrævende. Gigantiske datacentre har brug for enorme mængder strøm, køling, vand og højt specialiserede halvledere. Præcis dér ser økonomen den næste brudlinje.
Mange af disse projekter – fra datacentre over ledningsnet til de nyeste chips – er finansieret med private kreditter, som næppe kan handles videre.
Dermed hænger to risici direkte sammen: Private Credit-markedet og AI-industrien understøtter gensidigt hinanden – falder det ene, vakler det andet med. En problematisk spiral af høje værdiansættelser, billige lån og massive infrastrukturinvesteringer kan ved et chok vende sig meget hurtigt.
Geopolitik som mulig udløser af den næste krise
For Bookstaber ligger den sandsynlige udløser af den næste store krise ikke i selve den finansielle sektor, men i geopolitikken. Han nævner to brændpunkter, der kan vippe hele systemet: Iran-konflikten i det udvidede Mellemøsten og en eskalering omkring Taiwan.
Energiomkostninger som en snigende chok
Allerede i dag skaber krigen i Mellemøsten usikkerhed på energimarkederne. Stiger olie- og gaspriser vedvarende, fordyrer det al infrastruktur i den digitale økonomi – serverfarms, cloud-tjenester og dataoverførsel.
Tech-selskaber, der er stærkt afhængige af billig energi, vil da komme under dobbelt pres: stigende omkostninger på den ene side og nervøse investorer på den anden. For et overvurderet marked kan et sådant omkostningschok være den berømte gnist.
Taiwan som tech-industriens akilleshæl
Endnu mere alvorligt vurderer Bookstaber risikoen omkring Taiwan. Øen huser chipproducenten TSMC, der fremstiller verdens mest avancerede halvledere. Mange af de AI-systemer, servere og smartphones, der anvendes i dag, er direkte afhængige af disse chips.
En blokade eller invasion af Taiwan ville abrupt afskære forsyningen af high-end-halvledere – med massive konsekvenser for AI-projekter, cloud-tjenester og tech-aktier.
I et sådant scenarie kunne hele forsyningskæder gå i stå. AI-udrulninger ville blive frosset, produktlanceringer udskudt og omsætningen styrte ned. De højt værdsatte tech-tungvægte i S&P 500 kunne på kort tid miste dramatisk i værdi – med direkte konsekvenser for globale aktiemarkeder og pensionskasser.
Finansverdenen møder elnet, vand og forsyningskæder
Det særligt spændingsladede punkt i Bookstabers analyse er, at faren for ham ikke længere primært ligger i komplekse finansprodukter som før 2008, men i den tætte sammenkobling af finansmarkederne og den fysiske infrastruktur.
Kapitalstrømme afhænger i dag af elnet, vandressourcer, råstoffer og globale forsyningskæder – men klassiske risikomodeller udelukker netop disse faktorer i vid udstrækning.
Banker, fonde og tilsynsmyndigheder analyserer primært nøgletal som kurser, udsving og korrelationer. En tørke, et regionalt strømsvigt eller en afbrudt skibsrute dukker kun indirekte og som regel alt for sent op i disse modeller. Først når markederne allerede reagerer voldsomt, fremgår problemet af dataene – og da er en stor del af skaden allerede sket.
Tre risici, ét skrøbeligt netværk
Bookstaber understreger, at Private Credit, AI-hypen og geopolitiske spændinger ikke bør betragtes hver for sig. De griber ind i hinanden som tandhjul:
- Private kreditter finansierer datacentre, chipfabrikker og infrastruktur.
- AI-forventninger driver værdiansættelserne af ganske få tech-aktier til rekordniveauer.
- Geopolitiske konflikter truer energiforsyningen og chipproduktionen.
Begynder ét af disse områder at skride, kan det smitte de øvrige. Et energipriscode belaster AI-virksomheder, hvis faldende kurser til gengæld gør kreditmarkedet nervøst. En Taiwan-krise blokerer chipforsyningen, AI-projekter stopper, tech-værdier styrtdykker – og Private Credit-fonde konfronteres med betalingssvigt.
Hvad investorer kan udlede af advarslen
For private og institutionelle investorer tegner der sig dermed et ubehageligt billede. Mange gængse strategier satser kraftigt på amerikanske tech-aktier, bredt diversificerede indeksfonde og virksomhedsobligationer – præcis de områder, hvor koncentrations- og gældsrisici i dag er særligt høje.
Den, der ønsker at gøre sin portefølje robust, bør ikke blot fokusere på forskellige brancher eller regioner, men også på afhængigheder af energi, kritiske råstoffer og ganske få nøglevirksomheder. En ETF kan forekomme bredt spredt på overfladen, men kan alligevel være stærkt afhængig af en håndfuld mega-caps.
Også institutionelle investorer som forsikringsselskaber og pensionskasser står over for spørgsmålet om, hvor godt deres interne risikomodeller er forberedt på fysiske chok. Et forsyningskædesammenbrud, der rammer AI-industrien, kan eksempelvis simultant ramme aktier, virksomhedsobligationer og Private Credit-positioner – altså flere aktivklasser på samme tid.
Hvorfor klassiske forvarsler denne gang kan mangle
Særligt bekymrende ved Bookstabers analyse er hans påpegning af "blinde pletter" i de eksisterende varslingssystemer. Før 2008 var der i det mindste tydelige tegn: stigende misligholdelsesrater på realkreditlån og påfaldende bevægelser i kreditderivater. I dag kan de første advarselssignaler vise sig uden for de finansielle markeder:
- lokale strømsvigt eller flaskehalse i elnet
- vandmangel i regioner med mange datacentre
- politiske spændinger om sejlruter og halvlederproduktion
- vedvarende energipriscode på grund af regionale konflikter
Sådanne udviklinger afspejles kun med forsinkelse i kurser og risikonøgletal. Når de endelig gør det, kan lavinen allerede være sat i gang. Det er netop denne tidsforsinkelse, der gør situationen så farlig for Bookstaber: Markederne reagerer da ikke længere fremadskuende, men udelukkende defensivt.
Private Credit betyder i bund og grund erhvervslån, der ikke gives af klassiske banker, men af fonde og andre investorer. De opererer ofte i baggrunden, fremgår ikke af børser og er vanskelige at værdiansætte. I rolige perioder giver de attraktive renter. I stresspérioder kan den manglende handlebarhed blive et alvorligt problem – særligt hvis mange investorer ønsker at trække sig ud på samme tid.
